SIAD og Fremskridtspartiet
Stop Islamiseringen af Danmark, meldte sig i april 2015 under Fremskridtspartiets faner og bliver et parti i partiet. SIAD vil have Muhammedtegninger med til Bornholm. Men Formanden for Fremkridtspartiet Niels Højland har sagt Nej – ikke hos os.
Anders Gravers var ellers fortrøstningsfuld og har udtalt i en pressemeddelelse, at SIAD har indset, at arbejdet med at indsamle de lidt mere end 20.000 vælgererklæringer, der skal til, for at blive opstillingsberettigede til Folketinget, er større end som så, men som en enhed under Fremskridtspartiet bliver det arbejde lettere.- Det gør det meget nemmere for os, for Fremskridtspartiet er blevet godkendt af Indenrigsministeriet til at indsamle vælgererklæringer og med den nye løsning hvor vi kan indsamle dem digitalt ved hjælp af NemID, letter det virkelig arbejdet. Hvor længe mon det samarbejde holder?
De sidste nyheder er, at SIAD er den ene af de organisationer, der står bag ” De falske muslimske face- book sider”.
I SIAD’s pressemeddelelse skriver partiet også, at det er sammen med flere andre små partier, at man nu bliver en del af Fremskridtspartiet, men hverken Anders Gravers eller Fremskridtspartiets landsformand Niels Højland vil fortælle, hvilke partier, der er tale om. –
Det må de selv melde ud, men jeg kan sige, at der er tale om 3-4 stykker ud over SIAD og jeg kan også sige, at det ikke er Danskernes Parti eller andre nationalsocialister. Dem vil vi ikke have noget med at gøre, siger Niels Højland.
Anders Gravers og SIAD håber sammen med Fremskridtspartiet at kunne blive det parti til højre for Dansk Folkeparti, som en undersøgelse i januar viste at 13 procent af danskerne mener, der er plads til.
– Vi vil gøre noget ved landets problemer. Det snakker Dansk Folkeparti meget om at gøre, men de gør ikke noget ved det, siger Anders Gravers.
Hvem er SIAD
I 2005 blev Stop Islamisering af Danmark eller SIAD stiftet.
Foreningen opfattede deres arbejde som en del af en “modstandsbevægelse” på samme måde som Den Danske Forening gjorde det i begyndelsen. Den opfattelse skal ses i forlængelse af Søren Krarups opfattelse af sit nationalekstreme arbejde i Den Danske Forening – stiftet helt tilbage i 1987.SIAD har forsøgt at appellere til Dansk Folkepartis utilfredse vælgere og ride på en bølge af antimuslimske synspunkter, der især bredte sig i medierne efter karikaturtegningerne.
Stifterne af foreningen var bl.a Anders Gravers Pedersen, som også var et fremtrædende medlem af Den Danske Forening. Anders Gravers har været opstillet ved kommunalvalg og var opstillet udenfor partierne i Nordjyllands Amt ved folketingsvalget i 2007. Han fik ialt 73 stemmer.
SIAD har forsøgt sig med en alliance med flere forskellige antimuslimske organisationer gennem årene. Bl.a med folk fra Dansk Front med repræsentanten Julius Børgesen og Frit Danmarks Michael Ellegaard, som har været opstillet som løsgænger på Fyn i samarbejde med Lars Grønbæk fra organisationen Vederfølner.
Flere af de personer har forsøgt opstilling ved valgene, men har fået minimale stemmetal. Børgesen og Grønbæk deltager idag ved Pegida demonstrationerne.
I Europa har islamkritiske foreninger dannet en paraplyorganisation Stop Islamisation of Europe SIOE med Anders Gravers som formand.