Av Stein Lillevolden
Meget af debatten i Norge efter det groteske drabet på 77 personer og alvorlig såret 151 andre, i hovedsag børn og unge socialdemokrater på Utøya, og det forudgående gigantiske bombeanslaget mod den norske regerings bygninger i Oslo den 22. juli 2011, har drejet sig om Anders Behring Breivik er en sindssyg fantast, med massive vrangforestillinger om muslimsk invasion og ”islamisering” af vesten, eller om han tvært imod er en bevidst kynisk og strategisk tænkende højreekstremistisk med klare politiske mål, slik det udtrykkes i hans 1518 siders manifest. Meget af dette psykiatriske fokus, fremfor et politisk, skyldes selvfølgelig at det var svært at tro at et ”normalt” menneske kan gennemføre systematiske henrettelser på unge for at straffe dem for ”landsforræderi” og hindre dem i at blive fremtidig ledere af et ”multikulturelt marxistisk” Norge.
Tilregnelighed
At debatten har taget denne drejning, skyldes også i stor grad de føringer som ligger i det norsk lovværks definition af ”strafferetslig tilregnelighed”, og retspsykiatriens rolle i alvorlige straffesager. Norge er et af få land i verden, mulig det eneste, hvor en diagnose på psykose i gerningsøjeblikket er tilstrækkelig til at ”slippe” for straf, dvs. overføres til tvungen psykiatrisk behandling. I de fleste andre land kræves det at en årsagssammenhæng mellem diagnose og handling bliver påvist. Dette gør at de psykiatrisk sagkyndige gis stor magt i norsk retspraksis. Hvis en gerningsperson er psykotisk, psykisk udviklingshæmmet i stærk grad, eller stærkt bevidsthedsforstyrret, kan ikke vedkommende dømmes til straf i Norge, men overføres til tvungen psykiatrisk behandling.Debat om tilregnelighed har en lang historie i Norge, helt tilbage til den første norske straffelov efter frigørelsen fra Sverige. Historien indeholder stærkt kritiserede afgørelser, som da forfatteren Knut Hamsun blev diagnosticeret med ”varig svækkede sjæleevner”, for at redde ham fra en landssvigerdom og mulig henrettelse efter anden verdenskrig. Samtidig reddet Quisling-regimets ledende antisemit og bøddel, justitsminister Sverre Riisnæs sig fra henrettelse netop gennem at spille rablende sindssyg i retten, og gjorde det så godt at han fik en diagnose som sikret overførsel til psykiatrisk sygehus, der han efter nogle år mirakuløst blev rask. ”Gal mand til ret tid” har blevet den historiske dom over Riisnæs’ sygdomshistorie.
Paranoid Skizofren
I november 2011 konkluderede den første opnævnte psykiatriske kommission med at Behring Breivik er paranoid skizofren , og dermed var for utilregnelig til at drages retslig til ansvar for sine handlinger. I princippet kunne også han derfor, langt ind i fremtiden, blive udskrevet fra psykiatrisk sygehus hvis han blev fundet rask af behandlingen. Dette udløste en kraftig debat i Norge, særlig da det kom frem at Behring Breivik kun scoret 2 på en skala op til 100 når det gælder funktionsdygtighed i den meget benyttede psykiatriske testen ”Global Assessment of Fuctioning”. En score her på 60 gør dig arbejsudyktig, 40 betyder mangel på realitetsorientering, og under 20 betyder at du selv ikke er i stand til at indtage mad og drikke. En så lav score som 2 vil vanligvis betyde at han ikke engang kunne knytte sine egne snørebånd, knapt nok komme ud af sengen, mens man her stod over en mand som gennem år havde planlagt og gennemført en stor terroraktion, produceret en ret avanceret bombe, levet et dobbeltliv gennem mange år og opereret med kompliceret logistik før angrebet. Desuden tolket den første psykiatriske kommisjon hans islam-had og tilslutning til den på den ekstreme højrefløj meget udbredte Eurabia-teori som ”bizarre og grandiose vrangforestillinger”, og forstod ikke at denne højreekstreme politiske retning har en faretruende stor opslutning rundt omkring i vesten.
”Mad or bad?”
Den ophedede debat førte til at nok en psykiatrisk undersøgelseskommission blev udnævnt. Denne fremlagde sin rapport den 10. april i år, altså kun en uge før retssagens start, og konkluderede med det modsatte resultat, at tiltalte ikke var psykotisk på gerningstidspunktet, og dermed tilregnelig og derfor kan dømmes til fængselstraf. Den nye rapport understreger dog at det er høj risiko for gentagne voldelige handlinger og at Behring Breivik har en narcissistisk personlighedsforstyrrelse , noget som vanligvis betyder at det vil blive dømt til forvaring, med mulighed til forlængelse langt over maksimumstraf på 21 år, hvis faren for gentagelse av grove voldshandlinger fortsat er tilstede.
Højreekstreme kræver galskab
Nu skal altså retten tage stilling til to diametralt ulige retspsykiatriske rapporter. I praksis betyder dette kun en forskel i hvor den dømte vil blive holdt låst inde, enten i en forvaringsafdeling i et højsikkerhedsfængsel, eller på lukket afdeling i psykiatrisk sygehus. Mere interessant er det at mens de fleste har udtrykt tilfredshed med den nye psykiaterrapporten hvor gerningsmanden betegnes som straffetilregnelig, har en række højreekstremister givet udtryk for at de støtter den første rapport, om galskab og tung psykiatrisk diagnose. Dette fordi de dermed kan fritages for politisk påvirkning og moralsk ”skyld”. Med dette har højreekstremister sat sig selv i den paradoksale situation at de hævder at en person som mener nøjagtig det samme som de selv gør, må være sindssyg når han mener det samme som dem, og tager konsekvenserne af sine meninger. Men en gal person kan også være en politisk handlende person, og som påvirket af den racistiske argumentation, føler sig kaldet til den terrorhandling andre har truet med gennem mange år. Den norske lovgivning omkring tilregnelighed gør at mange højreekstremister har kunnet gemme sin påvirkningskraft bag det diagnostisk tågeslør, med Fjordman som den mest fremme på dette felt.
En ny konspirationsteori
En af de internationalt mest kendte anti-muslimer er Fjordman fra netstedet Gates of Vienna, et pseudonym som skjuler nordmanden Peder Nøstvold Jensen, og han er også den decideret mest citerede inspirator for Behring Breiviks manifest, ”2083”. Fjordman har ved en række anledninger opfordret sine allierede om at være forberedt på en kommende borgerkrig mellem islamister og venstreorienterede på den ene side, mod nationalister og anti-muslimer på den seirende side!
Siden terrorangrebet har Fjordman brugt meget tid og lange blogger på at distancere sig fra Behring Breiviks handlinger, men ikke holdninger. Han har hele vejen brugt den første psykiatriske diagnose, skizofren paranoia, for alt den var værd som forsvar mod at Fjordman ansvarliggøres for politisk anti-muslimsk påvirkning af Behring Breivik. Med den nye diagnose har ”narcissistisk personlighedsforstyrrelse” nu blevet Fjordmans sidste halmstrå, der han på Gates of Vienna har viklet sig ind i en omfattende konspirationsteori om at Behring Breivik, gennem at citere så meget af det Fjordman har skrevet, egentlig ønsker at skade Fjordman og de andre anti-muslimer han bygger sit manifest på! Denne udvidede konspiration skal åbenbart være grundlaget for den vidneerklæring Fjordman vil fremlægge når han skal møde i Oslo byret i juni.
Det umulige forsvar
Behring Breivigs forsvarer, advokat Geir Lippestad er klar over at han har en tung sag at procedere i retten. I udgangspunktet gik han ud med at han anså Behring Breivik for at være psykisk syg, men har nu blevet instrueret af sin klient til at procedere på tilregnelighed. I forkant af retssagen forsøger han derfor at forberede offentligheden på at det kommer til at komme rigtig mange grove udspil fra hans klient. Forsvareren har varslet at Behring Breivik ikke udtrykker nogen anger, men tvært imod er ked af at han ikke nåede at dræbe flere og vigtigere personer. Han begærer sig desuden løsladt og frifundet, fordi han mener at have handlet i ”nødværge”, for at redde Europa fra islam.
Behring Breivik har sat op en vidneliste som i stor grad omfatter kendte mennesker i norsk samfundsdebat, men som overhoved ikke har været vidne til de grufulde handlinger. Dette kan forstås som at Behring Breivik i størst mulig grad ønsker at lave en politisk markering og markedsføring af sine meninger, heller end at det fokuseres på hans handlinger og skyld. Mange af ”vidnerne” i sagen føler derfor stærkt ubehag gennem at blive tvunget til at deltage i noget som kan fremstå som en politisk forestilling med verdidiskussioner og indvandrer-debat på den tiltaltes præmisser. Denne artikels forfatter er også en af de indstævnede ”vidner”, men har nægtet at møde op som forsvarerens vidne. Siden det er vidnepligt for indstævnede vidner, trues det derfor nu med politi, bøder og fængsel for at presse frem mit vidnemål. Behring Breivik har på en uværdig måde allerede formået at tilkæmpe sig regien på deler af retsprocessen, og det kommer til at blive en kamp for rettens administrator at hindre at det udarter til højreekstremt cirkus. I denne sammenhæng spiller norske og internationale medier med på Behring Breiviks show-præmisser i sin evige jagt på spektakulære sensationer.
Relaterede artikler :
Breivik og den ensomme ulvs flok
Breivik og russiske nazister
Tiltalen mod Breivik
