Konference 2010
LUK PIA – i kvindefrigørelsens og ytringsfrihedens navn!
- 8. marts 2010 fejrer vi 100 året for indstiftelsen af kvindernes internationale kampdag.
Demos afholdt 8. marts Kvindekonference i Landstingsalen i 2010
Programmet: Fire kvinder, der har markeret sig i debatten om kvindefrigørelse og ligestilling, lægger op til diskussion: Johanne Schmidt – Nielsen, MF for Enhedslisten: Dansk Folkeparti og den borgerlige regering taler om ligestilling for indvandrer- og flygtningekvinder, men lovgiver så det rammer de samme kvinder ekstra hårdt. Rikke Andreassen, forsker ved Malmö Universitet: Ligestilling som redskab til at kritisere etniske minoriteter. Kristina Aamand, forfatter til bogen ”Mødom på mode” – udsat for højrefløjens retorik. Trine Pertou Mach, SF, forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke: Kvinders rettigheder set i et internationalt perspektiv.
Foreningen Demos, arrangerede d. 5. marts et debatmøde på Christiansborg ifm. med kvindernes internationale kampdag, udsender nedenstående presseudtalelse.
I 100 år og mere har kvinder verden over kæmpet mod undertrykkelse og for lige ret og lige værd. Kampene har været forskellige – afhængig af den historiske, geografiske og politiske kontekst. Og kvindekampen er – desværre – endnu ikke slut. Der er stadig meget at kæmpe for.
8. marts mødet den 5 marts 2010 på Christiansborg har valgt at stille skarpt på Pia Kjærsgaards Danske Folkeparti og deres intolerance over for etniske minoritetskvinder, som lægges for had. Partiet har lagt en mere og mere tydelig antimuslimsk strategi. En strategi som har domineret den overfladiske politiske dagsorden i medierne, som bruger kvindefrigørelsen i hykleriske og populistiske kampagner, med forbud mod burkaer, bedetæpper og kvindemøder. Retorikken om kvindefrigørelse bruges til at definere værdier, der stigmatiserer og ekskluderer, og bruges til en ekstremt nedværdigende og fordømmende retorik, grænsende til det racistiske. Skulle det være ytringsfrihed?
Det er på tide, at vi i kvindefrigørelsens og ytringsfrihedens navn siger stop.
Stop hykleriet
Stop mytedannelsen
Stop polariseringen i dem og os
Vi ønsker et mere nuanceret kvindesyn, der afspejler virkeligheden, hvor etniske minoritetskvinder ikke kun er enten rollemodel eller offer, men mennesker med forskellige holdninger til samfundet og livet, som alle øvrige medlemmer af det danske samfund. 120 kvinder og mænd forsamlet på Christiansborg den 5. marts deltog i debatten for solidaritet og fællesskab i kampen for frigørelse og ligeværdighed.
Vi har fået nok. Det er blevet nødvendigt at imødegå og lukke den fremmed- og kvindefjendske retorik og politik, som vi alt for længe har været vidner til.
Vi vil sætte en ny dagsorden. Vi vil begrave den indre svinehund!