BNP, British National Party, forsøger nyt image efter knock out til lokalvalg.
BNP forsøger at skabe sig et nyt image efter at have lidt stort nederlag ved de netop afholdte lokalvalg. BNP tabte 11 sæder og vandt kun to nye. BNPs nye logo, der anvendes i mediesammenhænge, er dannet af Union Jack, der er formet som et hjerte med partiets navn stående til højre for hjertet. Det nye logo har ifølge BNP talsmand et bedre æstetisk image end det tidligere logo, BNP med indsat Union Jack. Æstetisk eller ej, vælgerne er strømmet fra BNP, ligesom partiet kæmper med store økonomiske problemer. I England spås BNP ikke nogen fremtid. I stedet tegnes et billede af frafaldne BNPere, der går over til rivalerne fra English Democrats, et andet stærkt højreorienteret, racistisk og nationalistisk parti.