Breivik kampen for Galskab

Kampen for galskab

av Stein Lillevolden

 24. august faldt dommen mod Anders Behring Breivik, hvor den højreekstreme terrorist blev idømt forvaring til maksimumstraffen på 21 års fængsel. Forvaring betyder i det norske straffesystem, at man ud fra en bedømmelse af fortsat farlighed og sandsynlighed for gentagelse af strafbare handlinger, kan udvide tvangsanbringelse indenfor kriminalforsorgen helt frem til reel livstid.  Grundlaget for forvaringsdom er at retten vurderede Breivik til at være tilregnelig og dermed strafværdig, men også så farlig at man ikke kunne give en tidsafgrænset dom. Hvis retten havde fundet ham utilregnelig, som den første retspsykiatriske kommission anbefalede, ud fra deres opfattelse af at han led af paranoid skizofreni, ville han i stedet være blevet overført til tvungen psykiatrisk behandling, men i praksis ville graden af sikkerhedsregime ikke være blevet så forskellig.

Vores kommandant er tilregnelig

På den engelsksproglige supportersiden for Anders Behring Breivik, The Conservative Revolution jubles der: ”Det er officielt. Vores kommandant er erklæret for tilregnelig”.

Ikke alle i det højreradikale og antimuslimske univers er lige så lykkelige for den tilregnelighedserklæring forvaringsdommen i Oslo Tingrett bygger på. Den anti-islamistiske blog document.no og dennes redaktør Hans Rustad, som er Trykkefrihedsselskabets nærmeste allierede i Norge, har nære venskabelige relationer til de mest centrale danske anti-islamister, og desuden står i redaktionelt samarbejde med snaphanen.dk og sappho.dk. Han har siden den første psykiatrirapport konkluderede diagnosen paranoid skizofreni, ført en kampagne for at terroristen kun måtte bedømmes som en galning, helt udenfor enhver politisk sammenhæng.

Hans behov for at distancere sig fra massemorderen er menneskelig forståelig, særligt da Breivik på et tidspunkt forsøgte at indlede et nærmere samarbejde med document.no, og desuden kom med råd om, hvordan document.no kunne finansieres som en tryksag. Rustad gik tidligt hårdt ud mod enhver kritik mod paranoid skizofreni-diagnosen. Det tragikomiske er at Breivik selv, i sit klip-og lim-manifest på 1500 sider, diagnosticerer Rustad som ”extremely paranoid”, så psykiatri er åbenbart tit et aktuelt tema på den yderste højrefløj.

”En politisk dom”

Dommen i Oslo Tingrett konkluderer, at der ikke er fundet noget bevis for at Breiviks påståede korsridderorden af militante nationalister eksisterer, og fremhæver derimod at terroristens inspiration og miljø snarere er at finde på internet: ” Retten legger til grunn at utviklingen av tiltaltes islamfiendtlige synspunkter blant annet har sammenheng med hans høyreekstremistiske kontakter på Internett” (citat fra dommen).

Denne ikke særlig kontroversielle slutning får alligevel redaktør Rustad helt op i det røde felt i sin fordømmelse af det, han opfatter som en ”politisering” af domspræmisserne. Nu har Rustad altid afvist at være højreekstremistisk, og har desuden overbevisende dokumenteret, at han ikke havde nogle kontakter med Breivik, ud over det Breivik selv skrev på document.no. Hans borgeravis document.no navngives heller ikke i dommen. Men til trods for at dommen på ingen måde påstår nogen koblinger, føler Rustad sig åbenbart truffet af dommens påpegning af Breiviks højreekstremistiske inspiration fra internet.

 Samisdat stillet på hovedet

”Ved å velge politikk som premiss utelukkes en psykologisk forklaringsmodell. Dermed følger det med logisk styrke at dommerne må pulverisere den første psykiaterrapporten…” skriver en stadig mere indigneret Rustad på sin blog, og ender med at ophøje de to retspsykiatrikere som diagnosticerede Breivik som paranoid skizofren til sandhedens forkæmpere, mens dommerne i Oslo Tingrett mistænkeliggøres for at have udført et politisk bestillingsværk. Dette må sies at være en opsigtsvækkende udvikling for en mand som i sine yngre dage fik sin politiske opvågning gennem, på helt korrekt vis, at blive oprørt over hvordan de kommunistiske diktaturene i Østeuropa brugte psykiatri for at skjule politiske domme mod dissidenter og Samisdat. Han havde så stort engagement for de Østeuropæiske dissidenter, som blev forfulgt med tvangsindlæggelser i psykiatrien, at han faktisk hentede sin blogs navn fra deres frihedskamp.

Nu optræder Rustad så selv som fortaler for en psykiatrisk dom af Breivik, fremfor at se på hans forkætrede og hadefulde politiske projekt. Rustad forstår selvfølgelig, at en voldelig ekstremist som i høj grad bygger på de samme idéer som sig selv, er en trussel mod hele document.no’s projekt. Han griber derfor desperat til psykiatrien som et dårlig dækkende figenblad. Men samtidig kommer Rustad til at undergrave sin egen påstand om ikke at være højreekstrem, ved panisk at reagere på at ordene ”højreekstreme subkulturer” nævnes i dommen mod Breivik. Et tydeligt eksempel på endnu flere selvmodsigelser, kan ses i et interview, som Rustad gav til den ultrakonservative amerikanske tv-stationen mrc-tv om dommen mod Breivik:

http://gatesofvienna.blogspot.dk/2012/08/michael-coren-on-breivik-verdict.html

 Fjordman’s konspirationer

Ifølge Breiviks manifest er hans største indvending mod Hans Rustad redaktørens tendens til at latterliggøre Breiviks store helt og forbillede Fjordman, nom de guerre for den norske fascist og anti-jihad-teoretiker Peder Nøstvold Jensen.

Fjordman har gennem sin ekstreme blogger på ”Gates of Vienna”, og med sit særlige fokus på dystopien Eurabia, islamisternes erobring af Europa og en gryende ”borgerkrigssituation”, fået enorm indflydelse på ideologien bag en række anti-muslimske bevægelser i vesten.

Nøstvold Jensen har efter terroren 22. juli 2011 lavet mange krumspring for at lægge afstand til Breivik, og helt i tråd med sine konspirationsteorier om Islam og muslimer, er han kommet med spekulationer om ikke Breivik egentlig beundrer marxister og islamister for meget til at være rigtig anti-marxist og anti-islamist, og dermed indirekte antydet at terrorhandlingerne var en ”false flag”-aktion som skulle ramme ”oppositionen mod masseindvandring”.

I en kommentar efter dommen af Breivik, ender han på et standpunkt som i høj grad ligner Rustads. Rettens afvisning af at Breivik var sindssyg, skyldtes et enormt pres fra alle medierne, som i hovedsag består af venstreorienterede journalister, og derfor mundede terrorretssagen ud i en politisk dom: ”dette er pressens dom som de har påtvunget os, ikke rettens dom” (til aftenposten.no 24.8.2012).

Fjordman mener derfor, at der er behov for ”en strukturell opprydding i pressen like mye som i politiet”, uden at klargøre hvad denne strukturoprydning skulle indebære. Men det mest logiske er vel at fjerne venstreorienterede journalister, eventuelt opbygge anti-islamske medier af Rustads type.

Arne Tumyr, lederen for ”Stopp islamiseringen av Norge” søsterorganisationen til SIAD og taler ved markeringen i Aarhus, hævder også, at dette er en politisk dom: ”Denne saken endres nå fra å være en tragisk sak til å bli en politisk sak som vil ramme høyresiden. Ugjerningene fremstilles nå som en politisk bevisst handling”.

Det er påfaldende hvordan den anti-muslimske bevægelses lederfigurer sluttelig har den opfattelse, at Breiviks terroraktion mest af alt er synd for dem selv, fremfor det mindste tilløb til refleksion om egen virksomhed. Selv om Anders Behring Breivik så var blevet vurderet til at være paranoid skizofren af Oslo Tingrett, ville dette jo ikke betyde, at han var mindre påvirket og inspireret af Fjordman’s og andres argumentation om borgerkrig og det kommende Eurabia. Tvært imod ville han have været endnu mere påvirkelig for alskens paranoide konspirationsteorier. Det kunne da ikke overraske nogen at en galning en dag ville tage deres hadefulde politik for pålydende? Norsk højreekstremismes historie efter den anden verdenskrig består jo i hovedsag af bomber, drab og voldsaktioner hvor gerningsmændene er blevet inspireret af skrivebordsfascister, som har siddet i tryg afstand fra at få blod på hænderne.