Fra Christchurch til De Identitære.
Den racistiske terrorhandling mod to moskeer i Christchurch i New Zealand den 15. marts blev begået af en person, som kalder sig selv for ”etnonationalist” og ”fascist”. Manifestet, som han udsendte kort inden angrebene, har titlen ”Den Store Befolkningsudskiftning.”
Moské-angrebet i New Zealand var endnu èn af en række højreradikale terrorhandlinger, Brevik i Norge, Lasermanden i Sverige og Timothy McVeigh i Oklahoma i USA. Enkeltpersoners politiske handlinger – en del af en højreekstrem strategi.
Handlingen i Christchurch skal ses som en del af en ideologi, som gerningsmanden selv henviser til i sit manifest. En ideologi, der er udbredt på den radikale højrefløj, om en modstand i en nært forestående borgerkrig, der skal imødegås med drastiske metoder for at undgå den vestlige civilisations undergang. Den identitære bevægelse arbejder ud fra samme ide om den “hvide kulturs undergang”.
Fra Christchurch terror til de identitære i Søndermarken i København.
Måneden før – den 16. februar – går aktivister fra Generation Identitær rundt i Søndermarken i København og deler lyserøde og lyseblå luftballoner ud med opfordring til danskerne om at få et barn til for at undgå at ”befolkningen udskiftes med nogle andre”.
Identitær aktion
Der er milevidt mellem drab og lyserøde balloner, men det, som aktørerne har til fælles, er ideen om, at den vestlige verdens befolkning er truet af muslimsk indvandring. Det, de har til fælles, er samme dæmonisering af “de fremmede”, samme begrebsverden og samme retorik, samme ideologi – under overfladen fascismens kerne.
Læs mere om højreekstrem reaktion på Christchurch- i dagbladet Information: https://mail.google.com/mail/u/0/?tab=wm#inbox/FMfcgxwBWKXqlMZBVkhKRkMxfdQdtkTq?projector=1&messagePartId=0.1
Baggrund Generation Identitær:
I Europa har den identitære bevægelse de seneste år fået fodfæste i mange forskellige lande – også i Danmark, hvor gruppen blev stiftet i 2017.
Generation Identitær beskriver sig selv som en patriotisk ungdomsbevægelse, der skal tilbageerobre og beskytte de europæiske og vestlige værdier og kæmpe for en etnisk defineret identitet. En identitet, som bygger på det, de kalder etnokultur.
Ifølge de identitære har det europæiske folk sit eget kulturelle særpræg, som er nedarvet gennem generationer. Det samme gælder for andre folkeslag i andre verdensdele; det definerer de som etnopluralisme. Det særlige ved deres forståelse af etnopluralisme er, at der ikke må ske etnisk blanding, da det vil true et folks overlevelse. Skrækscenariet er, at befolkningen vil blive udskiftet.
I Information den 8. 2. 2018 beskriver tre repræsentanter for den danske afdeling af Generation Identitær deres forståelse af, hvordan det etnisk rene samfund skal se ud: Det skal bygge på en etnokulturel dansk identitet, som går generationer tilbage, og som skal beskyttes mod ”fjenden iblandt os (….) bandekrig, seksuelle overgreb mod vores kvinder, parallelsamfund” osv. Grænserne skal lukkes mod ”en invasionsstyrke”, så ”dine døtre kan vokse trygt og sikkert op”. Der er både indre og ydre fjender, som truer den danske kultur og den europæiske ”ånd”, ja selve demokratiet: ”… hvis man masseimporterer ikke-vestlige migranter med radikalt anderledes kulturer og værdier, så kan et demokratisk samfund ikke fungere.”
Her udpeges etniske grupper som fjender, der vil ’os’ det ondt. Fjenden er den muslimske kultur, det flerkulturelle, flygtninge. De hører ikke hjemme i et etnisk hvidt Europa. Remigration er et andet begreb og slogan i de identitæres kampagner.
I Deadline den 2. 2. 2018 formulerer talspersonen for Generation Identitær i Danmark, Aurelija Aniulyte det således: ”Kultur i Danmark er bygget op gennem århundreder og årtusinder. Gennem folk, der bor her. Det etniske er kontinuiteten. Man er i familie med de folk, der har boet her i utallige generationer. Det er det, der giver sammenhængen, som er danskheden.”
På journalistens spørgsmål, om danskhed og familie betyder blodets bånd – det at have gener til fælles, svarer Aniulyte: ”Ja, det kan man godt sige.”
Man skal ikke mange årtier tilbage i den europæiske historie for at finde en lignende opfattelse af blodets betydning for en bestemt etnicitet. Blut und Boden ideologien (blod og jord) delte befolkningen op i en genetisk éns gruppe født på tysk jord i generationer eller af tysk afstamning (völkisch) og andre grupper, som ikke tilhørte dette folk. Det endte i folkemord.
Europæisk bevægelse
Den identitære bevægelse tog sin begyndelse i Frankrig i 2003, hvor unge på den yderste højrefløj optrådte under navnet “Génération identitaire”, en ungdomssektion af Bloc identitaire. Denne gruppe udsprang fra det højreekstremistiske Unité radical, som blev forbudt i 2002, efter at et medlem af gruppen havde forsøgt at myrde den franske præsident Chirac.
De franske identitære var inspireret af den italienske fascistiske ungdomsbevægelse Casa Pound, som startede i 2003 med at besætte tomme huse i Rom. Deres navn har de taget efter den amerikanske digter, Ezra Pound, som var tilhænger af Mussoloni og Hitler. Casa Pound gælder som forløberen for den identitære bevægelse. De kalder sig moderne fascister og profilerer sig på at lave sociale aktiviteter for fattige mennesker i byerne. De stillede op til parlamentsvalget i Italien den 4.3. 2018.
Fra Frankrig bredte bevægelsen sig til resten af Europa. I 2012 blev Generation Identitær stiftet i Østrig. Her udgav Markus Willinger i 2013 bogen, ”Die identitäre Generation: Eine Kriegserklärung an die 68er” (en krigserklæring mod 68erne). Bogen blev modtaget som de identitæres manifest (selv insisterer Willinger på, at det er en krigserklæring), hvor venstrefløjen og 68-generationen bliver gjort ansvarlige for Europas ”sygdom” og ”ruin”. Han ”væmmes” ved den politiske elite, fordømmer samfundets accept af LGBT og ønsker sig traditionelle kønsroller tilbage.
I 2014 begyndte identitære grupper at blive aktive i Tyskland – først omkring de flygtninge- og islamfjendske Pegida demonstrationer, som startede i oktober 2014. Siden har de haft kontakter til det nye højrepopulistiske Alternative für Deutschland (AfD). Nogle aktivister har tidligere været en del af forbudte højreekstremistiske grupperinger eller NPD. Grupper, som de identitære nu officielt tager afstand fra.
Men både det østrigske og det tyske sikkerhedspoliti kategoriserer Generation Identitær som højreekstremistisk, og derfor bliver de nøje overvåget af myndighederne.
Bevægelsen har aktivister i flere europæiske lande. Fælles for dem er, at de strategisk undgår direkte nazistiske eller højreekstremistiske paroler og symboler. Remigration lyder bedre end ’udlændinge ud’. Etnokultur er den milde version af hvidt overherredømme, og deres lambda logo virker uskyldigt.
Ideologiske rødder i fascismen
De identitæres ideer er ikke nye. Deres ideologiske rødder skal findes i det Nye Højre – Nouvelle Droite, som blev formet af den franske filosof, Alain de Benoist og hans GRECE (Groupement de researche et d’etudes pour la civilisation européenne – research- og studiegruppe i den europæiske civilisation) grundlagt i 1969 som intellektuel modvægt til 68- generationens oprør. Det Nye Højre griber ideer op fra Weimarrepublikkens såkaldte konservative revolution – ’det gamle højre’ – i denne sammenhæng repræsenteret ved Carl Schmitt, Ernst Jünger, Oswald Spengler m.fl. De var mere eller mindre knyttet til nationalsocialismen og opfattede sig selv som intellektuel avantgarde, som bekæmpede grundprincipperne i Weimarrepublikkens demokratiske forfatning, modernismen, liberalismen, egalitarismen og universalismen. Disse tænkere ønskede en stat uden parlamentarisk pluralisme, men med en autokratisk leder/fører og et stærkt militær. Spenglers hovedværk ”Der Untergang des Abendlandes” (1918/1922) (Vestens undergang) beskriver, hvorledes modernismen, pluralismen osv. er skyld i opløsningen af de traditionsbundne, konservative værdier. Bogen har været inspirationskilde for både det Nye Højre og de identitære.
Den italienske forfatter og fascist, Julius Evola havde ideologiske bånd til den konservative revolution. Hans bog Revolta contra o Mundo Moderno (Oprør mod det moderne) fra 1934 er ligeledes læsestof for ligesindede efterkommere.
En anden teoretiker fra det det Nye Højre er den franske journalist og fascist, Guillaume Faye. I sin bog “Archeofuturism: European Visions of the Post-Catastrophic Age” (2010) beskriver han katastrofe-scenariet for det moderne, globaliserede Europa, hvor lighedsprincippet har spillet fallit. Han vil tilbage til en præ-moderne, ikke-egalitær og ikke-humanistisk verden.
I 2012 udgav de Benoist ”Manifesto for a European Renaissance”, hvor han deler synspunkterne med de Identitære: Det eneste, der kan redde Europa fra den ødelæggende liberale multikulturalisme, er etnopluralisme og kulturel adskillelse.
Med deres intellektuelle fremtræden og brugen af begreber og symboler, som ikke umiddelbart forbindes med fascisme, fremstiller de identitære sig som en konservativ, intellektuel borgerlig bevægelse, som kan accepteres i den offentlige debat. Men den fascistiske tradition ligger lige under overfladen.
Transatlantisk forbindelse til Alternative-Right
Alt-Right blev dannet i USA i 2008. En af frontfigurerne er Richard Spencer, som selv fortæller, at han og Alt-Right har fået stor ideologisk inspiration fra den europæiske identitære bevægelse. Spencer er leder af det stærkt racistiske National Policy Institute (“The National Policy Institute endeavors to do the impossible: give voice to the interests of white peoples”, citat fra hjemmesiden). Alt-Rights ideer bygger på en forståelse af hvidt overherredømme, et opgør med venstrefløjen og etnisk-kulturel identitet som politisk omdrejningspunkt.
Efter at Trump er kommet til magten er Alt-Right blevet mere racistisk offensiv og aggressiv i dens optræden. Det var Alt-Right, der i august 2017 organiserede den voldelige, nazistiske march i Charlottesville, som endte i drabet på en moddemonstrant.
Samarbejdet mellem Alt-Right og de europæiske identitære har udmøntet sig Alt-Right Corporation, en medievirksomhed, som er grundlagt af Richard Spencer og svenske Daniel Friberg, stifter af det Nye Højre forlag, Arktos Media. Tredje part i virksomheden er Red Ice, et video- og podcast foretagende, som spreder hvidt-nationalistisk stof fra hele verden.
Daniel Fribergs forlag, som er det vigtigste i det Nye Højres/de Identitæres bevægelse, udgiver bøger af Spengler, Evola, de Benoist og Faye. Derudover udgiver Friberg publikationer af den russiske filosof, Aleksandr Dugin, som har udviklet den såkaldte fjerde politiske teori. Ifølge Dugin har de to ideer kommunismen og fascismen tabt over for liberalismen, som nu står tilbage som det herskende politiske system. Et system, som han og hans ligesindede i det Nye Højre og de identitære anser for at være skyld i globaliseringen, multikulturalismen og udhulingen af Europas og Vestens traditionelle værdier.
Antifeminisme
Generation Identitærs opfattelse af kønsroller og kønnenes magtpositioner defineres – ikke overraskende – ud fra de traditionelle, konservative familiemønstre. Lighed mellem kønnene og feminisme er ødelæggende for deres kulturforståelse – og værre end det. Hvis kvinderne ikke er deres rolle som mødre bevidst, vil det true den vestlige hvide kulturs overlevelse. Daniel Friberg skriver til sine kvindelige læsere: ” Du skal sikre dig, at du får mindst tre børn, og at du opdrager dem godt. Europas fremtid ligger bogstaveligt talt i dine hænder”. Lana Lokteff (Red Ice), som er Alt-Rights mest kendte kvindelige skikkelse, beskriver kvinderne som ”for emotionelle” til at kunne varetage ledende positioner i politik. ”Skønhed, familie og hjemmet” er indgroet i den kvindelige psyke.
Med kvindens underordnede position får manden rollen som beskytter. Markus Willinger beskylder in sin bog 68-generationen for at have nedbrudt mandens magtposition: ”I har taget mandigheden ud af vores mænd. I har opdraget dem til at være svage teddybjørne, som mangler magten til at handle, mangler mod, mangler styrke – kort, viljen til magten.”
De identitære skaber fortællingen om, at ’de andres’ kultur er en voldtægtskultur, som ikke findes i den vestlige kulturkreds. Vold mod kvinder kalder de ”importeret vold”. Når de taler om kvindeundertrykkelse, er det de andre, som undertrykker ’vores’ kvinder. Kvindefrigørelse er for dem frigørelse fra flygtninge, migranter og muslimer og ikke frigørelse fra strukturel undertrykkelse og vold, som rammer alle kvinder uanset etnicitet.
På behændig vis bliver 68’ernes kvindekamp nu brugt som platform for deres egen etnisk definerede kvindekamp og kulturkamp mod ’de andre’. Den 17. februar 2018 arrangerede AfD- politikere, Pegida og grupper af identitære en kvindemarch i Berlin under parolerne ”Fordi det også er vores land! For kvinders frihed. Mod islamisering og migrantvold.”
Som modsvar til #metoo har de tyske identitære lanceret #120dB. Det henviser til lydstyrken i taskealarmer, som kvinder kan aktivere ved overfald.
Også 8. Marts, kvindernes internationale kampdag, overtages af de identitære med deres egne hadske budskaber. ”Hvis volden mod kvinder i Danmark skal nedbringes, skal migrantstrømmen vendes. Det er det vi kalder remigration. Vi håber, at den danske kvindebevægelse snart vågner op og begynder at arbejde for at gøre landet så sikkert som muligt for kvinder, ved at sætte en stopper for importeret vold”.
Aktionsformer
Kendetegnende for Generation Identitær er, at de som andre ungdomsbevægelser er meget aktivistiske. De laver spektakulære happenings og aktioner i det offentlige rum. De besætter huse og laver civile ulydighedsaktioner. Det kan mobilisere mange unge, som fanges af deres finsmurte retorik og aktivisme. Internettet og de sociale medier er ligeledes det sted, de satser på, udvikler og får deres budskaber ud på. Ser man på de identitæres hjemmesider i de forskellige lande, så er de meget ens bygget op. De er enkle, og deres tekster og beskrivelser ligner hinanden. Det giver en fornemmelse af samhørighed henover landegrænserne.
Ved siden af de mere officielle hjemmesider er der et hav af andre blogs og steder med podcasts og videoklips.
I Danmark lanceredes i november 2017 platformene, Dagens Blæser og Radio §266b.
Her optræder radioværterne/skribenterne under pseudonymerne Claus Boatsinker og Lord Lolland med racistiske, antisemitiske, antimuslimske, homofobiske og antifeministiske indslag, som de gemmer bag distancerende satire. Men kommentarerne på siderne er ganske éntydige:
”Hvis hvide mennesker ikke snart omfavner deres kultur, identitet og deres udvidede stamme (andre hvide), ender det helt galt. Brune mennesker har et meget stærkt racemæssigt sammenhold, og det har vi hvide mennesker ingen idé om… Vil helt klart anbefale folk at lytte til Frank Raymond interviewet af Red Ice på youtube, det får virkelig sat tingene i perspektiv. Man hører en inders perspektiv på hvide og deres kultur og væremåde, meget interessant!”
Dagens Blæser, kommentar fra ”Komponisten” (4.3.2018)
”Jeg havde for nyligt fornøjelsen at lytte til et interview med en repræsentant for en ny og spændende højrefløjsbevægelse. Repræsentanten gjorde det godt selv om løgnepressen gjorde hvad den kunne for at misrepræsentere og lede ud på irrelevante sidespor. Alt i alt gik det godt og jeg giver repræsentanten en bedømmelse på 88 ud af 14 jødekager.”
Gæsteskribent: Mimer (27.12. 2017).
88 og 14 er talkoder inden for den nazistiske verden:
88 står for det 8. bogstav i alfabetet: HH = Heil Hitler
14: De 14 ord skrevet af David Lane, hvid magt USA og medlem af KKK : We Must Secure The Existence Of Our People And A Future For White Children (Vi må sikre eksistensen af vores folk og en fremtid for hvide børn).
På Dagens Blæser den 17. marts 2019 har redaktørerne skrevet ironiske kommentarer om terrorhandlingen i New Zealand.
Generation Identitær som brobygger
Den identitære bevægelse er en blanding af forskellige politiske strømninger og positioner. Nogle grupper er biologisk racistisk funderede, andre afviser racespørgsmålet og definerer deres kamp som en kultur- og værdikamp. Men begge fløje komplementerer hinanden i det fælles politiske mål om at bremse venstrefløjens humanisme og solidaritetstanke og rense Europa og Vesten for fremmede mennesker og kulturer. Ved at nedtone det åbent racistiske, som kan være svær at få en bredere opbakning til, bliver de mere acceptable kulturbaserede aspekter fremhævet i den offentlige debat. På den måde kan Generation Identitær fremstå som brobygger mellem de racistiske, højreekstremistiske tanker og de nationalkonservative holdninger.
Forestillingen om et Europa, der er truet af migranter og muslimer, er blevet fremherskende og normgivende langt ind i midten af det politiske system rundt omkring i Europa.
Læs Mere i Bøgerne: Demaskering af fascismen og Kampen om Kulturen.
Begge bøger kan købes hos Demos. pris 100 kr. stk.
Ring og bestil: 35351212 eller skriv og bestil på demos@demos123.dk
