Aftalen er sendt til tælling hos de folkevalgte politikere. Vi afventer den åbne debat i Folketinget!
Danmarks indlemmelse i USA’s baseimperium
Danmark indgik torsdag d. 20. december en bilateral baseaftale med USA. Den omfattende militæraftale er indgået – uden nogen demokratisk debat.
Den 10-årige uopsigelige aftale, melder Danmark ind i USA’s baseimperium, der omfatter over 1000 baser verden over i ca 40 lande.
Aftalen er et brud med dansk sikkerhedspolitik gennem årtier. Fredens langsigtede muligheder blev endegyldigt tilsidesat af et ensidigt politisk fokus på kortvarig berømmelse som krigernation, hovedsageligt hos USA. Aftalen indebærer afgivelse af dansk suverænitet; den danske stats selvbestemmelse på centrale områder.
Det betyder at USA nu kan etablere deres tropper på dansk jord. Baserne fungerer som et stykke USA, placeret i Danmark. En aggressiv militærmagt, der er involveret i krige flere steder i verden. Aftalen sætter punktum for en dansk selvstændig udenrigspolitik.
Grønland og Færøerne er ikke omfattet af aftalerne.
Lars Løkke indskrev Danmark i USAs baseimperium.
Aftalen blev underskrevet i USA af den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Uden forudgående åben debat i Folketinget. Uden debat i vores medier, på hjemmesider og sociale medier.
De indledende forhandlinger og forarbejdet har stået på længe, men alle involverede har været tavse overfor befolkningen, indtil aftalen lå klar et par dage før jul.
Det er fravær af demokrati.
Baseaftalen betyder, at USA nu kan udstationere soldaterne på flyvestationerne i
Karup, Skrydstrup og Aalborg.
Vi ved ikke, hvor mange soldater, der kommer, eller på hvor mange pladser, byer og steder de vil befinde sig. Men af aftalen fremgår det, at det ikke kun er de tre flyvestationer, hvor man vil kunne se amerikanske soldater. De får adgang til diverse veje, havne og flyvepladser andre steder i landet “i rimeligt omfang”, som det omtales.
Militærpolitiet: Det fremgår af aftalen, som nu er blevet offentliggjort i flere medier, at
USA får lov til at oprette militærpoliti på dansk jord. De skal varetage politimæssige opgaver og opretholde ro og orden på militære områder.
Vi frygter, at USA’s militærpoliti har en langt mere vidtgående opfattelse af deres beføjelser og en ganske anden praksis end det danske militærpoliti. Vi frygter uro og eskalering af konfliktsituationer, militære som civile.
Hvis en amerikansk soldat begår noget strafbart, vil amerikansk militærpoliti i udgangspunktet tage sig af sagen. USA’s soldater, og militærpoliti vil være til stede i den danske offentlighed.
Dét har været et krav fra USA, som Danmark har efterkommet.
Retssikkerhed
De amerikanske myndigheder fuld bestemmelsesret på baserne. Det indebærer, at amerikanske soldater skal retsforfølges efter amerikansk lovgivning, hvis de begår en kriminel handling under udstationering.
Men hvis der opstår sager, som er af “særlig vigtighed” for Danmark, kan der afviges herfra. Indsigelse skal dog ske inden for 30 dage. Hvem, der afgør hvilke sager, der anerkendes som værende af ”særlig vigtighed”, står hen i det uvisse udtalte
statsministeren til avisen Jyske Vestkysten d. 22. december
Og tilføjer hun: ”Der kan være nogle juridiske spørgsmål vedr. tidsfristen og andre anliggender, som vi ikke vil kunne svare på. Og dér skal danske myndigheder nok stille sig til rådighed”.
Til rådighed, som rådgivere eller som retlig myndighed, må vi spørge?
Aftalen er elastik i metermål.
Atomvåben.
Aftalen vil være et brud med dansk sikkerhedspolitik. Danmark har forbudt adgang af
atomvåben. Men holder det forbud med USA på dansk jord?
USA har, i modsætning hertil, den politik, at de ikke vil oplyse, hvorvidt de har atomvåben med sig og eller hvor de er placeret. Så har de ikke talt usandt, men vil heller ikke afgive et løfte. Danmark vil være overladt til USA´s atombevæbning.
I fremtiden være der åbnes for USA vil opbevare og transportere atomvåben på dansk jord.
Suverænitetsafgivelse.
Staten mister selvbestemmelse, landområder og militære anlæg. Den danske befolkning mister sikkerhed og myndighedskontrol i kommende og Danmark vil fremstå som USA’s forlængede arme, og dermed som en fjende, overfor
andre stormagter. Vi ser med stor uro på, at Danmarks befolkning ikke blev inddraget før beslutningen, var underskrevet.
Vi frygter, at aftalen og de konkrete militære anlæg vil øge risikoen for, at Danmark involveres aktivt i USA’s konflikter og krige, i en tid, hvor den pågående genopdeling af verden mellem stormagterne betyder oprustning og øget risiko for en atomkrig.
Flertallet i Folketinget?
Aftalen, der som nævnt er uopsigelig i ti år, skal åbenbart stemmes hurtigt igennem Folketinget. Regeringen har ved underskrivelsen øjensynligt sikret sig et stort flertal. Ved suverænitetsafgivelse kræver Grundloven nemlig – et kvalificeret flertal. Det betyder, at 150 ud af 179 medlemmer af Folketinget skal stemme for forslaget. Lignende base – aftaler er indgået med de øvrige tre nordiske lande: Sverige Norge og Finland i 2023. Processen har i alle lande været uden demokratisk og åben debat.
I baseinitiativet tager vi afstand fra baseaftalen og betragter den som ” benzin på et bål” i stedet for et aktivt slukningsarbejde, der med forhandlinger og våbenhvile kunne sikre og udvikle en sikkerhed for de kommende generationers liv og klodens overlevelse.
I Baseinitiativet arbejder vi på at fremme Danmarks engagement i en aktiv fredspolitik samt dansk ratificering af FN´s traktat om forbud mod atomvåben.
Vi vil opfordre den danske regering til at styrke det nordiske fredsarbejde og fremme en genetablering af et Dansk Fredsforskningscenter. Det tidligere center blev lukket af Anders Fog Rasmussen i 2003.
P.v.a Kampagnen: NEJ TIL USA-BASER, Ingen fremmede tropper på dansk jord.
Oversigten har vi lånt fra Politikens artikel: ”Ny aftale med USA gør amerikansk lov
gældende i Danmark. D. 4. januar 2024”
