En Borgerlig regering
Socialdemokratiet blev valgets største parti – igen, men SF og de Radikale tabte i alt 18 mandater, og Alternativets 9 mandater var ikke nok til et flertal. Resultatet blev, at regeringen tabte valget med et enkelt mandat.
Solidaritet, og lighed for loven er begreber, som forbindes med de røde partier. Men socialdemokratiet har i den forgangne regeringsperiode desværre givet køb på en række af de værdier, der historisk var forbundet med partiet.
Det gjorde valget til et spørgsmål om hvem der havde lovet mest, holdt mindst, så bedst ud, hvem der nu ville love mest og hvem der kunne sige de strammeste ting om udlændingepolitikken.
Og meget lidt om rammerne for Dansk Politik bl.a om EU medlemsskabet, som er afgørende for den økonomiske politik, Nato medlemskabet, som er afgørende for vores sikkerheds- og forsvarspolitik. Store betydningsfulde emner gled i baggrunden for den udefinerbare “nødvendige politik”.
Og det blir en borgerlig regering, med Dansk Folkeparti som en afgørende faktor, der kommer til at lede landet i de næste par år. Venstre tabte 13 mandater og har 34 mandater. Medens Dansk Folkeparti vandt 15 mandater og nu har 37 mandater i alt, og blev det næststørste parti i Danmark.
Vi får eksempelvis en Lars Løkke som regeringschef, der gerne vil parkere udenrigsrådgivningen hos en enkelt ekspert, måske hans arbejdsløse “konsulent” partikammerat. Han skal jo i arbejde – og det skal kunne betale sig.
Til venlig information, kan det oplyses, at Anders Fogh netop har fået en ny stilling i Boston Consulting Group, som seniorkonsulent i ét af verdens største rådgivningsfirmaer, der arbejder på at trække de forskellige landes forsvarsministerier ind, som kunder. Så her kan Lars Løkke måske se en mulighed for assistance.
Lars Løkke er ellers en mand, der har rejst meget. Men måske ikke nok til at kunne gennemskue de udenrigspolitiske spørgsmål.Han fik ellers tidligt et godt lokalkendskab til eet af verdens brændpunkter i Afghanistan, da han var venner med mullaerne.Vi ville have bragt et foto af Lars Løkkes besøg i Afghanistan i 1988. Men billedet er taget ned af fotografen Jørn Stjerneklar.
historien bag fotoet. Der findes et fotografi af Lars Løkke på besøg i Afghanistan medens han var ledende figur i Venstres Ungdom. På billedet står Lars Løkke med en Kalashnikov omgivet af ledende medlemmer af Muhajeddin. Han ønskede at posere medens han afprøvede en af partisanernes Kalashnikov-maskinpistoler. Han var sammen bl.a med Pia Kjærsgaard i Afghanistan for at aflevere 600.000 kr. til Osama bin-Ladens folk i 1988. Pengene skulle øjensynligt anvendes til en drengeskole.
Tilbage til valgresultatet.
Vi får en Lars Løkke, som sammen med DF er ansvarlige for en dagpengereform, der udhuler et solidarisk system. Og en Lars Løkke, der har haft ansvar for den kommunale strukturreform, der betød oprettelsen af regionerne, og den deraf følgende store afstand mellem folk og administratorer – et udkants Danmark, som det så nedladende kaldes.
Vi får Inger Støjbjerg, der ikke står tilbage for Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard i nedsættende og krænkende bemærkninger om folkegrupper. Hun har lænet sig kraftigt opad en “racismeparagraf”, som domstolene ser ud til at negliciere eller fornægte.
Dansk Folkeparti.
Fra Dansk Folkeparti kan demokratiet græmme sig over følgende udvalgte folketingsmedlemmer, der har fremsat krænkende og ydmygende udtalelser om befolkningsgrupper.
Kenneth Kristensen Bernth – , der er nyvalgt, brillerede sammen med vennen Morten Messerschmidt i begyndelsen af 2000 tallet – med at blive idømt 14 dages betinget fængsel ved Østre Landsret for en kontroversiel plakat, som forestillede hætteklædte blodplettede mænd med Koranen i hånden. Plakaten skulle advare mod et multietnisk samfund. Morten Messerschmidt udtaler i en valgvideo, at Kenneth er hans ven. – Rigtige Venner.
Kenneth Kristensen har været i flyverskjul fra offentligheden siden hans meget uheldige optræden. Den 38-årige DF’er har i årene arbejdet for sit parti på de indre linjer på Christiansborg i pressetjenesten. Men han har ved hvert valg forsøgt at blive valgt ind i Folketinget, men er ikke blevet valgt før nu. Han har været valgt ind i Vallensbæk byråd og er regionsrådsmedlem i Hovedstaden for DF. Han har på værste sig vis udtalt sig nedsættende og hetzende om Enhedslistens politiske ordfører – og generelt om kvinder og feminister.
Mette Hjermind Dencker – kandidat valgt på Fyn – har udtalt sig krænkende om homoseksualitet og alternative samlivsformer:
‘Findes der børn, der flytter hjemmefra før de bliver 18? Findes der mennesker, hvis livsfælle er af samme køn? Findes der folk, der lever alene med deres børn? Findes der børn, der aldrig har mødt deres far, fordi de er skabt ved insemination? Findes der børn, der lever sammen med flere voksne? Svaret på alle spørgsmål er JA! Det findes i dagens Danmark. Er det naturligt? NEJ! Uanset hvor anerkendt, udbredt og normalt det bliver, vil det aldrig være naturligt at leve på en måde, der strider mod naturens orden.’ Hun vil gerne indføre naturens orden. Tænk tanken til ende – the survival of the fittest!
Udtalelsen udløste en såkaldt shitstorm, da hun slettede en kommentar fra TV-værten Hans Pilgaard. Læs linket her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/efter-shitstorm-her-er-dfers-svar-paa-pilgaards-spoergsmaal/5617373. Idag – efter valget -mener Mette Hjermind Dencker, at den måde at formulere sig på ikke afspejler, hvad hun eller Dansk Folkeparti står for.
Dorthe Ullemose, som kalder sig en “ærke – DF`er”, er nyvalgt kandidat fra Fyn. Hendes mail udbreder skræk og advarsel mod flygtninge. Hetz og umenneskeliggørelse fra et folkevalgt medlem i Folketinget. Hun udtaler, at flygtninge lader sig drive som kvæg, og at folk i Mellemøsten har mistet kamplysten. hun medsendte et foto af en overfyldt flygtningebåd med følgende tekst: “Next Stop Frederiksberg”. http://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/nyvalgt-dfer-flygtninge-lader-sig-drive-som-kvaeg/5617380
Forklaringen på billedet og udtalelsen, var ifølge DF Frederiksberg, at borgere på Frederiksberg skulle komme til lokalmøde og blive konfronteret med et kort, hvor de kunne se, hvor tæt de ville komme til at bo på flygtninge! Hvor tæt de skulle stuves sammen?
Alex Arentzen fra Fyn, som aktuelt er skolepolitisk ordfører i DF m.m. Hvem stemte for skolereformen og indirekte oplægget til KLs arbejdstidsaftale for lærere og indirekte for pædagoger? Det gjorde Arentzen. Mange husker ikke, at DF var med til at stemme reformerne igennem. Men det var udelukkende Enhedslisten, der stemte imod 🙂 Arentzen er ikke nyvalgt, og han er en gammel kending for Demos Nyhedsbrev.
Arentzen har gennem mange år været en kendt figur i Odense og på Fyn, hvor bestred politiske han bl.a optrådte sammen med Anders Gravers og Julius Børgesen fra SIAD og Michael Ellegaard fra Frit Danmark i en demonstration mod gruppevoldtægt, som i Arentzen – logik blev begået af muslimske mænd og drenge. ( Læs mere her i Demos Nyhedsbrev nr 65 og nr. nyhedsbrev nr 66) Det var jo dengang kunne man sige. men nej det ser ikke sådan ud. Vi bringer et illustrativt citat fra Arentzens egen og nyere kilde:
“Om den islamiske verdens tilstand kunne jeg nævne den omfattende pædofili og homoseksualitet i Afghanistan, hvor selv imamer har drenge som elskere og hvor flere og flere kvinder bærer slør.”
Fra Demos svarer vi: Hvorfor gør du religiøsitet, overtro og undertrykkelse til et islamisk spørgsmål. Har du glemt de katolske præsters pædofili, præsternes frygt for homoseksualitet og den kristne kirkes forbrydelser. Kan denne udtalelse kvalificere ham til at være i spidsen for den borgelige regerings skoleudvikling?
Fra Demos svarer vi: Nej. Det kan godt være, at han i dag har lært at være “smartere”, men han dyrker stadig et ekstremt antimuslimsk politisk standpunkt. Arentzen lagde tidligere på året navn til fremvisningen af Dan Parks billeder i Folketinget. Er Dan Park en del af DFs kulturpolitiske profil kunne vi spørge?
De resterende kandidater i fokus, som nu er kommet i Folketinget, er Marlene Harpsøe, Merete Dea Larsen og Pernille Bendixen.
Malene Harpsøe har tidligere været medlem af Folketinget fra 2007 – 2011.
Foreløbig har Dansk Folkeparti kaldt de nye medlemmer til ‘træningslejr’ på Sørup Herregård ved Ringsted, så de kan lære at blive ‘rigtige politikere’ på Borgen.
DF’s sundhedsordfører, Liselott Blixt skal stå for en del af optræningen.
foto: Her ses Liselotte Blixt, som skal være instrutør for de nye kandidater. Hun samtaler med Daniel Carlsen fra Danskernes parti ved en anden lejlighed. Danskernes Parti stod bag invitattionen af Gyldent Daggry til Folkemødet på Bornholm. Gyldent Daggry er et nyfascistisk Parti.(fascister til folkemøde