PET og FE gennem 40 år. En oversigt.
Demos dokumentationsgruppe udsendte i juni 1998 De Hemmelige Tjenester.
Samme år var der i pressen fremkommet kritik i to TV2 udsendelser af PETs virksomhed. denne kritik betød, at Justitsministeren i marts 1998 bad Politiets Efterretningstjeneste om en “Redegørelse vedrørende dele af PETs virksomhed”.
Demos skrift skal ses som et supplement til redegørelsen ved at inddrage andre sager fra den tyve års periode som redegørelsen omhandlede. Og derudover at gå tilbage til 1960, da mange sager fra den periode stadig var og er uopklarede. Dokumentationsgruppen har systematisk gennemgået den del af oplysninger, som offentligheden har haft adgang til.
Denne håndbogsagtige og alternative gennemgang er stadig aktuel. For selvom “Redegørelsen” udløste et politisk krav om et gennemgribende kommissionsarbejde ledet af uvildige fagfolk, så gav det ikke svar på de kritiske forhold der var peget på i 1998.
PET rapporterne fra 2008 efterlod en række spørgsmål, som ingen i regering, PETkommission eller i PETs ledelse idag stadig vil besvare.