Den identitære bevægelse tog sin begyndelse i Frankrig i 2003, hvor unge på den yderste højrefløj optrådte under navnet “Génération identitaire”, en ungdomssektion af Bloc identitaire. Denne gruppe udsprang fra det højreekstremistiske Unité radical, som blev forbudt i 2002, efter at et medlem af gruppen havde forsøgt at myrde den franske præsident Chirac.
De franske Identitære var inspireret af den italienske fascistiske ungdomsbevægelse Casa Pound, som startede i 2003 med at besætte tomme huse i Rom.
Lambda logoet bruges af alle de identitære grupper i Europa.
Lambda er det 11. bogstav i det græske alfabet. Skal symbolisere frihedskamp.
Identitære grupper i Europa.
Spektakulær aktion i Poitiers, Frankrig i 2012.
Besættelse af byens moské. Byen var symbolsk valgt, fordi en arabisk hær blev slået tilbage her i 732.
Fra Frankrig bredte bevægelsen sig til resten af Europa. I 2012 dannedes de Identitære i Østrig. Her udgav Markus Willinger i 2013 bogen, ”Die identitäre Generation: Eine Kriegserklärung an die 68er” (en krigserklæring mod 68erne). Bogen blev modtaget som de Identitæres manifest (selv insisterer Willinger på, at det er en krigserklæring), hvor venstrefløjen og 68-generationen bliver gjort ansvarlige for Europas ”sygdom” og ”ruin”. Han skriver, at han ”væmmes” ved den politiske elite, fordømmer samfundets accept af LGBT og ønsker sig traditionelle kønsroller tilbage.
I 2014 begyndte identitære grupper at blive aktive i Tyskland – først omkring de flygtninge- og islamfjendske Pegida demonstrationer, som startede i oktober 2014. Siden har de haft kontakter til det nye højrepopulistiske Afd – Alternative für Deutschland. Nogle aktivister har tidligere været en del af forbudte højreekstremistiske grupperinger eller NPD. Grupper, som de nu officielt tager afstand fra.
Men både det østrigske og det tyske sikkerhedspoliti kategoriserer de Identitære som højreekstremistiske, og derfor bliver de nøje overvåget af myndighederne. Bevægelsen har nu også aktivister i flere andre europæiske lande.
Fælles for dem er, at de strategisk undgår direkte nazistiske eller højreekstre-mistiske paroler og symboler. Remigration lyder umiddelbart bedre end ’udlændinge ud’, etnokultur er den milde version af hvidt overherredømme, og deres lambda logo virker uskyldigt.
Ideologiske rødder i fascismen
De Identitæres ideer er ikke nye.
Deres ideologiske rødder skal findes i det Nye Højre – Nouvelle Droite, som blev formet af den franske filosof, Alain de Benoist og hans
GRECE ’bevægelse’(Groupement de researche et d’etudes pour la civilisation européenne – research- og studiegruppe i den europæiske civilisation) grundlagt i 1969 som intellektuel modvægt til 68- generationens oprør.
Alain Benoist og ”Det Populistiske øjeblik”.
Det Nye Højre griber ideer op fra Weimar republikkens såkaldte konservative revolution – ’det gamle højre’ – i denne sammenhæng repræsenteret ved Carl Schmitt, Ernst Jünger, Oswald Spengler m.fl. De var mere eller mindre knyttet til nationalsocialismen og opfattede sig selv som intellektuel avantgarde, som bekæmpede grundprincipperne i Weimar republikkens demokratiske forfatning, modernismen, liberalismen, egalitarismen og universalismen. Disse tænkere ønskede en stat uden parlamentarisk pluralisme, men med en autokratisk leder/fører og et stærkt militær.
Spenglers hovedværk ”Der Untergang des Abendlandes” (1918/1922)
Vestens undergang beskriver, hvorledes modernismen, pluralismen osv. er skyld i opløsningen af de traditionsbundne, konservative værdier. Bogen har været inspirationskilde for både det Nye Højre og de Identitære. Den italienske forfatter og fascist, Julius Evola havde ideologiske bånd til den konservative revolution. Hans bog Revolta contra o Mundo Moderno (Oprør mod det moderne) fra 1934 er ligeledes læsestof for ligesindede efterkommere.
En anden teoretiker fra det Nye Højre er den franske journalist og fascist, Guillaume Faye. I sin bog “Archeofuturism: European Visions of the Post Catastrophic Age” (2010) beskriver han katastrofescenariet for det moderne, globaliserede Europa, hvor lighedsprincippet har spillet fallit. Han vil tilbage til en præmoderne, ikke egalitær og ikke humanistisk verden.
I 2012 udgav de Benoist ”Manifesto for a European Renaissance”, hvor han deler synspunkterne med de Identitære: Det eneste, der kan redde Europa fra den ødelæggende liberale multikulturalisme, er etnopluralisme og kulturel adskillelse. Med deres intellektuelle fremtræden og brugen af begreber og symboler, som ikke umiddelbart forbindes med fascisme, fremstiller de Identitære sig som en konservativ, intellektuel borgerlig bevægelse, som kan accepteres i den offentlige debat. Men den fascistiske tradition ligger lige under overfladen.
Fra facebook har vi klippet denne støtte fra den danske nazistiske undergrund: Nov. 2017 på De Identitæres facebookside: ” Kom så igang, unge mænd og piger. Gør en gammel kriger stolt af jer, så han kan genoprette sin tro på både ungdommen og fremtiden.” Morten Borup fra DNSB og Danskernes parti.
Etnokultur
Den identitære bevægelse i Danmark Aurelija Aniulyte talskvinde for de identitære. En togaktion for remigration, hvor de delte flyers ud til folk i toget med teksten “ryk sammen, der kommer flere migranter”.
I november 2017 fik De Identitære også en aflægger i Danmark.
De Identitære opfatter sig selv som en patriotisk ungdomsbevægelse, der skal tilbageerobre og beskytte de danske og europæiske værdier og kæmpe for en etnisk defineret identitet. En identitet, som bygger på det, de kalder etnokultur.
Ifølge De Identitære har det danske og europæiske folk sit eget kulturelle særpræg, som er nedarvet gennem generationer. Det samme gælder for andre folkeslag i andre verdensdele; det definerer de som etnopluralisme.
Det særlige ved deres forståelse af etnopluralisme er, at der ikke må ske etnisk blanding, da det vil true et folks overlevelse. Som udgangspunkt mener De Identitære, at hver kultur har sin egen værdi; dog skinner det ofte igennem, at de opfatter den europæiske etnicitet og kultur som de andre kulturer overlegen – især den islamiske kultur.
I Information den 8. 2. 2018 beskriver tre repræsentanter for den danske afdeling deres forståelse af, hvordan det etnisk rene samfund skal se ud: Det skal bygge på en etnokulturel dansk identitet, som går generationer tilbage, og som skal beskyttes mod ”fjenden iblandt os (….) bandekrig, seksuelle overgreb mod vores kvinder (!), parallelsamfund” osv.
Grænserne skal lukkes for ”en invasionsstyrke”, så ”dine døtre (!) kan vokse trygt og sikkert op”. Der er både indre og ydre fjender, som truer den danske kultur og den europæiske ”ånd”, ja selve demokratiet: ”… hvis man masseimporterer ikke- vestlige migranter med radikalt anderledes kulturer og værdier, så kan et demokratisk samfund ikke fungere.”
Her udpeges etniske grupper som fjender, der vil ’os’ det ondt. Fjenden er den muslimske kultur, det flerkulturelle, flygtninge. De hører ikke hjemme i et etnisk hvidt Europa.
I TV programmet ”Deadline” den 2. 2. 2018 formulerede talspersonen for De Identitære i Danmark, Aurelija Aniulyte det således: ”Kultur i Danmark er bygget op gennem århundreder og årtusinder. Gennem folk, der bor her. Det etniske er kontinuiteten. Man er i familie med de folk, der har boet her i utallige generationer.
Det er det, der giver sammenhængen, som er danskheden.” På journalistens spørgsmål, om danskhed og familie betyder blodets bånd – det at have gener til fælles, svarer Aniulyte: ”Ja, det kan man godt sige.” Man skal ikke mange årtier tilbage i den europæiske historie for at finde en lignende opfattelse af blodets betydning for en bestemt etnicitet.
Blut und Boden ideologien (blod og jord) delte befolkningen op i en genetisk éns gruppe født på tysk jord i generationer eller af tysk afstamning völkisch – og andre grupper, som ikke tilhørte dette folk. Det endte i folkemord. (mere om völkisch s.81) Den europæiske kultur anses af de Identitære at være under angreb fra andre etniske kulturer, og det må der gøres noget ved. Flygtninge skal stoppes, før de når europæisk jord.
Under parolen Defend Europe hyrede en gruppe Identitære sidste sommer et skib, som skulle sejle rundt i Middelhavet for at hindre NGO skibe i at hjælpe flygtninge i havsnød. Hvis det var lykkedes for dem, havde konsekvensen været, at de havde set på, at mennesker druknede for øjnene af dem.
De Identitæres skib, der skulle jage flygtninge væk fra Europa.
Mennesker med såkaldt ikke-vestlig baggrund, som er født eller har boet i Europa i mange år, skal sendes ud af Europa. Til det formål har De Identitære lanceret en international kampagne, som de kalder Remigration. I Danmark gør De Identitære med aktioner i S-togene opmærksom på, at der ikke er plads til de andre. ”Ryk tættere sammen. Der kommer flere migranter” står der på deres løbesedler. Remigration skal forhindre ”den store udskiftning af den danske befolkning”, som der advares imod på deres hjemmeside. Ofte ender frygten for de andre i had og hetz – i ytringsfrihedens navn.
Vi har tidligere set lignende kampagner mod etniske minoriteter. I februar 2017 omdelte det nu nedlagte Danskernes Parti en flyer i Brøndby Strand. Den blev omdelt i forbindelse med en erklæring vedtaget af et flertal i Folketinget, om at kunne skelne mellem det at være ’dansk’ og ’indvandrere og efterkommere fra “ikke vestlige lande’.
Erklæringen, som blev fremsat af Dansk Folkeparti, blev vedtaget 9. februar 2017 og lyder:
| Folketinget konstaterer med bekymring, at der i dag er områder i Danmark, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 procent.
Det er Folketingets opfattelse, at danskere ikke bør være i mindretal i boligområder i Danmark’. |
Antifeminisme
De Identitæres opfattelse af kønsroller og kønnenes magtpositioner defineres ikke overraskende ud fra de traditionelle, konservative familiemønstre. Lighed mellem kønnene og feminisme er ødelæggende for deres kulturforståelse – og værre end det. Hvis kvinderne ikke er deres rolle som mødre bevidst, vil det true den vestlige hvide kulturs overlevelse. Daniel Friberg (se senere) skriver til sine kvindelige læsere: ” Du skal sikre dig, at du får mindst tre børn, og at du opdrager dem godt. Europas fremtid ligger bogstaveligt talt i dine hænder”. Lana Lokteff, som er Alt-Rights (Red Ice. ( se s. 53) mest kendte kvindelige skikkelse, beskriver kvinderne som ”for emotionelle” til at kunne varetage ledende positioner i politik. ”Skønhed, familie og hjemmet” er indgroet i den kvindelige psyke. Med kvindens underordnede position får manden rollen som beskytter jf. formuleringen i Informations kronikken: ” seksuelle overgreb mod vores kvinder” og ”dine døtre kan vokse trygt og sikkert op”. Markus Willinger beskylder i sin bog 68-generationen for at have nedbrudt mandens magtposition: ”I har taget mandigheden ud af vores mænd. I har opdraget dem til at være svage teddybjørne, som mangler magten til at handle, mangler mod, mangler styrke – kort sagt, viljen til magten.”
De Identitære fabrikerer en fortælling om, at de andres kultur er en voldtægtskultur, som ikke findes i den vestlige kulturkreds. Vold mod kvinder kalder de ”importeret vold”. Når de taler om kvindeundertrykkelse, er det de andre, som undertrykker ”vores” kvinder. Kvindefrigørelse er for dem frigørelse fra flygtninge, migranter og muslimer og ikke frigørelse fra strukturel undertrykkelse og vold, som rammer alle kvinder uanset etnicitet.
På behændig vis bliver 68’ernes kvindekamp nu brugt som platform for deres egen etnisk definerede kvindekamp og kulturkamp mod de andre. Den 17. februar i år arrangerede AfD- politikere, Pegida og grupper af De Identitære en kvindemarch i Berlin under parolerne ”Fordi det også er vores land! For kvinders frihed. Mod islamisering og migrantvold.” Som modsvar til #metoo har ledende tyske identitære lanceret #120dB. Det henviser til lydstyrken (decibel) i taskealarmer, som kvinder kan aktivere ved overfald.
Også 8. Marts – kvindernes internationale kampdag, overtages af De Identitære 
med deres egne hadske budskaber. ”Hvis volden mod kvinder i Danmark skal nedbringes, skal migrantstrømmen vendes. Det er det, vi kalder remigration. Vi håber, at den danske kvindebevægelse snart vågner op og begynder at arbejde for at gøre landet så sikkert som muligt for kvinder, ved at sætte en stopper for importeret vold”. Aktion på Kvinfos tag d. 8. marts 2018
Mobilisering
Den yderste højrefløj har – hvilket fascister altid har gjort – overtaget venstrefløjens aktionsformer og symboler, som de så ændrer lidt på. På den måde bliver deres udtryk genkendelige og nemmere at profilere og mobilisere på.
Kendetegnende for De Identitære er, at de som andre ungdomsbevægelser er meget aktivistiske. De laver spektakulære happenings og aktioner i det offentlige rum. De besætter huse og laver civile ulydighedsaktioner. Det kan mobilisere mange unge, som fanges af deres finsmurte retorik og aktivisme. Internettet og de sociale medier er ligeledes det sted, de satser på, udvikler og får deres budskaber ud på. Ser man på De Identitæres hjemmesider i de forskellige lande, så er de meget ens bygget op. De er enkle, og deres tekster og beskrivelser ligner hinanden. Det giver en fornemmelse af samhørighed henover landegrænserne. Ved siden af de mere officielle hjemmesider er der et hav af andre blogs og steder med podcasts og videoklip.
I Danmark lanceredes i november 2017 platformene Dagens Blæser og Radio §266b. Her optræder radioværterne/skribenterne under pseudonymerne Claus Boatsinker og Lord Lolland med racistiske, antisemitiske, antimuslimske, homofobiske og antifeministiske indslag, som de gemmer bag distancerende satire. Men kommentarerne på siderne er ganske éntydige:
”Hvis hvide mennesker ikke snart omfavner deres kultur, identitet og deres udvidede stamme (andre hvide), ender det helt galt. Brune mennesker har et meget stærkt racemæssigt sammenhold, og det har vi hvide mennesker ingen idé om… Vil helt klart anbefale folk at lytte til Frank Raymond interviewet af Red Ice på youtube, det får virkelig sat tingene i perspektiv. Man hører en inders perspektiv på hvide og deres kultur og væremåde, meget interessant!”
Dagens Blæser, kommentar fra ”Komponisten” (4.3.2018)
”Jeg havde for nyligt fornøjelsen at lytte til et interview med en repræsentant for en ny og spændende højrefløjsbevægelse. Repræsentanten gjorde det godt selv om løgnepressen gjorde hvad den kunne for at misrepræsentere og lede ud på irrelevante sidespor. Alt i alt gik det godt og jeg giver repræsentanten en bedømmelse på 88 ud af 14 jødekager.” Gæsteskribent: Mimer (27.12. 2017)
Tallene 88 og 14 er talkoder inden for den nazistiske verden: 88 står for det 8. bogstav i alfabetet: HH = Heil Hitler 14: De 14 ord skrevet af David Lane, hvid magt USA og medlem af KKK :
We Must Secure The Existence Of Our People And A Future For White Children. (Vi må sikre eksistensen af vores folk og en fremtid for hvide børn)
Dagens blæser: To gæsteskribenter er gamle kendinge: Lars Hartvig: Medlem af det tidl. Danskernes Parti. Lars Agerbak: Danmarks Nationale Front. Han er dømt for våbenbesiddelse og kendt for sine gode kontakter til russiske nynazister. Deres udsagn er bl.a illustreret af den nazistiske Odalsrune.
Dagens Blæser er inspireret af den amerikanske nynazistiske hjemmeside Daily Stormer, som bl.a. har en sektion med ”Det jødiske problem” og ”Racekrig.”I december 2017 er der på Radio 24syv et interview med Lord Lolland, hvor han for fri mikrofonudtrykker sine racistiske og antisemitiske holdninger.
Bl.a. siger han, at han vil have et dansk Danmark uden andre, uden flygtninge osv. Danmark er danskernes land. Jøder sidder på pengemagten.
Radio 24syvs program Q & A
De skal fratages offentlige poster. De kan rejse til Israel. Ironi eller svidende højrefløjspolitik!
Den identitære kultur i Norden
De nordiske deltagere i den identitære bevægelse lod vente lidt på sig. Potentielle deltagere kunne være tidligere aktionsgrupper fra den højre ekstreme og racistiske scene. Her fra Paris ses den danske gruppe, sammen med den engelske og østrigske gruppe 28. nov. 2017. Bevægelsen efterlyste: ”Nu mangler vi bare at sige velkommen til Sverige og Norge”. Og Sverige og Norge er kommet på banen – i det små. Men ekstreme medier, der hat lighedspunkter med den identitære bevægelse er vokset frem, i et tæt samarbejde på tværs af de nordiske lande.
foto??
Johan Christian Nord, som er ph. d.-studerende ved Aarhus Universitet, siger om De Identitære: De er en konservativ bevægelse, som ikke bare er fortidsvendt eller kulturkonserverende, men som er optaget af fremtiden. Hvordan mytologiske træk fra vores fortid kan give energi til at skabe en fremtid, og det er der noget ungdommeligt og vitalt ved. Uriasposten.
I Sverige er Radioprogrammet Motgift, blevet stiftet af bl.a Dan Eriksson. Motgift er en hadradio, hvis aktører er veteraner fra det tidligere Hvid Magt miljø. I Motgifts udsendelser hyldes nazistiske terrororganisationer som det amerikanske The Order, og der tales om ”racekrig”. En af redaktørerne, Jonas de Geer opfordrede i en udsendelse i december 2014 til direkte vold: ”Faktum er, at folk burde gå ud og hænge folk i lygtepæle, afbrænde biler og skyde mennesker.”
Dan Eriksson er også formand for Europa Terra Nostra Foreningen, der blev grundlagt den 3. juli 2015 og består af repræsentanter fra forskellige europæiske højreradikale partier og grupper, bl.a. græske Gyldent Daggry og det tyske NPD.
Dan Eriksson har et tæt samarbejde med Daniel Friberg, der er redaktør på hjemmesiden Motpol. Daniel Friberg spiller en central rolle på den europæiske identitære scene. Han driver det højreekstreme forlag Arktos Media.
De norske identitære er repræsenteret ved Lilith Keogh. Hun driver hjemmesiden www.ektenyheter.no, hvor mange identitære og synspunkter får plads bl.a De danske Identitære. Derudover ligger der interviews med Tania Groth, tidl. talskvinde for For Frihed i DK, og Ingrid Carlqvist fra det svenske Trykkefrihedsselskab og Dispatch International, som hun bestyrer sammen med Lars Hedegaard.
Lilith Keogh tv og Carlqvist th. og Nederst. Tanja Groth.
Læs mere om de identitære
