Stop konflikten i Ukraine, sæt gang i aftalerne fra Minsk 2015.
- Nej til den danske regerings ny forsvarsaftale med USA.
- Nej til konfliktoptrapning mellem NATO og Rusland.
- Vi siger nej til atomvåben. Vi siger derfor nej til amerikanske tropper på dansk jord.
- Vi skal igangsætte en spiral af dialog og nedrustning, for at nedtrappe konfliktniveauet og etablere en fredelig verden og et fredeligt Europa.
- Vi har brug for fred i verden. Stop krigshandlingerne i Ukraine.
Demos tale d. 19. februar 2022
Vi siger Nej til amerikanske tropper på dansk jord.
Vi siger Nej til krig og oprustning.
Den danske regering er i gang med at indgå en ny forsvarsalliance med amerikanerne, der åbner for amerikanske tropper i Danmark.
Vi har sammen med NATO netop for et halvt år siden set resultaterne af krigen i Afghanistan mod den såkaldte ”Ondskabens akse”.
I den forbindelse spurgte man den tidligere NATO- sekretær og tidligere statsminister Anders Fogh om, hvorvidt han måtte se i øjnene, at det havde været en total fejlslagen imperialistisk politik som Vest-magterne havde ført. Hertil svarede han:
Nej, der er ingen grund til at kritisere indsatsen. Den varede bare ikke længe nok. Tænk på alt det vi har skabt. Vi skulle bare være blevet længe nok. Det kunne godt have ladet sig gøre at indføre ”vores form” for demokrati i Afghanistan.
Men vi har ikke forbedret levevilkårene – tværtimod
- 34% af afghanerne levede i 2012 under fattigdomsgrænsen.
- Verdensbanken anslår, at andelen i dag sommeren 2021 er over 72%.
Og han fortsatte: Se bare på Tyskland og Japan efter 2. verdenskrig. I dag er USA stadig i Tyskland 75 efter krigens afslutning. Vi er bare ikke tålmodige nok”. Man skal tage magten og holde den indtil de har lært det. Den frie verden har i årtier været det nødvendige bolværk mod kommunismen og efter 2001 mod terror.
Når vi så i dag ser optrapningen både i retorikken og i handlinger fra Regeringens side ca et halvt år efter tilbagetrækningen fra Afghanistan så bliver en fornyet aftale et forsøg på at genoprette NATOs magtposition med USA i spidsen. Som en supermagts konflikt med den tidligere supermagt Rusland, om Ukraines status.
Europa er vaklende i sit engagement i NATO. Nogle overvejer seriøst at forhandle med Rusland om at standse NATOs udvidelse mod øst og anerkende den økonomiske union. Alternativet kan være optrapning af konflikten og i sidste ende en krig i Europa.
Krigen i Mellemøsten blev begrundet med at USA og de Vestlige magter ville udbrede demokratiet. Den påstand blev brugt til legitimering af, at Vesten kunne angribe uden mandat, invadere landet samt sende bombefly og droner hen over en befolkning. De henrettede en politisk leder uden rettergang, udpegede terrorister uden beviser og sendte mennesker i fangelejre. De udøvede tortur og lemlæstelse af fanger –sendte unavngivne og blindede fanger på hemmelige flytransporter og fratog dem adgang til rettergang. Krigen blev ført i demokratiets navn. krigen blev et tordnende nederlag.
Når vi i 2021 så tilbage på krigens ”resultat” så vi: at USA udførte mere end 13.000 angreb i Afghanistan mellem 2015 og 2020 efter at krigen officielt var afsluttet. De dræbte op til 10.000 mennesker i den periode.
- Over 240.000 er blevet dræbt heraf 71.000 civile ud af en befolkning på 38 millioner
- Kun 27 procent af befolkningen har adgang til rent vand
- 2 millioner børn lider af akut fejlernæring
- 68 procent af befolkningen lider af depression
Kilde: The Bureau of Investigative Journalism (en-GB) (thebureauinvestigates.com)
I august 2021 stod det klart NATOs enerådende dominans var ved at være forbi. Den politiske arrogance og grådighed står afklædt i dag, hvor Taliban er tilbage ved magten i Afghanistan. Nato og USA har behov for at vise sin eksistensberettigelse
Det sker bl.a på baggrund af en optrapning af konflikten omkring Ukraine, og deres evt. medlemskab af NATO. Rusland har truende opstillet militær i flere omgange ved Ukraines grænse. De forsøger at opfordre NATO til at afstå fra at udvide mod øst. Den konflikt truer sikkerheden i Europa. Det samme gør store i interessemodsætninger i Arktis.
Konfliktniveauet er stigende. USA har 75.000 soldater på baseanlæg i de europæiske lande og derudover er der den samlede NATO styrke i Europa og de enkelte lande har permanente militæranlæg rettet Rusland. I marts 2019 oprettedes Nato alliancens “knytnæve mod øst” der blev introduceret af Lars Hjort Frederiksen, som forsvarsminister. ”
Alliancen knopskyder, når de indvier et nyt divisionshovedkvarter ved byen Adazi nordøst for Letlands hovedstad, Riga. Danmark har påtaget sig ledelsen af det nye hovedkvarter, der skal stå for en del af NATOs operative planlægning samt træne og støtte de baltiske landes forsvar.
Danmark er atter villig nu til at påtage sig en vigtig rolle i Natos “afskrækkelsesprofil i østersøregionen”, udtalte forsvarschef Bjørn Bisserup 8. marts 2019. Det nye danskledede hovedkvarter hedder Multinational Division North og skal ligge permanent i Letland. Kilde. www.Forsvar.
I den meget spændte situation er den danske regering parat til at indgå en ny og vidtgående forsvarsalliance med USA. At afgive suverænitet til USA. At risikere atomvåben på dansk jord.
Måske for at tækkes vælgere, der er på vej mod at stemme for en forsvarsvenlig blå regering. Vi tror dog ikke at regeringen er sunket så dybt, så det er indenrigs spørgsmål, der er afgørende for så omfattende en aftale.
Vi har en statsminister, der fremhæver den danske regerings mod til at sætte hånden på kogepladen når det gælder. Måske skal vi hjælpe hende med at finde knappen til kogepladen og slukke for den. Vi har gennem historien set, at det næsten er umuligt for Danmark at slippe af med USA, hvis de først har fået adgang og magt – vi har set det og ser det tit stadighed i Grønland med USA´s baseanlæg.
læs her om demonstrationens grundlag
læs også Det store magtspil. Ukraine i fokus