Den Internationale Domstol går videre med sag om folkedrab i Gazastriben | Udland | DR
FN’s øverste domstol, Den Internationale Domstol (ICJ), kræver, at Israel “skal gøre alt i deres magt for at overholde alle internationale regler” i Gazastriben. Men den opfordrede samtidig ikke til øjeblikkelig våbenhvile.
Man går dog videre med sagen om folkedrab i Gaza.
Sådan lød det fra ICJ’s præsident, Joan Donoghue, der læste afgørelsen op med store dele af verdens øjne rettet mod sig.
Den Internationale Domstol sagde også, at Israel “omgående” skal sikre, at man undgår folkedrabshandlinger i Gaza.
Ved bestemmelserne var det et overvældende flertal af de 17 dommere, der bakkede op om beslutningen – 15 mod to.
Med stemmerne 16 mod én pålægges Israel desuden at forhindre, at der tilskyndes til folkemord.
Israel skal vende tilbage med til domstolen om en måned med en statusrapport.