Tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech kalder DFs forkvinde Pia Kjærsgaard u-dansk i forbindelse med hendes udfald mod Tyskland. Vi kalder en del af hendes udsagn for racistiske. Pia Kjærsgaard måtte tåle, at hendes politik kan kaldes racistisk. Det har vi Højesterets ord for fra 2003.
Demos Nyhedsbrev kunne i 1988 referere til at Pia Kjærsgaard har en historie i et alt for tæt selskab med stærkt højreorienterede grupperinger med sympatier der ligger helt op ad fascismen. Læs mere om dette i Nyhedsbrev nr 1.
Debatten, der er fulgt efter DFs forslag om grænsekontrol, som i sin helhed er fundet i orden af regeringen og dermed partiet Venstre i forbindelse med forhandlingerne af regeringens 2020 plan, bliver mere og mere afslørende. Afslørende i forhold til den korridorpolitik/ eller kontorpolitik, som har taget overhånd, og på det nærmeste har sat demokratiet ud af kraft bl.a. ved at gennemføre markant ændret retspolitik ved simpelt flertal og ved at lade retspolitiske tiltag være afhængige af finanspolitiske studehandler. Det vi ser i folketingssalen er ofte et skuedemokrati.
Dansk Folkeparti har gennem de sidste mange år medvirket til at skærpe tonen i den danske debat. Det er de stolte af. Meget lovgivning har en bagvedliggende racistisk begrundelse fremført af DF.
Det drejer sig om både arbejdsmarkedsudspil, forslag om begrænsning af efterløn, stramning af strafudmåling bl.a. for hjemmerøveri, den samlede udlændingepolitik og kriterier for at opnå arbejds- og opholdstilladelse, asyl og statsborgerskab, og nu grænsekontrollen. På overfladen almene tiltag, men graver man lidt ned i sagens substans, så dukker der i alle sagerne et fremmedfjendtligt perspektiv frem. Det er vist mest udlændinge, der gør dette og hint. At udnævne grupper som “syndebukke” på baggrund af race, religiøse eller etniske tilhørsforhold er markører for et racistisk og fascistisk samfund. Svinehunden stikker sit grimme fjæs frem igen, også selvom professor Vind er blevet gjort tavs.
Tak for at der findes nogen som tør, hvor andre tier, som en hedengangen fræk og fri presse engang så som sin opgave.
