I NSA`s tjeneste
04.02.2022 er fængslingen forlænget og rettergangen fortsætter for dobbelt lukkede døre.
Lars Findsen – hjemsendt, fængslet og anklaget
En skandale af nærmest uoverskuelige dimensioner havde i måneder udspillet sig i den danske efterretningsverden før fængslingen.
Den øverste chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), Lars Johan Findsen, som havde været hjemsendt i knap halvandet år, blev om formiddagen 8. december 2021 anholdt, sigtet og mistænkt for angiveligt at have lækket »højt klassificerede oplysninger fra efterretningstjenesterne« til pressen. I alt blev fire nuværende og tidligere ansatte i de to efterretningstjenester, FE og Politiets Efterretningstjeneste (PET), anholdt samme dag. Den fjerde af de anholdte efterretningsfolk blev løsladt før grundlovsforhøret.
Findsen blev dagen efter varetægtsfængslet i et grundlovsforhør for dobbelt lukkede døre, hvor retten også afsagde kendelse om navneforbud i sagen, ifølge rets-dokumenter fra Københavns Byret.
Ved retsmøde mandag d. 10. januar 2022 om formiddagen- som egentlig handlede om forlængelse af varetægtsfængsling af Findsen – blev forbuddet mod at nævne FE-chefens navn i forbindelse med sagen, ophævet efter en begæring fra hans advokat.
Lars Johan Findsen – en af Danmarks øverste spionchefer – er sigtet efter paragraf 109 i den hårdeste del af straffeloven – kapitel 12 om forbrydelser mod staten – som med op til 12 års fængsel straffer »den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror«. Anholdelsen af Lars Johan Findsen er uden fortilfælde.[2]
Tidligere forsvarsminister Klaus Hjorth Frederiksen blev kort derefter sigtet for at have brudt sin tavshedspligt og videregivet statshemmeligheder. Juraprofessor v. Aalborg universitet Sten Bønsing mener, at Claus Hjort Frederiksen meget vel kan have overtrådt sin tavshedspligt.
Kabeladgangen. Af den tidligere kritik[3] fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremgår det, at det kan dreje sig det dybt hemmelige samarbejde med den amerikanske tjeneste, National Security Agency, om at tappe data fra søkabler, som i Danmark forbinder Øst- og Vesteuropa.
Set i lyset af den amerikanske whistleblower Edward Snowdons tidligere afsløringer fra 2014 af NSAs masseovervågningsprogrammer, er det heller ikke utænkeligt, at der kunne være hold i mistankerne fra TET (Tilsynet af Efterretningstjenesterne) om, at der foreligger brud på den lovbestemte orienteringspligt. Men det var vel heller ikke en overrumplende nyhed.
Af medierne fremgår det, at der kan være tale om flere emner, hvor hemmeligheder er blevet røbet.
Der peges på:
- Håndtering af Trusselsvurdering børnene i de syriske lejre.
Sidste år slap det ud, at Justitsministeriet havde syltet en trusselsvurdering fra PET, hvoraf det allerede i foråret 2019 fremgik, at de danske børn, der sad indespærret i fangelejrene al-Hol og al-Roj i Syrien, med tiden ville komme til at kunne udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark, særligt hvis hjemtagelsen blev udskudt alt for lang tid.
Undercover agent undsagt
- Der nævnes en mislykket mission med en undercoveragent i Syrien.
Afdækningen har afsløret at de danske efterretningstjenester i 2013 undsagde en af sine egne agenter. Han blev herefter udpeget som fremmedkriger og har siden været udsat for fængsling i udlandet/ Spanien, der ikke blev informeret om den danske mission på trods af mange henvendelser. Agenten er i dag blevet overflyttet til et fængsel i Danmark, og har stævnet den danske stat med påstande om, at tjenesterne “tilpligtes at anerkende”, at de betalte for at sende ham til Syrien.
- Afghanistan retræten.
Den seneste afsløring fra midt januar 2022 udstiller desuden den ydmygende retræte fra Kabul i Afghanistan, regeringens rolle og årsagerne til dette.
Den ”dybt hemmelige NSA-aftale”
Danmark har tilbage i tiden indgået et dybt hemmeligt samarbejde med den amerikanske sikkerheds -tjeneste, National Security Agency. Danmark har i en aftale med NSA givet dem adgang til de hemmelige oplysninger ved at tappe data fra søkabler, som i Danmark forbinder Øst- og Vesteuropa, og hvor mange data strømmer igennem.
NSA i USA kan, via den aftale, uhindret tappe danske personlige informationer så meget de lyster.
Siden 1997, hvor USA’s præsident Bill Clinton var på statsbesøg i Danmark har aftalen med NSA ligget arkiveret i et pengeskab hos Forsvarets Efterretningstjeneste på Kastellet i København. Her lå det eneste eksemplar af den aftale mellem USA og Danmark, der tillader amerikansk adgang til at tappe danske kabler. Det eneste eksemplar af det stykke papir, hvor skiftende forsvarsministre er blevet bedt om at skrive under på, at de kender hemmeligheden. I 25 år er det lykkedes at holde tæt indtil den nuværende forsvarsminister Trine Bramsen (S) ville se på sagen i november 2019.
Som mange medier siden sommeren 2020 har afdækket, handlede Folketinget med forsvarsminister Trine Bramsen i sagen – ved at hjemsende en række medarbejdere. Hun nedsatte efterfølgende den såkaldte FE-kommission, som bestod af tre landsdommere fra Vestre Landsret. De fik til opgave at efterprøve kritikpunkterne fra Tilsynet.
Resultatet kom 13. december, og i det fire sider-lange offentlige resumé af den hemmeligt stemplede beretning fra kommissionen blev FE frikendt på alle punkter.
De hjemsendte efterretningschefer kunne frit vende tilbage til deres arbejde, lød det fra Forsvarsministeriet: »På baggrund af konklusionerne vil kritikken i Tilsynets særlige undersøgelse ikke længere være til hinder for, at de kan gøre tjeneste ved FE og – efter aftale med Udenrigsministeriet for en af de pågældendes vedkommende – som ambassadør i det omfang, de måtte ønske det.«
På det tidspunkt havde FE-chef Lars Johan Findsen siddet fængslet i en uge. Findsen er fortsat fængslet.
Men hvor hemmelig er sagen om udlevering af danskernes private data?
Som nævnt afslørede whistlebloweren Edgar Snowdons[4] kilder allerede i 2014 overvågningens omfang. Informationsmængden er kolossal overvågningen er total.
Dengang blev mange meget bestyrtede over, hvor meget magt de danske tjenester havde afgivet NSA og dermed USA.
Af dokumenterne fremgik det, at adgangen til fiberkabler udgør en hjørnesten i NSA’s globale masseovervågning og er med til at muliggøre den efterretningsmæssige »guldalder«, som NSA omtaler nutiden i – i en strategierklæring. »Internettets rygrad« kaldes kablerne, der transporterer telefonopkald og internettrafik, det vil blandt andet sige e-mails, Skype-opkald og Facebook-beskeder.
Helt tilbage ved salget af Datacentralen i 1996 var bekymringen stor- men den blev afvist [5].
Hvad pokker skulle i dag i 2022 få socialdemokratiske ministre til at sende Forsvarets efterretningschef hjem, for derefter at anholde og fængsle ham og holde retsmøder for dobbelt lukkede døre. Samt rejse sigtelse mod den tidligere forsvarsminister for at afsløre hemmeligheder der kunne skade statens sikkerhed.
Udover de nævnte svigt og afsløring af hemmeligheder, der er nævnt, kan vi kun gisne om, at informationsstrømmen har vist sig at være behæftede med fejl og mangler. Der forelå allerede viden om NSAs adgang til danskernes data i offentligheden – det var ingen hemmelighed.
Engang – for længe siden – sagde nogle til hinanden, at hvis man ikke havde gjort noget galt, så kunne de godt acceptere tanken om overvågning. Men kunne vi forudse at det ville blive uden varsel og i alle situationer, når man er logget på – enten på telefon, hjemmesider, You Tube, facebook eller de øvrige sociale medier?Nej!
Personlige data og informationer er “det nye guld” og giver på det nærmeste adgang til total magt.
Danmark er en vigtig aktør i NSA`s signalefterforskning SIGINT – en efterretningskilde som indebærer at man igennem aflytning, radiopejling, afkodning og andre metoder analyserer og overvåger radiosignaler i det elektromagnetiske spektrum. Via dette arbejde indhenter efterretningstjenester typisk store mængder af data. USA betragter ifølge NSAs direktør Danmark som en ekstraordinær pålidelig partner* Samarbejdet gør ledelsen i stand til at træffe beslutninger, der sikrer USA og deres allierede et informationsforspring der kan sikre lederskabet i fremtiden. *(Information. Notat d. fra 2013).Demos redaktion
Demos har også udgivet : Overvågning: NSA og FET
De hemmelige tjenester gennem 40 år. En oversigt Nyhedsbrev49_50_51.pdf og Nyhedsbrev nr. 99. om PET og terrorlovgivningerne
————————————————————————————————–
Noter:
[1] Note: PET er sammen med FE Danmarks sikkerhedstjenester. De har til opgave at forebygge og modvirke trusler mod Danmark og danske interesser i udlandet.
PET er en tjeneste under Rigspolitiet, som arbejder med at undgå terrorisme, politisk ekstremisme og spionage i det danske samfund.
FE Danmarks udenrigs- og militære efterretningstjeneste. Arbejdet i FE ligger primært i udlandet og vedrører også cybersikkerhed og militær sikkerhed.
[2] Jakob Scharf den tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste (PET) blev tiltalt for at tale over sig i en bog om sin tid i tjenesten, men han blev tiltalt efter en markant mildere paragraf i straffeloven i 2018.
[3] Af 20. august 2020 PRESSEMEDDELELSE.pdf (tet.dk)
[4] Snowden-dokumenter afslører dansk partnerskab med NSA | Information
[5] Salg og udlevering af danskernes data til fremmede magter kunne allerede ses ved det tidlige salg af Datacentralen.
Datacentralens første edb maskinanlæg installeredes i 1962. Centralen varetog en række af de største statslige edb-opgaver som Motorregisteret, Toldvæsenets registre, CPR-registeret, kildeskattesystemet, det statslige lønsystem m.m. Her lå de mange personlige oplysninger tilgængelige. 1. juli 1991 omdannedes I/S Datacentralen til Datacentralen A/S, jf. Finansudvalgets aktstykke 243 af 19.
Senere blev aktierne af et par gange solgt til Computer Sciences Corporation (CSC), USA, og navnet ændret til CSC.
Forsvarets Efterretningstjeneste advarede med “dyb bekymring” mod salget af Datacentralen til det amerikanske firma, da man frygtede at det danske datterselskab ville via det amerikanske moderfirma overlade hemmelige oplysninger til USA. Kilde Wikipedia m.m
Uddybning v. Solidaritet v. Kritisk Revy 14. marts 2021
‘FE-skandalen’ (1): En oversigt og kritisk gennemgang – Solidaritet. Oversat med tilladelse fra Electrospaces. Artiklerne er i perioden august-december 2020 offentliggjort på det tyske website Electrospaces,
Kilder iøvrigt: Danske dagblade
