Nazister fra Bielefeld og omegn i Tyskland havde indkaldt til demonstration juleaften mod byens ungdomscentrum (”Arbeiter-Jugend-Zentrum”).
Antifascister arrangerede en moddemonstration, hvorfra der er kommet denne lille hilsen:
Kære alle
Aldrig havde vi forventet så meget støtte mod en nazi-march i Bielefeld juleaften.
Var der dukket 1.000 indbyggere op, som fulgte vores opfordring til at protestere mod nazisternes demonstration mod byens ungdomscentrum, havde vi været heldige. Men der kom 6.500 mennesker på gaden!!! Og det juleaften, hvor de fleste har travlt med juleforberedelserne! Nazisterne, som blev beskyttet af politiet, var nødt til at forlade byen.”
I flere og flere byer i Tyskland oplever man en stigende folkelig mobilisering mod nazister, når de vil marchere. Forhåbentligt styrkes denne antifascistiske bevægelse i 2012.