Vi har modtaget flg. fra Asylret:
En sørgelig meddelelse: Yngre iransk mand på flugt fra det iranske regime er død af kulde i Kroatien
En yngre iransk mand, Pedram Safari, på flugt fra regimet i Iran er i forgårs omkommet af kulde ved grænsen til Kroatien.
Dette meningsløse og unødvendige dødsfald viser os endnu engang, at intet menneske flygter for sjov – at flugt altid sker med livet som indsats.
At ingen længere vil tage ansvar for mennesker på flugt fra diktaturregimer og at ingen vil tage ansvar for de flygtninge, som er skabt af de krige som Danmark m. fl. har understøttet aktivt i Irak, Libyen og Afghanistan medfører et stigende antal tragiske og unødvendige dødfald som det, der fandt sted i forgårs nat ved grænsen til Kroatien, da Pedram Safari mistede livet og frøs til døde i en alder af 37 år.
Ethvert dødsfald, der kunne have været forhindret, hvis den vestlige verden ville være sig sit ansvar bevidst er et politisk mord.
Glem aldrig at ingen flygter for sjov.
Ære være hans minde.