Følgende kandidater har tiltrukket sig opmærksomhed med deres fremmedfjendske og antimuslimske retorik. De fleste skal findes som kandidater for Dansk Folkeparti, og ganske få er opstillede som løsgængere udenfor partierne. I artiklen nævnes de kandidater, som er valgt til Folketinget i 2011, og som vi vil have en særlig opmærksomhed på. Senere følger en omtale af de kandidater, der er valgt som stedfortrædere. Og sidst de to kandidater, der er opstillede udenfor partierne, og som ikke har opnået nogen parlamentarisk status.

Arendtsen til antimuslimsk sammenrend i Odense. Arendtsen er i dag skolepolitisk ordfører i Dansk Folkepartis folketingsgruppe.
Alex Ahrendtsen.
Ahrendtsen var opstillet som kandidat ved folketingsvalget 2011 for Dansk Folkeparti i Fyns Storkreds. Ved folketingsvalget i 2007 fik Alex Ahrendtsen 1.029 personlige stemmer og opnåede ikke valg til Folketinget. Det personlige stemmetal i 2011 er opgjort til 2.462. Dette er en fremgang på 1.433 personlige stemmer i forhold til valget i 2007. Alex Ahrendtsens store politiske bedrifter beskrives således: Han har i to omgange forhindret en stormoske i Odense. Og har ved langvarigt og vedholdende pres fået gennemført besparelser på integrationsområdet.
Christian Bernhard Langballe
Gik til valg på kulturkampen. Han er søn af Jesper Langballe. Han mener: At kulturkampen er et forsvar for Danmark og det danske folk et forsvar for den kultur og de værdier, som Danmark og det danske folkestyre bygger på. De borgerlige har en tendens til at lade sig gribe af politisk korrekthed og pænhed, så der er virkelig brug for DF efter valget. Han er valgt ind i Folketinget i Vestjyllands Storkreds med 6.229 stemmer.
Marie Krarup
Er blevet valgt i Sydjyske Storkreds på DFs fjerde mandat i Esbjerg Omegn med 1.659 personlige stemmer. Marie er datter af Søren Krarup, og hun beskriver, at hun har samme idealer som sin far: Gud, Konge og Fædreland. Hun er cand. mag. Øststatskundskab.
Mærkesagerne er: Marie Krarups hund, kulturkampen, kampen mod EU, og yderområderne. Hunden er som den danske udlændingepolitik, vi må ikke være eftergivende. Marie bruger denne analogi: De andre hunde spiser derfor hans mad, drikker hans vand, lægger sig i hans kurv og leger med hans legetøj, mens Arnold selv søger beskyttelse på mit skød! Og tit bliver det hele hærget, hvis ikke jeg træder til og får oprettet en vis orden i hundemødet. Hun er valgt med 2.899 stemmer.
Lene Kattrup
Lene Kattrup fik 1.807 stemmer og er ikke valgt ind, men er nr. 8 som stedfortræder. Lene Kattrup har været styrelsesmedlem af Kvinder for frihed, som blev oprettet i 2003 og har fungeret som en del af det antimuslimske univers, som kritiserede Kvindebevægelsen for at overse muslimske kvinders frihed. Kvinder for Frihed blev nedlagt april 2011.
Jette Plesner Dali
Jette Plesner Dali er ikke valgt ind, men er valgt som 3. stedfortræder i Østjyllands Storkreds. Hun opnåede 2.866 stemmer. Jette Plesner Dali har tidligere været medlem af Forum for kvinders retsstilling og Integration, som blev forgængeren for Kvinder for Frihed. Tidligere har Jette været medlem af De Radikale, senere Venstre og nu Dansk Folkeparti.
Yvette Espersen
Yvette Espersen var opstillet som kandidat ved folketingsvalget 2011 for Dansk Folkeparti i Sjællands Storkreds. På denne side kan du få et overblik over, hvordan Yvette Espersen klarede sig ved valget. Yvette Espersen var ikke opstillet ved valget i 2007. Det personlige stemmetal i 2011 er opgjort til 1.089 og hun er ikke valgt ind, men er valgt som 3. stedfortræder. Yvette Espersen udtalte før valget, at hun mente at Danmark burde melde sig ud af FN. Hun danner par med Søren Espersen tidligere medlem af Den Danske Forening. Yvette har måske troet, at man skulle sige det højt som man ville, men hun blev belært om at den slags siges ikke højt. Hun er valgt ind som stedfortræder i Folketinget.
Opstillede højreekstreme kandidater udenfor partierne.
Michael Ellegaard fik 69 stemmer, opstillet Fyn kreds Odense 3.
Lars Grønbæk Larsen fik 102 stemmer, opstillet Fyn, kreds Nyborg.