TIL UDENRIGSMINISTER JEPPE KOFOD
d. 6 august 2022
UDTALELSE I ANLEDNING AF HIROSHIMA-DAGEN DEN 6. AUGUST 2022.08.06
På vegne af de nedenstående organisationer og de forsamlede borgere v. ministeriet d. 6. august kl. 13.00.
Verden er i dag i en situation, som bringer mindelser om Cuba-missilkrisen.
Den daværende forsvarsminister McNamara sagde 40 år senere, at det var rent held, der reddede os fra en atomkrig dengang.
Forleden talte FN’s Generalsekretær António Guterres på Ikke-spredningskonferencen i New York og sagde blandt andet:
“Vi har været ekstraordinært heldige indtil videre. Men held er ikke en strategi.
Det er heller ikke et skjold mod geopolitiske spændinger, der koger over i en atomkonflikt.
I dag er menneskeheden kun én misforståelse, én fejlberegning væk fra nuklear udslettelse.
Vi har mere brug for traktaten om Ikke-spredning af atomvåben end nogensinde.”
– og:
“For det første – vi har et presserende behov for at forstærke og bekræfte den 77-årige norm mod brugen af atomvåben.
Dette kræver et standhaftigt engagement fra alle deltagende stater.
Det betyder at finde praktiske foranstaltninger, der vil mindske risikoen for atomkrig og bringe os tilbage på vejen til afrustning.
Vi er nødt til at styrke alle muligheder for dialog og gennemsigtighed.
Fred kan ikke slå rødder, hvis der mangler tillid og gensidig respekt.
For det andet – at reducere risikoen for krig er ikke nok.
At fjerne atomvåben er den eneste garanti for, at de aldrig vil blive brugt.”
Vi kunne ikke udtrykke det bedre.
Vi tilføjer:
Det er eksistensen af atomvåbnene i sig selv, der er truende. Vi mener derfor, at FN’s Forbudstraktat er designet til at opfylde Ikke-spredningstraktatens Artikel VI – og faktisk også opfylde den allerførste resolution i FN’s Generalforsamling den 24. januar 1946, som handlede om en kommission “til at håndtere problemerne som er opstået ved opdagelsen af atomenergien” og til “at fjerne atomvåben og alle andre større våben, der kan tilpasses til masseødelæggelse, fra national bevæbning.”
Forbudstraktaten forbyder udvikling, test, afprøvning, produktion, lagring, overførsel, brug eller trussel om brug af atomvåben – og især på rund af det totale forbud også mod trusler om brug af atomvåben – udfylder den et tidligere stort hul i Folkeretten.
FN’s forbudstraktat er blevet til som flertallets reaktion på, at ikke-spredningstraktaten har været frosset fast i årtier, fordi atommagterne ikke levede op til deres forpligtelser om fortsat gensidig afrustning, men tværtimod moderniserede og oprustede deres arsenaler.
Vi har tidligere opfordret den danske regering og Folketinget til at følge opfordringen fra FN’s generalsekretær António Guterres og den danske befolknings flertal om at tilslutte sig traktaten.
Vi finder, at den kritik af Forbudstraktaten, som regeringen, NATO og de anerkendte atommagter lader til at være enige om, ikke holder for en nærmere undersøgelse.
I dit brev til Forbyd Atomvåben 9. juni 2022 henviser du til Folketingsvedtagelsen V60 af 22. januar 2021, hvor det hedder, at “traktaten om forbud mod atomvåben ikke vil bidrage til bestræbelserne om nedrustning, da den er uden deltagelse af atommagterne og uden troværdig verifikationsmekanisme.”
Du skriver også, at ”Regeringen støtter ikke traktaten om forbud mod atomvåben (TPNW), som med sit parallelle system risikerer at underminere NPT” og ”Regeringen ønsker ikke at bidrage til etableringen og opbygningen af et konkurrerende regime, som indebærer er risiko for at svække den eksisterende arkitektur”
Hvad angår dit første kritikpunkt, så er det atommagterne, der har valgt selv at vende ryggen til Forbudstraktaten – både under forhandlingerne, under afstemningen 7. juli 2017 og siden – i øvrigt helt på linje med NATO-landene, herunder Danmark.
Hvad angår dit andet kritikpunkt, så henviser vi til et meget omfattende studie, som Research Services of the German Bundestag lavede i januar 2021.
Studiet omhandler den påståede uforenelighed mellem de to traktater, og vi læser dets konklusion sådan, at fortællingen om den juridiske uforenelighed mellem TPNW og NPT først og fremmest bliver udtrykt og næret af repræsentanter for de stater, der er kritiske over for TPNW og af regeringsforbundne tænketanke og nedrustningseksperter.
Mens størstedelen af folkerettens litteratur – herunder eksperter i international nedrustningsret fra universiteter og forskningsinstitutter, samt deltagere (diplomater og akademikere) på FN’s konference, som forhandlede TPNW, er kommet til den konklusion, at de to traktater er i et komplementært snarere end et konkurrerende juridisk forhold til hinanden.
Under tilblivelsen af traktaten gjorde man sig store anstrengelser for ikke at komme i konflikt med Ikke-spredningstraktaten, så den kom til at fungere som en tilføjelse til og ikke i konkurrence med ikke spredningstraktaten. Vi mener derfor, at regeringens frygt er ubegrundet, og at forholdet mellem TPNW og NPT er klart bedre end dets ry.
Vi ønsker alt godt for Ikke-spredningstraktaten, især at den kommer til at virke efter sit formål i artikel VI og danne ramme om virkelige afrustningstiltag. Vi har ikke kunnet se, at det har været tilfældet indtil nu. Det forekommer os, at de fiktive atomvåben, som nye lande måtte anskaffe sig, er mindre farlige end de meget store virkelige arsenaler, som de 5 + 4 nuværende atommagter har.
Vi er desuden overbevist om, at den bedste vej til at undgå spredning af atomvåben til nye stater, ville være den målrettede og hurtige afrustning hos disse ni stater, begyndende med de to største atommagter, Rusland og USA.
Tilbage til den aktuelle fare for atomkrig
Under folketingsdebatten i januar sidste år blev det tydeligt, at alle partierne ønsker en atomvåbenfri verden, og vi er overbevist om, at alle også er enige om at ville undgå en atomkrig.
Den russiske regerings specifikke trussel om at anvende atomvåben, hvis USA og NATO overtræder en i øvrigt ubestemmelig grænse for indblanding i krigen, er en klar overtrædelse af FN-pagten, hvor man ikke må true med handlinger, der er ulovlige at føre ud i livet.
Vi frygter, at konflikten mellem stormagterne eskalerer til en 3. verdenskrig, der udkæmpes med atomvåben, derfor er det vigtigste at undgå yderligere eskalering.
Den russiske regering har ansvaret for krigen i Ukraine, men NATO/USA har ansvaret for, hvordan man selv reagerer og dermed et medansvar for, om krigen udvikler sig til en atomkrig.
Vi opfordrer derfor dig og regeringen til at gøre, hvad den kan for at undgå yderligere eskalation og tage skridt til at bevæge sig væk risikoen for atomkrig.
Til sidst vil vi opfordre dig og regeringen til at revurdere jeres holdning til Forbudstraktaten, samtidig med at I bruger alle de muligheder, der er for at fremme det fælles mål om en verden uden atomvåben, som både Ikke-spredningstraktaten og Forbudstraktaten tilbyder.
Underskrevet af
Forbyd Atomvåben, Miljøbevægelsen NOAH og Fagforeningen BJMF, Global Aktion samt Foreningen Demos
se yderligere om Hiroshima – dagen på (2) Demos | Facebook
