Klimaflygtningene
Af Arne Lund
I FN’s flygtningekonvention fra 1951 defineres en flygtning, som en person der, ”som følge af frygt for forfølgelse pga. race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser, befinder sig uden for det land hvor han/hun er statsborger. Kun personer, der flygter til et andet land, dækkes af konventionen. Internt fordrevne anses ikke for at være flygtninge. Dansk Flygtningehjælp peger dog på, at også internt fordrevne har behov, der ofte ligner flygtninges.
FN’s menneskerettighedserklæring siger, at flygtninge er et internationalt ansvar, og de har ret til at søge asyl. Erklæringen er ikke juridisk bindende, så bl.a. derfor en flygtningekonvention, der uddyber menneskerettighedserklæringens principper om beskyttelse af flygtninge.
Hverken FN, EU eller Danmark anerkender, at klimaflygtninge har et beskyttelsesbehov; her gælder flygtningekonventionerne. Klimaflygtninge sidestilles med økonomiske flygtninge, der heller ikke har juridisk krav på beskyttelse.
Den nuv. flygtningelovgivning fungerer hensigtsmæssigt, når det gælder krige og forfølgelser, men ikke når det gælder klimaflygtninge. FN og ngo’erne har også erkendt, at dette er uholdbart, og en (langsom) proces er derfor sat i gang for at rette op på manglen.
Klimarelaterede hændelser kan sidestilles med det, mennesker udsættes for af politiske årsager. Derfor er begrundelsen for ikke at ville anerkende klimaflygtninge på lige fod med andre flygtninge, problematisk. Gør det moralsk nogen forskel, om man er truet på livet pga. politisk overbevisning, eller at være truet på livet pga. oversvømmelser som følge af klimaforandringer?
KLIMA
Klimaforandringerne er her allerede. De vil få dramatiske konsekvenser. De værste hændelser vil ske i subtroperne og troperne, mens varmere vejr og stigende verdenshave vil ske globalt.

foto udlånt af Mellemfolkeligt Samvirke
Vi bør indstille os på, at store flygtningestrømme bliver det nye normale, så vi ikke panikker, som Europa har gjort, især siden krigen i Syrien brød ud. Men også for at vi, med de ressourcer vi råder over, kan bidrage til at genoprette de skader der allerede er sket, samt forebygge, så tingene ikke forværres. I-landene har hovedansvaret, mens det er klodens fattigste, der må bøde. Derfor skal vi bidrage til at løse klimakrisen, inden den kommer helt ud af kontrol.
Sidste gang atmosfæren indeholdt lige så meget CO2 som i dag, da var temperaturerne 3-4 grader højere. Dengang var kloden var så varm, at vandstanden i havene var 5-40 m højere end i dag.
Atmosfærens CO2-niveau er nylig blevet målt til 400 ppm – det højeste niveau i menneskehedens historie. Måleenheden ppm (parts per million) angiver, hvor mange CO2-molekyler, der er ud af en million molekyler i atmosfæren.
400 ppm er 50 ppm over det niveau, som NASA-forskeren James Hansen anslår til at være den sikre grænse, hvor de værste konsekvenser af klimaforandringer kan undgås. Kommer niveauet derover, kan der forventes hastigt stigende globale temperaturer, accelererende polsmeltning og højere vandstand i verdenshavene. Faren for at nå “tipping point” – dvs. det punkt hvor fx perma-frosten tør op, og frigiver enorme mængder CO2, eller hvor oceanernes strømme af koldt og varmt vand ændres radikalt, vil rykke betydeligt nærmere.
Det vil få store konsekvenser for livet på denne klode, mener Nicholas Stern, engelsk miljøforsker. Han spår, at gennemsnitstemperaturen på kloden vil stige 5 grader i dette århundrede – altså en hel del mere, end de max 2 grader, som blev fastsat ved det nyligt afholdte COP21 i Paris.
Hundrede millioner af mennesker vil blive tvunget til at forlade deres hjem, fordi afgrøder vil visne, og husdyr vil dø. Nye problemer vil opstå, når de søger til nye og mere sikre egne. Der vil opstå væbnede konflikter med der, der bor der i forvejen. Dette er ikke en flyvsk tanke, men kan blive en permanent tilstand for mange”, udtalte Stern til Guardian d. 14.05.2013.
Skal vi ned under de 350 ppm, kræver det iflg. James Hansen, et fuldstændigt stop for forbrænding af fossile brændstoffer i 2030.

Foto udlånt af Mellemfolkeligt Samvirke
HVOR MANGE PÅVIRKES AF KLIMAFORANDRINGERNE?
I 2011 døde 150.000 som følge af klimaændringerne, anslår WTO. Sidste år flygtede over 32 mio pga. klimakatastrofer, langt de fleste i Asien og Afrika. Værst gik det ud over Nordindien, hvor 7 mio blev fordrevet af oversvømmelser. Nigeria fulgte efter med 6 mio, men også i Kina, Pakistan og Filippinerne pga. oversvømmelser og/eller næsten altødelæggende orkaner.
FN’s klimapanel skønner, at i 2050 vil der være 250 mio klimaflygtninge, Stern advarer om, at op mod én mia mennesker er i farezonen. Asiens Udviklingsbank anbefaler sine medlemmer om at forberede sig på millioner, der vil flygte, enten internt i Asien eller til Europa, Sibirien, Australien.
Sårbarheden over for katastrofer udløst af oversvømmelser, tørke, ørkendannelser forstærkes
yderligere af sult, fattigdom og krige om stedse knappe ressourcer. CARE taler om en trussels-multiplikator, hvor flere elementer i forening dels virker forstærkende, og dels udløser nye hændelser, der fører til yderligere migration.
FØLGER AF KLIMAFORANDRINGERNE
Ét af disse elementer kan fx være, at jorden efter mange års dyrkning er så udpint, at udbyttet falder drastisk – medmindre der er råd til at kunstgøde, og det er der ofte ikke. Sårbarheden forstærkes af fattigdom, og især at mange er for fattige til at kunne bosætte sig andet steds.
I flere udviklingslande stiger forureningen af drikkevand, jord og luft pga. industrialisering, ringe miljøkrav, og dårlig teknologi. Bedre bliver det ikke af, at store skovarealer ryddes, enten for at få ny dyrkningsjord, eller for at virksomheder kan få træ til industribrug.
Det norsk-schweiziske Internal Displacement Monitoring Centre peger tillige på andre faktorer, der fører til det høje antal klimaflygtninge: Flere end nogensinde er bosat i områder, der er udsatte for naturkatastrofer, især frodige kyst- og flod-områder, fx deltaer. Endelig bor mange i huse, der ikke kan modstå ekstremt vejr og jordskælv. Positivt er det dog, at et stedse flere mennesker, der bliver ofre for vejr- og klimakatastrofer, overlever pga. forbedrede varslingssystemer.
NOGLE DRAMATISKE KLIMAHÆNDELSER
SYRIEN
Borgerkrigen i Syrien er et eksempel på, hvordan klimatiske forhold samt menneskers indgriben i naturens gang”, kan udvikle sig til en blodig konflikt. Syrien får 40 pct. af alt vand fra Euphrat, der udspringer i Tyrkiet. Da Tyrkiet i 60’erne anlagde 22 dæmninger for at udnytte vandkraften fra Euphrat og Tigris (afvander Irak), opstod der forsyningsproblemer i den før så frodige nordøstlige del af Syrien – hvor IS i dag står stærkt. Op gennem 90’erne faldt grundvandet, og fra 2003 satte vedvarende tørke ind, hertil kom dårlig statslig regulering af vandforsyningen. Landbefolkningen angreb embedsmænd fra den statslige vandforsyning, og det kom til våbnet sammenstød mellem lokale stammer om de svindende vandressourcer. Mange familier søgte ind til byerne, der ikke var gearet til de nye tilflyttere: ingen boliger, arbejde, utilstrækkelig offentlig service, og da folk demonstrerede mod Assad-styrets manglende handekraft – som en del af “det arabiske forår” – var begivenhederne med til at antænde borgerkrigen.
ASIEN
I Bangladesh, hvor oversvømmelser og tyfoner er hverdag, kæmper millioner med et klima, det er svært at tilpasse sig. Det er ét af klodens mest regnfulde steder (ca. 20 m regn årligt). Landet er tre gange større end Danmark, og har 160 mio indb., og ligger på et delta for tre store floder, bl.a. Ganges. Når det nu er blevet helt slemt, er det fordi Himalayas gletschere smelter hurtigere end floderne kan klare. Skrækscenariet er, at området omkring Ganges, ser ud til at forsvinde hvis verdenshavene stiger som mange spår. Hvor skal de 35 mio, der lever her, så flygte hen?
Hvordan levevilkårene er i hovedstaden Dhaka (17 mio indb.) viste TV2 i december 2015. Her bor de 7 mio i slumområder, sammen med byens affald, og på kanten af de oversvømmede områder. Se video om Dhakas slum. http://nyheder.tv2.dk/2015-12-11-tantholdt-i-bangladesh-klimaflygtninge-lever-i-bjerge-af-affald
Overalt i Asien er det slemt, bl.a. i Thailand, Mekong-deltaet, Indonesien og Filippinerne. Også her spiller vores forbrug ind. Til fremstilling af tigerrejer fældes mangroveskovene langs kysterne for at give plads til rejefarme. Derved forsvinder et naturligt værn mod stormflod og indtrængende salt-vand, og det bidrog bl.a. til, at Sumatra blev så hårdt ramt under tsunamien i 2005.
I en ikke alt for fjern fremtid lurer temperaturer på ca. 50 grader i Mellemøstens storbyer, fx i Bagdad, Riyadh, Beirut, Amman, Damascus m.fl. Hvorhen flygter folk fra disse byer og lande?
AFRIKA
Udbredelsen af tørke og ørken truer udviklingen i Afrika, hvor over en tredjedel ikke kan dyrkes. FN-rapporter fremhæver tørke efter flere års regnmangel, som en stærkt medvirkende faktor til den årelange borgerkrig mellem Nord- og Sydsudan. En borgerkrig, der har efterladt tusinder i lejre, under de værst tænkelig omstændigheder. Tørke og misvækst og deraf forringede levevilkår, var også en medvirkende årsag til udbruddet af “det arabiske forår” i Nordafrika omkring 2010.
OCEANIEN
Nogle af de mest udsatte er de små Stillehavsøer, hvor højest punkt er få meter over havet. Her kan vandstandsstigninger og tropiske storme føre til, at befolkningen må flytte. Stiger vandet blot 20-30 cm kan det betyde, at landsbyer og marker vil blive permanent eller hyppigt oversvømmet, huse skyller i havet, og afgrøder kvæles i saltvand. Tuvalu (10.000 indb.) og Kiribati (ca. 100.000 indb.) antages at blive de første stater, der vil blive helt oversvømmet allerede i dette århundrede.
AMERIKA OG EUROPA
Én af de mere spektakulære orkaner var Katarina, der ramte New Orleans i 2005, og begravede byen under 6 m vand og mudder. Katarina er anskuelsesundervisning i hvad der sker, når viden om hvordan naturen kan opføre sig, ignoreres, og man undlader, på bedste Lomborg-vis, at forebygge. Her drejede det sig om dæmninger, der ikke var høje og solide nok, og et statsligt beredskab, der var groft underfinansieret. Viden er tilgængelig, spørg bare hollænderne.
Bedst stillet er vi i Europa. Hvad vi oplever af ekstremt vejr, hvor slemt det end kan være, så er det trods alt småting, sammenlignet med hvad der sker andre steder på kloden. Her kommer vores høje tekniske standarder, en relativ fornuftig planlægning, og rigelige økonomiske ressourcer os til gode. Det værste, der er sket i de senere år, var jordskælv i Italien, oversvømmelser i England og langs Oder-floden i Polen og Sachsen.
Vi må dog ikke forledes til at tro, at det varer ved, for også vi vil få problemer med stigende vand-stande, og orkaner a la Allan, Bodil osv. Klogeligt nok er flere kystkommuner ved at forhøje digerne, mens andre indfører servitutter for byggeri i kystområderne.
HVORHEN KAN DER FLYGTES
Europa er en magnet for de, der må flygter. Nok er vi materielt rige, men flere steder kniber det med pladsen. Vi skal derfor bruge ressourcerne på at forebygge, og forstærke lokal infrastruktur, så mennesker fortsat kan blive boende, hvor de nu holder til.
Muligheden for at flygte til mere sikre lande, er begrænset. De truede østater og Bangladesh forhandler med Australien og New Zealand om “husly” når deres stater forsvinder. Hvad siger borgere i de lande, der tager imod så “eksotiske” klimaflygtninge, som der her er tale om. Fremmedfrygten vil vokse, social uro kan opstå. Vi ser det allerede i dag rundt om i Europa.
Australien, Sverige og Finland har som de første taget imod klimaflygtninge. Indtil nu har hverken FN eller Europarådet, kunnet enes om at udvide flygtningekonventionerne – endsige drøfte, hvad der skal ske med indbyggere i et land, der ophører med at eksistere fordi det forsvinder i havet.
ALTERNATIVER
Punkt ét på førstehjælpskurser: Stands ulykken, her: udledningen af drivhusgasser snarest muligt, og indenfor fastsatte tidsrammer. Der skal udarbejdes reduktionsplaner og politikker for omstilling til fossilfri energi, samt etablering af kontrolmekanismer med mandat til at gribe ind, såfremt reduktionsplanerne ikke overholdes. På COP21 var der massiv modstand mod at etablere et sådant kontrolorgan; landene ville have det skulle være frivilligt.
FN og EU skal have beføjelser til at kunne gribe regulerende ind. Også her er modstanden stor, selv fra lande, der anses for at have en fornuftig miljøpolitik. Kun få støtter fx, at prisen på 1 ton CO2 kommer op på et sådant niveau, at den kan bidrage til den nødvendige reduktion. I dag koster en ton CO2 ca. 50 kr.. Prisen skal op på det 10-dobbelte for at kunne virke. Hertil kommer, at uddelingen af gratis kvoter skal ophøre. Fx. får flybranchen 85 pct. af kvoterne gratis, og så er der jo intet incitament til at skære ned.
Om så udledningerne stopper i morgen, vil opvarmningen og de medfølgende forandringer ikke ophøre samtidig. Vi vil stadig skulle tilpasse os klimaændringer de næste årtier, med alt hvad det kræver af investeringer i forebyggelse og reparationer af de skete skader.
Forskere, ngo’er og regeringsinstitutioner arbejder på at udvikle metoder til klimatilpasning. Fx har Care vist, hvordan vejrinformation hjælper bønder i Kenya til at sikre, at deres kvæg kan finde græsning og vand, selv når vejret opfører sig anderledes. I Niger giver tørkeresistent hirse og bønner bønder mulighed for at femdoble høstudbyttet.
Alle afrikanske lande har klimatilpasningsplaner. Men de ligger i arkiverne, og realiseres ikke pga. mangel på økonomiske midler, dårlig uddannelse, elendig regeringsførelse og/eller korruption – som regel en blanding.
Familieplanlægning er nødvendig, og befolkningstallet reduceres så par højest får to børn, – universelle rettigheder blandt kønnene sikres.
Talrige udenlandske selskaber betaler enten meget lidt i skat, eller slet ingen i de udviklingslande, hvor de opererer; udbyttet føres ud af landet. Det må være et globalt krav, at der betales skat i det land, hvor pengene tjenes.
Infrastrukturen forbedres og udbygges: dæmninger, kanaler, samt elforsyning baseret på vedvarende energi.
Kilder: Med FN-rapporten “In Search of Shelter” 2009 er omfanget af klimaets påvirkning af verdens mest sårbare befolkningsgrupper imidlertid blevet grundigt dokumenteret.