Trykkefrihedsselskabet har inviteret formanden for det hollandske stærkt antimuslimske parti frihedspartiet, Geert Wilders til folkemødet på Bornholm.
Mediernes fokus har udelukkende været rettet mod sikkerhedssituationen i forbindelse med Wilders’ besøg. Men hvorfor er der ingen, som stiller spørgsmålstegn ved Wilders’ deltagelse i et folkemøde, hvis formål er dialog og mødet mennesker imellem?
Wilders er netop ikke kendt for at ville dialogen med folk, som han er uenig med. Wilders holder taler, hadefulde taler vendt mod muslimer. Er talen slut, forsvinder han fra scenen.
Sådan kender man ham fra det hollandske politiske liv. Han er formand for et parti, som ingen medlemmer har. Han udsender pressemeddelelser, men stiller ikke op til interviews. Han deltager sjældent i politiske debatter.
På den internationale antimuslimske scene spiller han en vigtig rolle i islamhadernes netværk. Han turnerer rundt i verden med særdeles hadefulde budskaber vendt mod muslimer.
Den 4. maj var han taler ved en udstilling af Mohammed karikaturer i Texas. Udstillingen var arrangeret af Pamela Geller, leder af det antimuslimske American Freedom Defence Initiative og hjemmesiden Atlas Shrugs. (Udstillingen blev angrebet af to mænd, som blev dræbt af polititiet).
Den 13. april var han taler ved Pegida demonstrationen i Dresden. Her var det Lutz Bachmann, som havde inviteret ham. Lutz Bachmann er leder af den del af Pegida, som er ekstremt højreorienteret med kontakter til den tyske naziscene.
I 2008 udgav Wilders filmen Fitna, hvis budskab er, at islam skal udryddes. FN’s generalsekretær fordømte filmen som ”krænkende antiislamsk
Den 4. november 2014 var han gæstetaler på Trykkefrihedsselskabets møde på Christiansborg. Wilders er ofte gæst hos Trykkefrihedsselskabet.