Jan Mathisens tale i forbindelse med landskampen Danmark – Israel, afholdt af Boykot Israel kampagnen.
Gi apartheid Israel det røde kort.
Hvor er et dejligt at se jer alle sammen her i dag for at gi apartheid Israel det røde kort.
Da vi delte det palæstinensiske flag ud til tilskuere der var på vej ind i Parken, spurgte flere om det ikke var at blande sport og politik sammen?
Jo, det er at blande sport og politik sammen, for ingen kan i dag påstå at sport, penge og politik ikke hænger sammen. Tværtimod udgør det et stort sammenhængende miskmask.
Super milliardærer, vel og mærke i $, står i kø for at købe og eje fodboldklubber. Og de har en helt anden dagsorden end sportens. De viser den mange fanprotester og aktioner verden over. De vil ikke længere vil finde sig at fodboldens rødder og ånd er til salg for penge.
Også firmaer står i kø for at købe klubber for at gøre det til reklamespot for deres produkter, og ikke mindst profit. Red Bull der har opkøbt hele fem fodboldklubber (i USA, Tyskland, Østrig, Ghana og Brasilien), to hockey, to hold, i “Formel 1”,
Og selv stater lægger ikke kun millioner men milliarder af kroner ind i store sport projekter, som f.eks. WM i fodbold i Qatar. Dette har rejst en berettig verdensomspændende kritik og debat om brugen af slavearbejder, men også det uhyrlige antal dødsfald skønnes at være over 6750 døde ifølge The Guardian. Eller 12 nye dødsfald hver eneste uge, siden i Qatar, der for lidt over 10 år siden fik tildelt VM-slutrunden i fodbold. Uhyrligt! Flyt nu det WM!
Så kom ikke og sig at sport og politik ikke hænger sammen. Når vi derfor rejser kravet om Boykot Israel og giver apartheid Israel det røde kort i forbindelse med en fodboldkamp, er det ikke fordi vi sætter særlige standard for Israel.
Tværtimod må det give anledning til refleksioner over hvorfor kritikken af Israels sammenblanding af sport og politik, og Israels målrettet brug at sporten som en løftestang i undertrykkelsen af palæstinenserne er så relativ afdæmpet og begrænset, når det er en kendsgerning at Israels bevidst bruger sporten som en del af den zionistiske strategi for at underlægge hele det historiske Palæstina under apartheidstaten Israel.
FIFAS-kampagne om ”rødt kort til racisme” er en fuldstændig nødvendig kamp og opgør mod racismen. Men desværre begrænser det sig til kampen imod racistiske tilråb og ytringer på banen mod spillerne. Dermed bliver det også en kampagne der på mange måder er helt ufarlig.
Rødt kort betyder bortvisning, og denne konsekvens burde tildeles det Israelske fodboldforbund som er en aktiv part i undertrykkelsen af det palæstinensiske folk.
I dag har det israelske fodboldforbund har optaget 6 klubber i deres forbund som holder til i de israelske bosættelser ( Ma’aleh Adumim, Ariel, Givat Ze’ev Tomer og Oranit. )
• Moadon Kaduregel Ulamot Maccabi Ariel
• Moadon Kaduregel Ironi Ariel
• Beitar Givat Ze’ev Shabi
• Beitar Ma’aleh Adomim
• Hapo’el Oranit
• Hapo’el Jordan Valley
Disse fodboldklubbers baner og haller er bygget på besat jord, der er taget fra palæstinenserne på ulovlig vis. De er bygget eksklusivt for israelske bosættere. Palæstinenserne har ingen adgang.
Og det israelske fodboldforbund arbejder aktivt for at bosætterklubber kan deltage i internationale foldboldt turneringer under UEFA og FIFA. Det må aldrig ske.
Besættelsen af Vestbredden, når der ses bort fra bosætterområderne som er underlagt civil israelsk myndighed, er underlagt et utal af militære forordninger. Derfor er det også det israelske militær som enerådigt, vilkårligt men systematisk forhindre det palæstinensiske fodboldlandshold at deltage i internationale turneringer med deres bedste hold. Spillere bliver gang på gang nægtet enten udrejsetilladelse, eller endda indrejsetilladelse når de forsøger at rejse tilbage til Vestbredden.
Og ikke nok med dette, så nedlægger den israelske besættelsesmagt også forbud imod, at der kan spilles landskampe på den besatte Vestbred. Kun een gang er det sket og det var forrige år, hvor en landskamp mellem Palæstina og Saudi Arabien blev spillet i Ramallah. Det skete ikke på et tilfældigt tidspunkt, for det var lige præcist i den periode, at Israel indgik en række såkaldte fredsaftaler med reaktionen arabiske regimer.
Så kom ikke og sig at sport og politisk ikke hænger sammen, heller ikke for den israelske besættelsesmagt og apartheid Israel.
Hverken FIFA og UEFA har ikke handlet meget anderledes overfor Israel, end flertallet de vestlige magter gør. En gang imellem hæver de stemmen en anelse overfor Israel, men kendsgerningen er at den zionistiske strategi om annektering af hele palæstinensiske område forbliver uantastet.
Nej protesterne og modstanden skal findes blandt græsrødderne og modige sport udøvere som tør at tage bladet fra munden.
Tilbage i 2002 spillede Danmark også en landskamp imod Israel. Det var dengang at Sharon indledte en åben krig mod palæstinenserne. Vi husker bla. bombardementet af flygtningelejren i Jennin. Boykot Israel bevægelsen forsøgte at få DBU til at aflyse kampen. Det lykkedes ikke, men tilskuere, der havde købt billet, kunne få deres penge refunderet. Det gjorde 8.000 ud af 15.000 tilskuere.
Der har været utallige sympatiaktioner på mange stations verden over. Lige fra vores egen ægte københavner klub BK FREM hvor tilskuere har stået med det palæstinensiske flag eller fans for Sankt Pauli. Men især Celtic fans er fantastiske. Gang på gang har de markeret deres støtte med store flotte tifoer.
Det må man ikke siger UEFA og har idømt klubben 10.000 euro i bøde for ”ukorrekt politisk optræden” da Celtic spillede imod det israelske hold Hapoel i Champions League. Absurd, hvad gjorde Celtic supporterne andet end at vise racismen det røde kort.
Men også enkeltpersoner som verdens to bedste fodboldspillere gennem mange år Ronaldo og Messi har støttet den palæstinensiske sag.
Fodboldstjernen Cristiano har aldrig lagt skjul på sin støtte til palæstinenserne. Ronaldo er ofte blevet fotograferet med et halstørklæde med Palæstina påtrykt. Og i 2012 bortauktionerede han den Gyldne Støvle, som han vandt i 2011, og donere beløbet på 11 millioner kroner til Palæstina.
Også Messi har udtalt sin støtte til palæstinenserne da han om udtalte: Jeg er selv en far. Ligesom mange andre. Jeg kender til ansvaret og til den kærlighed, der følger med, når man bliver forældre. Jeg kan ikke have sympati overfor en nation, der vælger at dræbe børn. Specielt ikke når jeg tænker på, at min egen dreng kunne være i blandt.
Det var også Messi og det argentinske landshold der nægtede at spille en venskabskamp mellem Israel og Argentina i Tel Aviv i 2018.
Når Celtics fans kan, når Ronaldo og Messi kan, så kan danske sports fan og fodboldstjerner også.
Gi racismen og det israelske apartheidregime det røde kort.