Danmark står overfor en hidtil uset militær oprustning
Krigen i Ukraine bruges som begrundelse for en voldsom forøgelse af militærbudgettet.
Snart går forhandlingerne om det nye militærforlig i gang. Banen blev kridtet op sidste år, da S-regeringen samt V, K, R og SF indgik et ”nationalt kompromis”, om at tilføre militæret ca. 18 mia. kr. ekstra om året, så bevillingerne kom op på de 2 pct. af bruttonationalproduktet (BNP), som NATO-landene har forpligtet sig til. Desuden skal der indgås en bilateral aftale med USA om baser, her i landet.
Siden da er befolkningen blevet tudet ørerne fulde med, at ”russerne står udenfor vore grænser, og kun venter på at besætte os.” Som om russerne ikke har rigeligt at se til i Ukraine. Lige så hyppigt får vi fortalt, hvor elendigt vort militær er, og ikke lever op til USA/NATO’s krav. Det forties, at den danske indsats ligger nogenlunde i midten.
Politikerne dyrker aktuelt myten om, “at vi svigter vore forpligtelser, og nasser på de andre.” af frygt for at USA/NATO vil kritisere os. Uanset om situationen er høj- eller lavspændt
USA/NATO ved godt, at det nye militærforlig er på vej, og øger derfor presset på politikerne for at få bevilget endnu flere penge til soldater og våben. Et notat, der nylig blev lækket til TV2, skitserer rammerne for det kommende forlig. Heraf fremgår det, at USA forventer, at Europa påtager sig et større militært ansvar for sit eget nærområde, og at 2 pct.- målsætningen er bunden og ikke loftet. Det har Mette Frederiksen allerede accepteret.
Hvad der skal forhandles om
De fem aftalepartier er enige om, at militærbevillingerne skal stige fra de nuværende ca. 1,5 pct. til 2 pct. af BNP i 2030. Ingen af dem reflekterer over om de 2 pct. baserer sig på en rationel strategi, set i forhold til de opgaver dansk militær skal klare: Territorialforsvar eller internationale missioner. Konfliktnedtrapning, fredsskabende og –bevarende opgaver er for længst passé.
De 2 pct. er en tilfældig valgt sats. Den også være 1,5 eller 3 pct. Når alle NATO-landene når de 2 pct., så vil barren blive flyttet til 2,5 eller 3 pct. Med militærbudget for 2023 er USA oppe på 4 pct., Tyrkiet og Grækenland på 2,8, efterfulgt af Frankrig og England med 2,5. I sidste uge meddelte den polske regering, at den satser på 5 pct.
De 2 pct. fortæller intet om hvor effektivitet militæret er i de enkelte lande. Nogle lande er fx gode til at planlægge, mens andre måske har et dyrt bureaukrati. Eller om der investeres mest i soldater eller i materiel. Her i landet gør vi det sidste, i Østeuropa det første. Det danske militærbudget er nr. 18 i NATO, men nr. 11 når det gælder våben, udstyr og infrastruktur.
Forude venter et NATO-topmøde i Litauen i juli, og i den forbindelse har Mette Frederiksen mere end antydet, at hun og forligspartierne skam har forstået situationens alvor, og forhøjer til 2,5 pct. af BNP, svarende til 67 mia. kr. Kilder fortæller til TV2, at Finansministeriet regner på et militær-budget på 3 pct. af BNP, eller ca. 85 mia. kr.
For at give militæret et hurtigt løft, overvejes det at placere de store materielanskaffelser i forligs-periodens start. Det drejer sig om angrebsmissiler og radarer til fregatterne, flere F-35 fly og et jordbaseret luftforsvar – det sidste for at kunne realisere planerne om en kampbrigade. Missilerne og radarerne skal blot installeres på fregatterne, 8-10 nye F-35’ere kommer sammen med de allerede bestilte 27 fly, og det jordbaseret luftforsvar skal ”blot” monteres på de pansrede mandskabsvogne.
Status: Hvad har militæret af materiel og mandskab
Inden forhandlingerne om forliget går i gang, er det nyttigt med et overblik over, hvad de tre værn råder over af mandskab og materiel.
Finansloven 2022 afsætter flg.: Hæren 3,3 mia. kr. – marinen 1,2 mia. kr. – flyvevåbnet 1,6 mia. kr. – Arktisk Kommando 0,1 mia. kr. – specialstyrker 0,2 mia. kr. – vedligehold 0,7 mia. kr. – Forsvars-akademiet 0,5 mia. kr. – Hjemmeværnet 0,4 mia. kr. – FE 1,1 mia. kr. – NATO 0,4 mia. kr. – beredskab, redning og miljøtjeneste 0,3 mia. kr. – indkøb 10 mia. kr. I alt 27,8 mia. kr. inkl. administration.
12 kaserner – 3 større skydebaner og øvelsespladser – 3 flyvebaser, 4 i reserve – 5 flådestationer – depoter, administrative og uddannelsesmæssige faciliteter samt 13.000 køretøjer
Hæren: To brigader og ni regimenter. Ca. 8.000 fastansatte (konstabler, befalingsmænd og offi-cerer) samt 4.300 værnepligtige. 19 selvkørende artillerikanoner – 25 selvkørende morterer – 44 Leopard tanks – 44 infanterikampvogne – flere hundrede ældre pansrede mandskabsvogne – 300 moderne pansrede mandskabsvogne – 100 pansrede patruljekøretøjer – 8 mobile og stationære radarer – flere tusinde panserværnsraketter (minus de 2.700, der allerede er sendt til Ukraine)
Marinen 2 fregatter skal udrustes til ubådsbekæmpelse – 3 fregatter med jord-til-luft-missiler – 2 minerydningsskibe – 7 inspektionsskibe til Arktis – 5 patruljefartøjer – 211 værnepligtige
Flyvevåbnet 77 F-16 jagerfly, erstattes af 27- 40 F-35 fly – 4 Hercules transportfly – 14 kamphelikoptere – 3 redningshelikoptere – 32 overvågnings- og skolefly.
Personale. Det er et stort problem, at militæret har svært ved at fastholde de ansatte. Hvert år forlader ca. 900 officerer og konstabler militæret, og nok kommer der nye til, men de bliver der ikke ret længe. Lønninger og arbejdsforhold udenfor militæret er mere tillokkende. Det skønnes, at der til stadighed mangler ca. 20 pct. af det personel, der skønnes nødvendigt for at løse de pålagte opgaver. I et forsøg på at udligne det manglende personel, påtænkes at indføre kvindelig værnepligt på linje med Norge, Sverige og Israel. Antallet af værnepligtige skal øges fra de nuværende 4.500 om til 6.000 om året, og værnepligtstiden hæves fra fire til 11 måneder.
Militærets ”interne” problemer. Dansk militær er ingen ”succeshistorie.” Der er ikke styr på økonomien, den ene møgsag følger den næste, der er blevet købt elendigt materiel. Hertil kommer rivninger mellem de tre værn om politikernes og offentlighedens opmærksomhed.
Foghs aktivistiske udenrigspolitik var en dundrende fiasko, der sled på militærets renommé, og belastede økonomien længe efter operationerne var overstået. Ifølge Mikkel Vedby-Rasmussen kunne økonomien kun hænge sammen, fordi ca.2.000 stillinger ikke blev besat.
Megen tid er brugt på møgsager; det tyder på strukturel råddenskab: Bedrageri, returkommission, nepotisme, sexchikane, pligtforsømmelse, tjenestemisbrug, inhabilitet, uduelighed og ulovlige forfremmelser. Skandaler, der omfattede departementschefen, forsvarschefen, finansdirektøren, personaledirektøren, stabschefer og chefen for Frømandskorpset. Flere blev fyret, andre blev forflyttet, degraderet eller søgte selv væk. Og så var der to chefer i bygningstjenesten, der røg i fængsel. Det samme gjorde hærchefen.
Fejlkøb. Når militæret skal have nyt materiel, går det ofte galt, skrev Ingeniøren d. 22.02.22. For 20 år siden var det redningshelikoptere, der hyppigt fik motorstop. De nye F-35, larmer så meget, at naboerne flytter. Et spionfly kom aldrig på vingerne, nyt kommunikationsudstyr og radarer virkede ikke osv.
Manglende økonomistyring. I januar udsendte Statsrevisorerne en skarp kritik – det næsthøjeste kritikniveau – af Forsvarsministeriets ringe styring med af de 13 mia. kr. til nye initiativer, som blev bevilget i det nuværende forsvarsforlig, herunder manglende etablering af en kampbrigade. Ministeriet har ikke kunnet gøre for hvor ca. 4,5 mia. kr. er blevet af. Samtidig opfordres politikerne til at nærlæse Rigsrevisionens undersøgelser om den manglende økonomistyring.
”Det er en skærpende omstændighed, at både statsrevisorerne og Rigsrevisionen siden 90’erne har rejst kritik af Forsvarsministeriet, og at der stort set intet er sket,” siger forkvinde Mette Abildgaard (K), og fortsætter: ”Beslutninger er blevet decentraliseret, men har intet samlet overblik over hvor langt man er, og hvor mange penge man har brugt.” Statsrevisorerne oplyser, at Forsvarsministeriet er fritaget for den budgetkontrol, der ellers gælder for andre ministerier og styrelser.
Ifølge en aktindsigt har Forsvaret opbygget et vedligeholdelsesefterslæb på over én milliard kroner. Alene de fredede bygninger vil koste 800 mio. kroner at sætte i stand. Rådgivende ingeniører forventer en regning på cirka fire mia. kroner.
Kampbrigaden. I det nuværende forsvarsforlig indgik etableringen af en kampbrigade på 4.000 mand. Den skulle, med kort varsel, kunne indsættes i krigs- og konfliktområder. Den er nu udskudt til 2027, og skyldes manglende luftværn, der kan beskytte soldater i felten mod angreb fra luften. I 2019 forsøgte hæren forgæves at genbruge missiler fra F-16-fly. Så forsøgte man med et mobilt luftværn, monteret på pansrede mandskabsvogne. Det gik heller ikke.
Våbenindustrien. De nationale våbenfabrikker er ofte afgørende for hvilket materiel, der indkøbes. Det sker af og til, at der købes materiel, der ikke lever op til den stillede opgave, men det er politikerne villige til at se bort fra, når blot det gavner den hjemlige våbenindustri. I forliget er det et udtrykkeligt ønske, at større våbenindkøb skal gavne dansk erhvervsliv.
I praksis betyder det, at hæren nu vil bruge 5 mia. kr. de næste 30 år på et luftforsvar fra Terma, der ikke kan bekæmpe missiler og det -der er ved at blive et dominerende våben – droner. Allerede nu advarer højtstående officerer mod købet, som de finder uegnet. Det kritiseres tillige, at hærledelsen accepterer, at Termas endnu ikke testede system har begrænsninger i forhold til effektivt at kunne forsvare kampsoldaterne. De alternative systemer er nok dyrere, men det er færdigudviklede, afprøvede hyldevarer. Da de ikke kan leveres af danske våbenproducenter, er de uden interesse for politikerne.
Militærets – foreløbig – ønskeseddel
For at kunne leve op til NATO’s krav, skal forhindringer fjernes:
- Materiellet slides hurtigere end forventet
- Efterslæb på IT-området
- Bygningen og anden infrastruktur mangler vedligehold og udbygning
- Personalemangel
- Behov for styrket finansiel kontrol
Og nye våben skal jvf. Forsvarets Materielindkøb anskaffes:
- Kapacitetsudbygning i Nordatlanten, Arktis og Østersøen
- Anti-ubådskapacitet – flere skibsbaserede armerede helikoptere
- Områdeluftforsvar til fregatterne
- (Angrebs-) krydsermissiler (rækkevidde 2.500 km) til fregatterne
- Patriot-luftværnsmissiler ved de fire største byer, flådebaserne i Frederikshavn og Korsør, samt Skrydstrup, Karup og Ålborg
- 35-40 nye F-35 kampfly
- Kort- og langtrækkende luftværn til hæren
- Tung infanteribrigade
- Specialoperationsstyrker
- Støtte til udstationering af egne og allierede styrker
- Ny flyvestation i Kangerlussuaq, Grønland.
- Undervandsdroner, torpedoer, sonar- og radarudstyr
- Hjemmeværnet får nyt, kraftigere materiel, våben, skibe, udstyr mv.
Anbefalingerne til nyanskaffelser og styrkelse af eksisterende kapaciteter tager afsæt i et lækket notat fra embedsmænd fra Forsvarsministeriet ”de danske forsvars- og sikkerhedspolitiske ambitioner i en ny verdensorden”. Dem er der fem af:
- Vi skal kunne agere hurtigt i såvel krise og gråzoner som i konflikter og krige
- Danmark skal være et sikkert bagland for allierede styrker
- Danmark skal være aktiv i forsvaret af Baltikum med fokus på Letland, og varetage en specialiseret rolle i Østersøen
- Danmark skal være toneangivende i den arktiske og den nye nordiske blok i NATO
- Danmark skal kunne bidrage til global sikkerhed og engagere sig med partnerlande
Oprustningen. Intet steds i de militære planer og analyser, reflekteres der over, hvordan russerne mon vil reagere på den voldsomme oprustning. Ifølge Peter Viggo Jakobsen er der dog grund til at tænke sig om. ”Det vil pisse russerne af. Det vil provokere dem voldsomt, hvis vi får den kapacitet. Og det vil betyde, at Danmark kan komme i den situation, at USA en dag vil bede os om at affyre missilerne. Jeg synes ikke den form for offensiv tilgang giver mening for en småstat som Danmark.”
Fraværet af fredsskabende og –bevarende initiativer fortæller hvor danske og vestlige beslutningstagere i dag befinder sig. Glemt er alt om dengang danske officerer stod i spidsen for FN’s styrker i Makedonien i 1993 og 1994. Her viste de, hvad sikkerhed handler om. Her var opgaven at opretholde orden, og forhindre de stridende parter i at slå hinanden ihjel. Indsatsen i Makedonien, er én af det danske militærs mest succesrige missioner udenfor landets grænser, og tillige én af de billigste. Den danske brigadegeneral, der var øverstbefalende for FN-missionen, afgik for nylig ved døden, mens nutidens politikere skreg højt efter mere krudt og kugler.