I Foreningen Demos har det været med stor sorg, at vi modtog beskeden om Kätes alvorlige sygdom i oktober 2023.
Hun kæmpede i månederne derefter for at overleve “bedst muligt – længst muligt”, og i den periode modtog hun utroligt mange besøg og hilsner, hvilket glædede hende på alle måder.
Den 13. april om aftenen sov Käte stille ind efter nogle
uger på Hospice på Diakonissestiftelsen.
Kätes bisættelse fandt sted d. 23. april kl 11.00 fra Skt. Jakobs Kirke på Østerbrogade. Kätes urne er d. 10 maj sat ned ved “Regnbuen” en begravelses minde plads for Bøsser og Lesbiske på Assistens kirkegården.
Vi har i Demos mistet en fantastisk ven, en solidarisk arbejdskammerat og en åben og imødekommende kvinde.
Sammen har vi kæmpet for kvinders ligeret og ligeløn. For international solidaritet.
Mod racisme og diskrimination og for freden i verden.
P.v.a Demos
Tove Jensen, Anne Jessen, Peter Jensen