Omtale af Demos og Retspolitisk Forenings konference
- Sagen om bombedrabet i Søllerødgade tages op til fornyet behandling!
Bombedrabet i Søllerødgade set på baggrund af den fremmedfjendske scene i 1990èrne.
Anne Jessen redaktør ved Demos Nyhedsbrevgav konferencedeltagerne et indblik i det fremmedfjendske univers, som det fremstod i 1990èrne. DNSB havde vokset sig stærkt og havde opnået en central rolle for det nordiske nynazistiske netværk incl. Tyskland og England – en forsyningslinie Nord. Der forekom i perioden større og mindre afskalninger, bl.a opstod det engelskinspirerede Blood and Honour netværk.Grupperingerne hentede inspiration fra USA med forfatteren William Pierces bøger om The Hunter eller “den ensomme ulv”.Der voksede en voldforherligende terminologi frem, og anskaffelse af våben og racekrig blev en del af strategien for nynazisterne.At det ikke kun var ord fremgik klart af Demos’ oversigtover vold, trusler og overgreb mod politiske aktivister på venstrefløjen, migranter og andre “mindretal”.
I 1990èrne fandt der, ifølge vores informationer ca. 60 overgreb sted, ligesom et hav af trusselsbreve blev modtaget bl.a af Demos i månederne op til udgivelsen af Demos Nyhedsbrev nr. 19 fra april 1992, som omhandler bombeattentatet i Søllerødgade.
Paul Wellsow fra Der Rechte Rand informerede om afsløringen af den nationalsocialistiske undergrundsgruppe i Tyskland. Udviklingen i Tyskland var domineret af vold, drab og trusler op gennem 1990èrne. Han fremlagde dokumentation om den trio, derI november 2011 blev afsløret, da de skød og dræbte en politibetjent i forbindelse med et røveri. Herefter rullede hele sagen. Gruppen havde været centrale folk i bankrøverier, drab og brandattentater. Tre nynazister, der havde arbejdet under jorden i de sidste 20 år, som åbenbart havde været delvis beskyttet af et meddelersystem som rapporterede til politi og Verfassungsschutz.
Politiets efterforskning af Søllerødgade.
PET kommissionens rapport om overvågning af den yderste højrefløj, omhandler bl.a politiets efterforskning af bomben i Søllerødgade.Bjørn Elmquist pegede pådet tankevækkende i, at dette afsnit er domineret af beskrivelservedr. afhøring af venstrefløjen og oplysninger om afhøringer af højrefløjen er fraværende bortset fra Albert Larsen, tidligere formand National Partiet Danmark. Rapporten beskriver hvordan venstrefløjen aflyttes, registreres og hentes til afhøringer. Afhøringerne afspejler, at politiet forsøger, at få bekræftet hypoteser om, at det enten var en intern konflikt, der udløste bomben eller at Henrik Christensen selv havde eksperimenteret med sprængstoffer.
Kapitlet bygger desuden i stort omfang på en enkelt eller meget få kilder og der var og er stadig grund til at betragte efterforskningen som enøjet, stærkt præget af koldkrigsopfattelser og et meddelersystem, der er domineret af højrefløjens agenter. Selv det eneste “bekenderbrev” fra K12 gruppen Frit Danmark bliver så vidt vides ikke efterforsket på person niveau. Der var ikke vilje dengang til at se grundigere på den højreekstreme scene.
Men det er et spørgsmål om viljen vil være der i dag 20 år senere? Det skal forsøges.
Det vil være vigtigt, uanset om sagen kan genbehandles, at se grundigt på den nye betænkning nr.1529 om PET og FE fra justitsministeriet. Høringsfristen er 1. juni i år. Den vil sætte rammerne for de næste årtiers fra PETs og FE’s aktiviteter. Om den nye betænkning vil skabe større opmærksomhed fra efterretningstjenesternes side overfor de højreekstreme kræfter, som vi alle blev mindet om ved attentaterne i Oslo i sommeren 2011 må fremtiden vise.
Søren Søndergaard, EU parlamentariker – pegede på, forskellene på opgaverne for PET og politiet, når vi taler om overvågning, afhøringer og anholdelser.
Politiet har til opgave at afsløre og opklare forbrydelser, og at PET har som opgave at overvåge, registrere og systematisere, men ikke at “fange forbryderne”. PET kan følge udviklingen i en gruppe uden, at der gribes ind, medens politiet jo ikke afventer, at en forbrydelse begås 2 gange uden at gribe til anholdelser. Det kan betyde, at der kan opstå modsætninger mellem de 2 systemer, der får betydning for en evt, opklaring. Det er bl.a set i Blekingegadesagen. Har det også spillet en rolle i sagen om bomben i Søllerødgade? I politisamarbejdet mellem de europæiske lande er der i dag større opmærksomhed på de højreekstreme grupper bl.a på baggrund af de afsløringer, der har fundet sted, men også på baggrund af de racistiske drab og hatecrimes, der har fundet sted i det tidligere Østeuropa og senest Breivik i Norge.
I EU er de højreekstreme grupper ikke mange, og de har haft vanskeligt ved at samarbejde. Men de får i øjeblikket forholdsvis stor magt og indflydelse på de højre – populistiske tendenser, der ligger bagi EU’s modstand overfor at modtage flygtninge – Fort Europa tanken- de antimuslimske strømninger og den lette adgang, der eksisterer i nogle EU lande, når det drejer sig om adgang til at opstille til EU parlamentet og blive valgt. Det kan betyde, at meget ekstreme synspunkter kan få en talerstol. Der er i denne periode ved at danne sig en ny fascistisk gruppe i EU?
