Konference – om det udenom – parlamentariske arbejde
Menneskerettigheder, flygtningepolitik og frihedsrettigheder.
Landstingssalen var fuld af energiske og erfarne folk, der ønskede en ændret flygtningepolitik. Tak til alle gode tanker og oplæg i debatten.
Fredag d. 4. september – da flygtningene endnu kunne komme ind i Danmark -afholdt Demos en Konference om Menneskerettigheder, flygtningepolitik og frihedsrettighedernes historik.

Fra venstre: Konferencier: Forfatter og radiovært Anne Sofie Allarp. Trine Pertou Mach fra SF, Pernille Skipper fra Enh.Listen, Jallow Momodou fra African Empowerment Center og Niels Erik Hansen fra DRC.

Forfatter Adil Erdem, der læste et af sine digte fra hans nyeste udgivelse.
Før konferencen opfordrede vi alle og den “offentlige mening” til at:
Stoppe den umenneskelige behandling af flygtningefamilier. Stoppe snakken om antal af flygtninge, der kommer til Danmark.
Mennesker er ikke problemet. Problemet er modtagelsen i Danmark.
Og i modsætning til politikere på Christiansborg og spindoktorer, hvad ser vi så :-).
Folk i Danmark viser deres protest mod den retorik, der hersker på Christiansborg ved at tage imod og hjælpe de mennesker, der de sidste dage er kommet til Danmark.
De udenoms – parlamentariske kræfter har åbnet for konkrete politiske alternativer til den borgerlige fremmedfjendske politik. Solidaritet er ordet.
Advokat Bjørn Elmquist i midten orienterede om Frihedsrettighederne – herunder ytringsfriheden og anvendelsen i praksis.