Morten Things tale ved krystalnat demonstration 9. nov. 2015
Krystalnat
Den 7. november 1938 skød den 17-årige Hershl Grynszpan en ansat på den tyske ambassade i Paris. Han gjorde det på vegne af 12.000 forfulgte jøder, sagde han. Blandt dem var hans forældre, som var blevet deporteret til Polen efter at have boet i Tyskland i 27 år.
Som en hævnaktion udløste naziregimet i Tyskland den 9.-10. november ’folkets harme’ over jøderne. Det som skete, var imidlertid nøje planlagt. Udover at jøderne kollektivt skulle betale en kæmpe bod på 1 mia rigsmark blev synagoger brændt ned og begravelsespladser vandaliseret. I tusindvis af jødiske butikker blev ødelagt, 91 jøder blev slået og sparket ihjel. 26.000 blev arresteret. Krystallen i ordet krystalnat var de enorme mængder af glas, som lå på gaden efter SA havde været i gang.
Asylrets tale er ikke længere tilgængelig
Krystalnatten var langt fra begyndelsen til forfølgelsen af de tyske jøder. Indskrænkningen i deres muligheder havde allerede stået på længe. Den tyske politik overfor de tyske jøder var stadig: gennem voldsomt socialt pres at få dem til at forlade Tyskland. De ville miste alt hvad de ejede, det som de stadig havde tilbage. De tyske jøder udgjorde under 1 % af den tyske befolkning, men historien lærer os: det er ikke altid størrelsen på en minoritet, som gør at den rammes af forfølgelse.
I Danmark udgjorde jøderne en endnu mindre procentdel end i Tyskland, og i Danmark havde der ikke siden 1819 været egentlige forfølgelser af jøderne. Tværtimod var de op igennem 1800tallet blevet integreret i borgerskabet i København. Da de tyske jøder efter 1933 begyndte at komme til Danmark, var det meget svært for dem at få asyl i Danmark. Så sent som i 1938 truede politiet stadig tyske jøder, som opholdt sig i Danmark, at de ville blive deporteret til Tyskland, hvis de ikke rettede sig efter politiets ønsker, fx om at finde et andet land at være flygtning i. Embedsmænd foreslog, at jøderne passende kunne tage til Latinamerika, da klimaet der passede meget bedre til jøder end det danske. Mange tyske jøder blev afvist ved grænsen, og så sent som under krigen sendte Danmark tyske jøder tilbage til Tyskland.
Nyere forskning viser, at ledende embedsmænd i Danmark vidste besked med den begyndende udryddelse af jøder i det tysk-besatte Polen. Og i 30erne var man i Udenrigsministeriet vel oplyst om forfølgelsen af jøder i Tyskland. Det gav dem bare ikke asyl i Danmark. Man var bange for, at flere jøder i Danmark ville lede til antisemitisme og det som var værre. Derfor så man stort på jødernes behov for beskyttelse og asyl. Vi skal være glade for, at Sverige så anderledes på det, da de danske jøder stod foran deres deportation i 1943.
Man kan sige, at asylretten hviler på et gensidighedsprincip. Hvis I hjælper os nu, så vil vi hjælpe jer i fremtiden, hvis I får behov. Men i Danmark tænker mange: Det får vi aldrig brug for, så der er ingen grund til, at vi skal give asyl. Lige nu strømmer syriske flygtninge ind i Europa, men Danmark vil kun tage en brøkdel af dem, vi kunne give beskyttelse. I Danmark ser man med en vis skadefryd på, at Sverige nu er ved at falde fra hinanden. Jamen de kunne jo bare have sendt dem tilbage, sige mange kommentatorer.
Danmark er i krig i Syrien. Vi er med til at skabe flygtningesituationen. Folk drukner i Middelhavet, men Danmark vil ikke tage imod. Som i 30erne tror man ikke på, at vi danskere kan få brug for asyl. Vi soler os i lyset fra redningen af de danske jøder, selvom det ikke kunne have ladet sig gøre uden Sveriges generøse hjælp. Der er ingen, som siger, at Danmark alene skal løse flygtningeproblemet. Tværtimod søger nogle lande i Europa – Tyskland, Østrig, Sverige – ikke at løse det, eller snarere at afbøde de værste virkninger i fællesskab.
Krystalnatten bør være anledning til at tænke på, om ikke Danmark burde være med i dette fællesskab og på, om Danmark ikke igen kunne få behov for at få asyl for forfulgte danskere i fremtiden i stedet for at fremme en politik, som holder asylsøgere væk fra Danmark. Som vi i 1938 kunne have hjulpet forfulgte mennesker, kan vi vælge at gøre det i dag. Aldrig mere en krystalnat.