Antifascisme som en social styrke
Den seneste tid har vist, at anti-fascismen er en effektiv social kraft i mange lande. Den 19. marts 2022 blev der, i anledning af FN`s Internationale dag mod Racisme, afholdt mere end hundrede demonstrationer og møder overalt i Europa. sådan som FIR og dets medlemsorganisationer havde opfordret til – for at vise modstanden mod racisme.
Mange af demonstrationerne var forbundet med kravet om øjeblikkelig at standse de krige og den oprustning, der i de sidste årtier har været årsag til de store flygtningestrømme verden over.
Den 26. marts afholdt den tyske Forening for Nazitidens forfulgte (VVN.BdA) sin 75. års dag med flere hundrede indbudte deltagere i Frankfurt am Main.
Allerede under forberedelserne fremgik det tydeligt af medierne, at antifascistiske temaer og organisationens arbejde ikke kun havde vakt offentlighedens interesse.
Også de højreorienterede medier markerede sig med at placere FIR og dets medlemsorganisationer på “venstrefløjen”. Bayerns “forfatningsbeskyttelsestjeneste” har i årtier forsøgt at marginalisere foreningen som “ortodoks kommunistisk”, hvilket viser, at den kolde krig fortsat eksisterer i hovederne på “højre kræfterne”.
Om Italien:
I Italien afholdt FIR’s medlemsorganisation ANPI i de antiracistiske dage sin 17. kongres, der havde været forberedt i over et år over hele landet. Næsten 400 delegerede deltog, repræsenterende over 130.000 ANPI-medlemmer i Italien og andre lande, fx Belgien, Tyskland og Spanien.
I deres principerklæring, bekræftede de delegerede de såkaldte tre “søjler” for det fælles arbejde:
- Erindringen om den antifascistiske kamp (Resistenza),
- Forsvaret af den antifascistiske forfatning fra 1947, og
- dens principper for at dannelsen af det italienske samfund, samt de antifascistiske aktioner i dag.
Der var og er stadig brug for at arbejde ud fra denne principerklæring. understregede formanden Gianfranco Pagliarulo i sin afsluttende tale. Vi ser og er vidner til racistiske og nyfascistiske angreb, vi står overfor vold og drab på kvinder, og vi er vidner til mange andre former for voldelig udstødning af samfundet og politisk marginalisering. Desuden står vi fortsat i dag overfor spørgsmålet om krig, oprustning og behovet for en fredspolitik.
For yderligere at kunne udvikle ANPI’s sociale indflydelse, drejede mange erklæringer sig om, hvordan arbejdet kan tiltrække de yngre generationer, nu, hvor vidnerne til fascismens overgreb og krige ikke længere lever. Det blev understreget, at det ikke skulle handle om en “dyrkelse” af fortidens helte og martyrer. La “Resistenza” dvs. modstandskampen mod fascismen. De næste generationer må selv tage stilling og træffe deres egne politiske beslutninger, gerne indenfor ANPI’s rammer.
Et bidrag til udviklingen af – som ANPI kalder det – “Den Store Alliance” til forsvar af antifascismen i Italien, var invitationen af gæster fra institutioner, partier, fagforeninger samt nationale sammenslutninger fra modstandsbevægelsen, menneskerettighedsorganisationer, kulturpersonligheder samt gæster fra udlandet. FIR var repræsenteret ved præsident Vilmos Hanti. Ét af formålene med invitationerne var at etablere en social dialog mellem forskellige politiske opfattelser. ANPI ønsker, at overvinde det sædvanlige ven-fjende-skema og den politiske sort-hvide-tænkning, og vender sig mod den militarisering af politik og kommunikation, der har forgiftet den offentlige debat i ugevis.
Italiens højremedier reagerede overfor denne åbenhed med angreb på ANPI’s arbejde. Således fabrikerede nogle journalister historier om at ANPI var delt på spørgsmålet om krig og fred, og at formanden var Putins ven (hvilket blev brugt som en fornærmelse).
ANPI reagerede mod beskyldningerne ved at citere Pave Francis om, “at han skammede sig over at læse, at flere lande var blevet enige om at bruge 2 pct. af deres bruttonationalprodukt på oprustning, som reaktion på hvad der skete i Ukraine. Dette er galskab.”
ANPI føler sig derfor i godt selskab, men dette klare budskab til højremedierne blev ignoreret.
