Artiklen er den sidste i serien om “ned med Rusland”. De kan læse de tre tidligere artikler via disse links: 1, 2, 3.
Krigslykke i den selvmanipulerende offentlighed
Afghanistan er den rigtige slags hemmelige krig. Dens skurke er ubestrideligt onde, dens helte billedskønt modige, dens slagmark fjernt fra USA.
– Economist, 19. januar 1985.1
Dette er fjerde og sidste del af artikelserien Ned med Rusland.
Den dårlige nyhed først: Vores krig i Ukraine svækker os militært, økonomisk og politisk, og det trækker op til et nederlag – alternativet er en katastrofe. Den gode nyhed: Vi vinder propagandakrigen. Den glimrende nyhed: Så langt vi kan se, er vi overlegne i enhver henseende. Så glem den første nyhed, og nyd medieforestillingen om ydmygelsen af Rusland.
Af Uffe Kaels Auring
Illustration af Julie Kordovsky
1
Vi er vant til, at vi er gode, og at dem, der kæmper for os, er eksemplariske helte.2 De andre er onde. Og vi er vant til, at det er alt rigeligt. Selv når vi taber vores krige militært, sørger disse fundamentale sandheder for, at krigen sejrer – følelsesmæssigt, idemæssigt, institutionelt, politisk. Krigenes sikreste udfald er øget appetit på krig og militarisme. Der er altid et nyt moralsk regnskab at gøre op i en verden, der ikke respekterer vores moralske autoritet.
Ukraine-affæren demonstrerer nu igen, at de gode er gode, og at de onde er onde. Så vidt repeterer vi allerede lærte lektier, og hvis man ikke er alt for opslugt af dagens glædelige nyheder, kan undre sig over, hvorfor det er så medrivende og engagerende at følge endnu en opførelse af det samme gamle moralske drama, der uundgåeligt ender med krigens triumf. En del af svaret er sikkert, at nogle af de gamle roller er besat af nye personer. Men der er også foretaget ændringer i selve dramaturgien. Det er en mere stramt styret forestilling, vi er vidne til i dag. Propagandaen fastlægger ikke længere kun meningsdannelsens præmisser, men har i hidtil uset omfang taget kontrollen over informationsdannelsen.
Det er ikke længe siden, vi fløj ud af Afghanistans ørken, og offentligheden kom i vildrede over, hvor vi ville havne. Vi er landet i en eventyrverden, hvor de gode (ud over at være gode) sejrer, og de onde (ud over at være onde) taber – med den vigtige plotjustering, at vi ikke skal gå gruelig meget igennem før den endelige triumf. Det særlige ved vores situation er, at vi sejrer konstant. De onde russere lider den ene ydmygelse efter den anden.
I tillæg til de velkendte nyhedskriterier gælder der nemlig et ydmygelseskriterium for dækningen af Ukraine-konflikten og russiske forhold. Er nyheden vanærende for Rusland, så bring den; viser nyheden, at Rusland dur til noget, eller at der er problemer i vores lejr,3 så bring den ikke. I tvivl? Vinkl historien, så publikummet ikke kommer i tvivl. Prøv at finde undtagelser. Den daglige mediedosis fortæller os ikke blot, at fjenden er ond, men også at det går ham dårligt, fordi han ikke har styr på noget som helst og forkludrer alt, hvad han rører ved. Vi står over for en ynkelig og ikke mægtig modstander. Det fryder os. Det skaber krigslykke. Den er vigtig at holde fast i, mens flammehavet breder sig.
Således er alle større nyheder om krigen underhistorier i den store fortælling om russisk elendighed og Putin-styrets uduelighed. Et aktuelt eksempel er Ruslands mobilisering af yderligere 300.000 soldater – dvs. det seneste tegn på, at Putin er desperat og har mistet grebet om krigen. Spændende har det ikke været at følge med i, men alligevel svært tilfredsstillende. Begæret efter russisk fornedrelse er langtfra mættet.
Artiklen i hele sin længde – kan læses her.
Ned med Rusland #4: Krigslykke i den selvmanipulerende offentlighed | Eftertryk (eftertrykket.dk)
De tre tidligere artikler kan læses her: De kan læses her: 1, 2, 3.
https://www.eftertrykket.dk/2022/08/22/ned-med-rusland-1-afghanistan-modellen-for-ukraine/https://www.eftertrykket.dk/2022/08/24/ned-med-rusland-2-med-ukrainsk-blod-som-indsats/https://www.eftertrykket.dk/2022/08/24/ned-med-rusland-2-med-ukrainsk-blod-som-indsats/
