De nye Borgerlige forsøger at matche den nye præsident i USA – Trumps – skruppelløse stilart.De skaber ikke udvikling, men afvikling. Afvikling af fællesskab og solidaritet. Et Powergrab.
De sir det frække, det provokerende uden at skele til hvilken virkning deres udfald får på konfliktniveauet i de mange mindre samfund, som Danmark og demokratiet består af og som de udsatte grupper har at “bokse med”.
De har deres eget på det tørre.
NYE BORGERLIGE
Det gærer i de borgerlige partier, i Danmark såvel som i de fleste europæiske lande. Mange vælgere er utilfredse og skuffede, fordi de borgerlige-liberale partier ikke lever op til forventninger om at begrænse tilstrømningen af flygtninge. Det, og frygten for globaliseringen, samt en voksende modvilje mod EU, får vælgere til at søge endnu længere mod højre.
Tendensen er ikke til at tage fejl af. I Østrig risikerer den grønne præsident, at miste sin post ved efterårets omvalg til det stærkt højrenationalistiske Frihedsparti. I England vandt det reaktionære UKIP afstemningen om landets fortsatte EU-medlemskab, i Tyskland stormer Alternativ für Deutschland frem, og i Frankrig er det ikke utænkeligt, at næste års præsident-valg kan blive vundet af Front National. I Ungarn og Polen har autoritære regeringer solide flertal bag sig. Udenfor Europa huserer Trump, Erdogan, Putin m.fl.
Her i landet har nye partier til højre for Dansk Folkeparti hidtil haft svært ved at slå igennem, bl.a. fordi DF har opsamlet de fleste vælgere, der er bekymret over indvandringen. Den fremgang, som DF har haft ved alle valg, har presset de fleste partier og ført til vidtgående stramninger i udlændinge- og asylpolitikken. Kun få partier har evnet at stå imod.
Mange af de vælgere, som DF har taget fra Venstre og Soc.dem, bryder sig imidlertid ikke om tidligere tiders hadske retorik. For at kunne holde på de nye vælgere, og ageret stuerent, har DF derfor dæmpet sig ned. I dag er det stort set kun Mogens Camre, der siger alt det frække, mens DF’s ledelse er blevet så pæne, at de kunne være med i ét af de andre borgerlige partier.
Den påtagne pænhed har sat gang i dannelsen af nye partier til højre for DF. Dels Danskernes Parti er et sammenrend af folk med tilknytning til nazimiljøet plus sympatisører. Partiet må betegnes som et ubehageligt kuriosum, uden reel chance for at blive valgt.
Anderledes stiller det sig med, det der sker i og omkring det hensygnende konservative folke-parti. Her har utilfreds-heden med, hvad der opfattes som en venstre-drejning, skabt er nyt parti: Nye Borgerlige (NB). Et parti, der bygger på nationalkonservatisme, EU-modstand, øget frihandel, mindre stat og en indvandrerpolitik, der er strammere end DF’s. Partiets stiftere benævner sig som hvide konservative.
NB blev stiftet i efteråret 2015 af arkitekt Pernille Vermund, Snekkersten og civilingeniør Peter Seier Christensen, Hørsholm. Vermund sad 2013-15 i Helsingør Byråd og stillede op for de konservative ved Folketingsvalget i 2015, men blev ikke valgt. Kort efter meldte hun sig ud af de konservative, angiveligt pga. uenighed om partiets kurs.
Peter Seier Christensen var menigt medlem af de konservative, og har arbejdet for at Vermund skulle blive valgt. Han er bror til Lars Seier Christensen, Saxo Bank.
Partiet har pt. 18 lokalafd. flest i Nordsjælland og København, samt i større jyske byer. Hertil kommer afhoppede byrådsmedlemmer: To i Allerød (ex-Borgerlisten), ex- DF’ere i Vejle, Sønderborg, Nordfyn, Hjørring og Vesthimmerland, en frafalden konservativ i Sorø, samt Regionsrådsmedlemmer i Nordjylland og Sydjylland. I Dragør blev en tidl. Venstrebyråds-medlem ekskluderet (pr. SMS), da han stemte for, at Venligboerne fik kommunal støtte til køb af en skurvogn. Lige så kuriøst er det, at partiets næstformand i Horsens i foråret i TV pralede af at være bordelvært. Sidst i maj meldte det tidl. DF-medlem, Lars Hedegård, sig ind i partiet.
NB havde primo august fået godkendt ca. 17.000 underskrifter på at kunne stille til op Folketinget. Medlemstallet er ca. 1.500. En fællesliste sammen med Dansk Samling overvejes.
I en nylig meningsmåling siger 6-10 pct. af vælgerne, at de vil stemme på NB. Mange har nok mere svaret som et fravalg af de øvrige partier, end fordi de er enige med NB. Da kun få ved hvad partiet står for, vil tallet ændre sig. Ganske som det gik med Ny Alliance i 2007. Også her vist meningsmålinger, at 10-15 pct. ville støtte partiet. Da partiet og især dets selvmodsigelser blev kendt skrumpede tallet, og partiet klarede på valgdagen lige spærregrænsen.
Da Peter Seier Christensen lancerede partiet slog han fast, at NB vil ligge til højre for DF, når det gælder indvandring og multikulturalisme. Ikke overraskende eftersom han i sommer talte ved Pegida-demonstrationen i Malmö, og den 9. april ved den demonstration, som dansk Pegidas afløser, For Frihed, holdt i København. https://www.facebook.com/forfrihed
Når NB ikke kan afvises som en døgnflue, er det fordi partiet hurtigt har fået opbakning fra kendte nationalkonservative intellektuelle og bloggere som Kasper Støvring, Mikael Jalving, Søren Hvid Petersen og Eva Agnethe Selsing, der alle er hvide konservative. De hilser det nye parti velkommen, fordi det langt klarere end det konservative folkeparti, taler om indvandring og EU som de primære konfliktpunkter.
Hvide konservative har tabt troen på Lars Løkke, hvis loyalitet ligger i EU. Støjberg har mistet pusten. Hun er, hedder det, mest til småjusteringer, der skal give indtryk af, at regeringen handler. Helt utilstrækkeligt, set i forhold til de voldsomme integrationsproblemer.
Bedre står det ikke til med Thulesen-Dahl, der soler sig i anerkendelsen som støttepartiet, der har fået plads i det gode midterselskab. For at holde vælgerne hen, starter DF i ny og næ en frikadelledebat, og kan derved nasse på sin position som forsvarer af dansk kultur. Således blogger Eva Agnethe Selsing i Berlingske, efteråret 2015.
Frafaldne DF’ere angiver desuden, at Thulesen-Dahl er for “rød”, for tæt på Socialdemokratiet. DF’s vaklende holdning til EU-medlemskabet gør ikke sagen bedre. DF skal favne Venstre. Konservative, LA og Socialdemokratiet, hvis de skal have noget igennem, og skal derfor agere meget taktisk.
Så DF melder ikke længere så markant ud, og dermed opstår tomrummet. Ved sin blotte eksistens uden for Folketinget, har NB formået at jage en skræk i livet på de andre blå partier, og især hos DF, hvor retorikken er blevet skærpet.
Om partiet bliver valgt ind i Folketinget er usikkert, men stjæler NB skal ikke stjæle mange stemmer fra de konservative, førend partiet ryger ned under spærregrænsen.
Konservatismens tre farver
De røde er den pragmatiske social-konservatisme, også kaldet Frederiksberg-konservatismen. Man vil ikke betale for meget i skal, og som god borgerlig læser man kultursiderne, er forholdsvis frisindet, og lægger vægt på at opføre sig ordentligt. Den økonomiske profil er lidt uklar. ’Stop Naziislamisme’ blev set som et knæfald for det rabiate højre, og det gjorde ondt. De bykonservative frygter, at partiet er på vej mod noget, som er dem fremmed. De sorte konservative foragter alt, hvad der har med staten og det offentlige at gøre. Staten skal stort set kun tage sig af politi, retsvæsen, militær, og ellers nøjes med at agere som “færdselsbetjent”, der regulerer forholdene i samfundet. Skatter og afgifter anses som umoralske. Reelt er de nok mere liberalister, end konservative. Da Lars Barfoed gav hånd til Margrethe Vestagers forud for valget i 2011 og bekendtgjorde en alliance over midten, som skulle være garant for humanisme og medmenneskelighed, blev det af mange sorte konservative, set som et forræderi mod nationalkonservatismen. De hvide repræsenterer et forsvar for nationale sammenhænge. Vil bevare og genskabe de nationale, kulturelle og religiøse sæder og skikke, der har været med til at opbygge landet. De ønsker endog meget vidtgående “reformer” af velfærdssamfundet. Staten skal fortsat eksistere, men stærkt reduceret. Det konservative parti skal finde tilbage til sine ideologiske rødder. De er anti-moderne, og finder især støtte hos unge og yngre konservative, og nu også hos Nye Borgerlige. |
Nye Borgerlige samler sig foreløbig om få programpunkter:
Stands ikke-vestlig indvandring – Den er en kulturel og økonomisk ulykke. Hvis internationale konventioner forhindrer Danmark i at føre en rationel indvandringspolitik, skal de opsiges.
Danmark ud af EU – Frihandel og samarbejde er godt, men her i landet, skal den danske regering ubetinget være øverste myndighed.
Frihed til familien – Stedse flere børnefamilier kan ikke få hverdagen til at hænge sammen. Familien styrkes og sikres økonomisk råderum til at indrette egen tilværelse.
Sænk skatter og afgifter – Skatte- og afgiftstrykket er ved at kvæle erhvervsliv, og den enkeltes initiativ og virkelyst. Staten skal udelukkende sikres ressourcer til kerneopgaverne.
Tryghed for de svageste – Staten skal yde de svageste en værdig hjælp. Vi skal hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv – men ikke dem, der ikke vil klare sig selv
Miljøpolitik – Værne om den eksisterende natur. Afgifter skal målbart forbedre miljøet. Fornuften tilbage i landbrugspolitikken (og dét er fx ikke Søren Papes kamp mod landbrugspakken).
Nye Borgerliges holdning til indvandrere og flygtninge er det, der fylder mest i partiprogrammet. Meget af det er dog genbrug, hentet hos DF. Her en sammenskrivning:
Det danske kulturelle værdifællesskab er en bærende enhed. En kultur, hvor frie mennesker lever i fred og fordragelighed i et samfund baseret på tillid, solidaritet og sammenhold. En kultur med lov og orden, hvor retsbevidstheden er høj, fordi vi sikrer, at ofre beskyttes og gerningsmænd straffes. Vi er et dannet folk med en dyb respekt for hinanden, historie, monarki og myndigheder. Et folk, der kan tale sammen om tingene og leve i fred, frihed og frisind uanset køn, oprindelse, tro, seksualitet og sociale forhold. Men det er ikke givet, at det altid vil være sådan.
Værdier som vores ytringsfrihed, religionsfrihed og forsamlingsfrihed er under pres. Derfor ser vi et stigende behov for at værne om den kultur og de værdier, der giver danskerne frihed til selv at bestemme, hvordan vi vil indrette tilværelsen.
Det Danmark vi kender, er i opløsning. Som dryppende syre ætser påvirkningen af en voldelig kultur og lovreligion sig ind til kernen af det, der giver os værdi – og ødelægger det for altid. Vi må værge for os. Vi skylder, at stoppe skaden og genopbygge solidariteten, friheden og sikkerheden i vores nationale fællesskab.
Det nationale fællesskab er for danskere – for danskere af fødsel og for de, der er kommet til os ude fra og er blevet danske, fordi de har ønsket at indtræde i fællesskabet med de pligter og rettigheder, det fører med sig. Indvandringen af især muslimer fra mellemøstlige og afrikanske lande har bragt mange til Danmark, som lever i blandt os på kanten af det nationale fælles-skab. Det fungerer ikke. De trækker på solidariteten, men leverer ikke den anden vej.
NB er ikke for lukkede grænser, men for en restriktiv indvandringspolitik. Vestlig indvandring er et plus for dansk økonomi. Der er omvendt nogle ikke-vestlige lande, der skaber udfordringer. Men kommer der en ingeniør fra fx. Somalia, og en virksomhed mangler netop ham, så bør man have det med i overvejelserne. For hver somalier, vil NB have fire-fem fra vestlige lande.
Udlændinge, der vil arbejde i Danmark er velkomne, men de må forsikre sig privat mod arbejdsløshed og sørge for egen pensionsopsparing. Den ret til forsørgelse, som Grundloven giver, er en ret til danskere og ikke til enhver, som krydser grænsen ved Kruså.
Antallet af uintegrerede, muslimske indvandrere er så stort (ca. 100.000), at der vil opstå tumult, hvis man fjernede forsørgelsesgrundlaget for så mange fra den ene dag til den anden. NB vil give udlændinge på offentlig forsørgelse en frist på to år til enten at blive selvforsørgende, og få tegnet de nødvendige private forsikringer, eller til at finde et andet land at bo i. Når de to år er gået, vil der ikke længere kunne udbetales ydelser til udlændinge. Deres børn kan stadig gå i skole, og sundhedsvæsenet er der til at hjælpe de syge, men ellers må udlændinge klare sig selv. Kan man ikke det, må man forlade Danmark.
Vi må tage fat om nældens rod, hvis vi vil begrænse andelen af muslimer, der sætter religiøse love over demokratisk vedtagne regler, mindske kriminaliteten og trækket på de offentlige kasser, samt stoppe den stigende utryghed og intolerance, som følger i kølvandet på den nuværende udlændingepolitik.
Om nødvendigt må EU-regler sættes til side for at lade Danmarks interesser gå forrest. Hvis vi ikke gør det påkrævede for at stoppe en voldelig lovreligion nu, så kommer vi til at gøre det senere, med den forskel, at skaden på vort land vil være uoprettelig. Det er den ikke endnu.
Danmark skal derfor udtræde af Flygtninge- og Statsløsekonventionen, stoppe med at tildele asyl til migranter, og sikre, at kun de, der har assimileret sig tildeles dansk indfødsret. Alt for mange identificerer sig med andre værdier, sætter deres tro over demokratiet. De unge bliver kriminelle og de voksne lever af fusk og kontanthjælp.
Flygtningekonventionen er fra 1953, og gjaldt udelukkende flygtninge i Europa, og kun de, der var personlig forfulgt. Er siden blevet udvidet til at gælde hele verden, samt krigsflygtninge, dvs. mennesker, der ikke personligt forfulgte. Ligeledes skal menneskerettighedskonventionen opsiges, så sund fornuft igen kan råde i Danmark.
Vi vil genoprette lov og orden, stoppe illegal indvandring, sikre, at familier på flugt kan blive sammen tæt på deres hjemland, og dermed let kan repatrieres.
Derfor skal al hjælp til krigsflygtninge foregå i nærområderne, og vi skal kun give beskyttelse til personligt forfulgte flygtninge med familie, som kommer direkte fra FN’s flygtningelejre på en fast kvote.
Det danske statsborgerskab er et privilegium, og det skal derfor begrænses til mennesker, som bidrager positivt og har vist vilje og evne til at assimilere sig. Vi vil sætte en maksimal grænse for antallet af mennesker, der årligt kan tildeles indfødsret ved lov, og ansøgerne bedømmes individuelt på deres vilje og evne til at assimilere sig.
Terror og deltagelse i krig mod danske tropper er et udtryk for, at der er andre nationer, man i højere grad føler tilknytning til end Danmark. Tildelt indfødsret skal derfor annulleres ved dom og følges af udvisning. Det samme gælder kriminelle udlændinge, også de skal udvises, og tildelt statsborgerskab skal kunne fratages dem.
NB har ingen tiltro til, at Løkke-regeringen kan standse tilstrømningen af asylansøgere, samt mindske antallet af de, der allerede har fået opholdstilladelse. I stedet vil Løkke deltage i de fælles-europæiske forhandlinger om fordeling af flygtningene.
Hvis regeringen ville, kunne den stoppe tilstrømningen, skriver NB. I stedet lægger Løkke Danmarks skæbne i hænder på EU og på aftalen med Tyrkiet. Håber, at andre vil løse problemet for ham.
EU er årsagen til, at Europa er handlingslammet og kan ikke stoppe strømmen af illegale migranter.
Mange nationalkonservative anser EU for et misfoster, der ikke tillader landene, at handle frit og suverænt. EU har udviklet sig fra et godt handelssamarbejde til et dyrt, superbureaukratisk og et næsten socialistisk projekt. Her er NB langt mere kompromisløs end DF. Danmark skal ud af EU. Jo før jo bedre, og gerne sammen med England, hvis afstemningen d. 23. juni ender med et nej. Med det dyre og teknokratiske projekt, som EU er blevet til, mener NB, at danskerne vil stå stærkere, hvis vi går sammen med Norge, Island og Schweiz og laver handelsaftaler med EU, i en EF-lignende konstruktion, hvor overstatslige aftaler som udgangspunkt annulleres, så der kun bliver tale om et mellemstatsligt samarbejde.
Den flittige brug af ordene “migranter” og “assimilering” er ikke tilfældig, for det udtryk for en bevidst stræben på at bagatellisere asylproblematikken. “Migranter” er nemlig nogle, der ikke har krav på en flygtningestatus, de vil “bare” have et bedre liv. Og “assimilering” dækker over, at indvandrerne og asylansøgere skal blive lige som os, dvs. opgive ethvert ikke-vestlig egenart, så de kan komme til at ligne den danske stamme.
Kilder: http://nyeborgerlige.dk/
http://aarsskriftet-critique.dk/2015/04/ungkonservatismens-fald-og-genrejsning/
Frederiksborg Amtsavis – Berlingske Tidende – Den korte Avis