Der er mange måder at holde udlændinge væk fra Danmark på.  Pointsystemet ifm. familiesammenføring og permanent opholdstilladelse er allerede indført. Den 1.1. 2011 indføres et gebyrsystem for diverse ansøgninger om ophold i Danmark. P.t. diskuterer regeringen og Dansk Folkeparti et optjeningssystem ifm. udlændinges  velfærdsrettigheder. Dansk Folkepartis fingeraftryk er ganske tydelig .                        .

Pointsystem

I 2010 blev der indført to former for pointsystem. 1.juni trådte pointsystemet ifm. opnåelse af permanent opholdstilladelse i kraft, og den 7. november indgik regeringen og Dank Folkeparti en aftale vedr. ægtefællesammenføring.

For at opnå permanent opholdstilladelse skal man have 100 point, som man opnår ved at opfylde en række krav.

Man opnår 70 point ved at opfylde følgende betingelser, som alle skal være opfyldt:

• · Man skal have boet lovligt i Danmark i mindst 4 år.
• · Man må ikke have begået kriminalitet af en vis grovhed (ubetinget fængselsstraf på min. 60 dage ifm.lovovertrædelser ift. statens sikkerhed) eller 11/2 års ubetinget fængselsstraf ifm. andre lovovertrædelser).
• · Man må (med visse undtagelser) ikke have forfalden gæld til det offentlige.
• · Man må indenfor de sidste 3 år ikke have modtaget offentlig hjælp/social bistand.
• · Man skal have underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab i det danske samfund.
• · Man skal have bestået en danskprøve – minimum Prøve i Dansk 2.
• · Man skal have arbejdet i Danmark i mindst 2 1/2 år inden for de sidste 3 år forud for indgivelsen af ansøgningen, og man må antages fortsat at være tilknyttet arbejdsmarkedet på tidspunktet, hvor opholdstilladelsen vil kunne meddeles.

Derudover opnår man 15 point ved at have udvist aktivt medborgerskab i Danmark ved at have deltaget aktivt i bestyrelser, organisationer m.m. i mindst et år. Man vil desuden, som et alternativ til deltagelse i organisationer, kunne bestå en medborgerskabsprøve. Denne prøve er endnu ikke udarbejdet.

De sidste 15 point kan man opnå ved at opfylde én af følgende supplerende integrationsrelevante betingelser:

• · Man kan have arbejdet i Danmark i mindst 4 år inden for de sidste 41/2 år forud for indgivelsen af ansøgningen.
• · Man kan have gennemført en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse i Danmark.
• · Man kan have bestået en danskprøve på et højere niveau – minimun Prøve i Dansk 3.

For at kunne blive ægtefællesammenført skal ansøger opnå et vist antal point, og der stilles skærpede krav til den herboende part. Ansøger opnår point ved

• · Færdiggjort længerevarende uddannelse (PhD/kandidat/bachelor fra DK eller et top 20 universitet) eller kort/mellemlang uddannelse.
• · Kvalificeret erhvervserfaring inden for de seneste 3 år.
• · Sprogkundskaber i dansk, svensk eller norsk og engelsk, tysk, fransk eller spansk.
• · Bl.a. ikke at bosætte sig i udsatte boligområder, som også betegnes for ghettoer.

Derudover skal en ansøger om ægtefællesammenføring bestå en indvandringsprøve, som består af en sproglig del og en vidensdel. Begge dele skal bestås. Indvandringsprøven afholdes i Danmark, så en person, som ansøger om ægtefællesammenføring fra udlandet, skal rejse til Danmark for at tage prøven, som koster 3000 kr.

Indvandringsprøven består af 70 spørgsmål:  40 spørgsmål, som tester danske sprogkundskaber, og 30 spørgsmål om det danske samfund. For at bestå prøven skal der være svaret rigtigt på mindst 28 spørgsmål i sprogprøven og 21 spørgsmål i vidensprøven. I sprogprøven vil man skulle forstå og besvare simple spørgsmål og kunne forstå hverdagsudtryk og en række danske standardformuleringer.

Vidensprøven indeholder bl.a. spørgsmål om danske normer, værdier og grundlæggende rettigheder, fx de demokratiske principper, det enkelte menneskes frihed og personlige integritet, ligestilling mellem kønnene, tros- og ytringsfrihed samt om mere praktiske og konkrete forhold, fx forbud mod omskæring, forbud mod tvangsægteskaber, forældreansvar over for børn, uddannelse, sundhed, arbejde, skat m.v. Alle spørgsmål stilles på dansk, og der skal svares på dansk på alle spørgsmål. Dette gælder også vidensprøven, hvor spørgsmål og svar er på dansk.

De skærpede krav til den herboende er bl.a.:

• · Skal stille en økonomisk sikkerhed på 100.00 kr.
• · Må ikke være idømt ubetinget fængsesstraf i 11/2 år eller 60 dage (terror-relaterede forbrydelser).
• · Må ikke have gæld til det offentlige
• · Skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab

I Pia Kjærsgaards ugebrev 27.12. 2010 omtales pointsystemet som

”nødvendigt. Indvandringen fra ikke-vestlige lande har på flere områder tvunget det danske velfærdssystem i knæ. Der måtte handling til. Velfærd og indvandring hænger sammen. Kvalificeret indvandring er til gavn for det danske samfund og skal – helt korrekt – sikre vores velfærd. Men indvandring af uuddannede og udemokratisk indstillede mennesker trækker os alle ned”.

Det er politikere som Pia Kjærsgaard, der definerer kvalifikationskravene, og dem kan der skrues op og ned på alt afhængig af den politiske dagsorden. Hvordan man måler en udemokratisk indstilling er også et meget elastisk definitionsspørgsmål.

Optjeningssystem og gebyrer

Der går her en direkte linje fra pointsystemet til den aktuelle debat om velfærdsydelser til udlændinge. På samme måde som Sverigedemokraterne ved valget i Sverige i september 2010 sammenkædede stigende indvandring med faldende velfærd påstår DF, at det er (en bestemt gruppe af) udlændinge, som truer velfærden i Danmark. Derfor er den logiske konsekvens, at udlændinge først kan opnå basale rettigheder så som lægehjælp, folkeskole og kontanthjælp efter flere års ophold i Danmark. Regeringen og DF arbejder p.t. på at få lavet et optjeningssystem for velfærdsydelser.

Den 17. december 2010 vedtog folketinget en lov om  indførelse af gebyrer på ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og erhvervsområdet. Loven træder i kraft 1. januar 2011. Fra denne dato skal ansøgere, der eksempelvis vil søge om familiesammenføring, betale et gebyr, når de indgiver deres ansøgning.

Gebyret på ansøgning om familiesammenføring er 5.975 kr., om greencard er 6.100 kr., om permanent opholdstilladelse er 3.550 kr., om ophold mhp. lønarbejde eller selvstændigt erhverv er 3.900 kr. Gebyret for klagesager er 750 kr. Dette er blot et udpluk af en lang række af gebyrer på forskellige ansøgninger om ophold i Danmark.

Vejen til Danmark er for en udlænding ud over at være en stor økonomisk udgift forbundet med et omfattende point- og testsystem, der måler og vejer udlændingens kompetencer og værdi.

Livet i Danmark fortsætter med at man skal gøre sig fortjent til velfærdsrettigheder, og ønsker man permanent opholdstilladelse eller dansk statsborgerskab skal man igen igennem et point- og testsystem, som afgør om man er værdig til det danske samfund.