Oplæg om USA-baser i Danmark maj 2023

Ved stormødet d. 13.maj 2023 i BJMFs lokaler holdt Mona Jensen sit oplæg om de bilaterale baseaftaler.

Mona startede med at stille flg. spørgsmål:
Hvorfor ønsker USA en bilateral aftale med Danmark om at oprette amerikanske baser på
dansk jord – uden om NATO?

Og tilføjede:
For at besvare dette spørgsmål, er man nødt til at se på USA’s nationale sikkerhedsstrategi
og nationale forsvarsstrategi.
Begge oplister USA’s potentielle fjender, der udfordrer USA’s verdensherredømme. I 2002
slog den daværende sikkerhedsstrategi, udarbejdet under George w. Bush præsidentskab,
fast, USA ikke vil tolerere, at nogen stat overhalede eller nåede på på siden af USA
økonomisk, politisk og militært. Det har siden været implicit i alle efterfølgende
sikkerhedsstrategier.
Den seneste nationale sikkerhedsstrategi og nationale forsvarsstrategi blev offentliggjort i
oktober 2022. De udpeger både Rusland og Kina som trusler mod USA’s interesser, men
Biden-administrationen udpeger entydigt Kina som den største trussel.
Eksempelvis pålægger den nationale forsvarsstrategi, “ministeriet at handle hurtigst muligt
for at opretholde og styrke USA’s afskrækkelse over for Kina”.
Det er i spil er USA’s imperiale og geopolitiske interesser, som er på spil, og som først og
fremmest Kina udfordrer økonomisk, politisk og militært.
Også EU’s voksende militære og udenrigspolitiske ambitioner kan blive en udfordring for
USA’s interesser. Militært vækker EU’s mangeårige ambition om at udbygge sit militær og
opbygge en såkaldt reaktionsstyrke, som kan udstationeres, hvor NATO det ikke er
“naturligt”, at militæralliancen agerer militært.
Det har fået NATO’s afgående norske generalsekretær til at rynke brynene. I denne uge
sagde Stoltenberg på et møde i Oslo blandt andet:
“En EU-indsats på forsvarsområdet gjort på den rigtige måde er det meget godt. Gjort på
den forkerte måde, er det en udfordring for NATO og det transatlantiske samarbejde”.
Senere tilføjede generalsekretæren ifølge det norske dagblad Klassekampen: “Vi snakker
meget om en egen europæisk indsatsstyrke, og jeg forstår ikke helt, hvad den styrke skal
gøre, som NATO’s indsatsstyrke ikke kan gøre. Vi er ikke der nu, men det er nogle
udviklingstræk, som peger lidt i den retning. Det er ikke godt 10 år frem i tiden.”
Da vil NATO’s EU-medlemmer få to lister med kapacitetsmål. Det peger i en retning som
ikke er god, mener Stoltenberg
EU er ganske vist banket på plads i forhold til at slutte op om USA’s kurs over for Rusland,
men foreløbigt er EU-toppen ikke klar til ubetinget at følge USA’s konfrontatoriske kurs over
for Kina. Kina overhalede i 2020 USA som EU’s største handelspartner, og i lyset af de store
omkostninger, som sanktionerne mod Rusland har medført, er der tilsyneladende mere
forsigtighed at gentage den hårde kurs over for KIna
I starten af maj erklærede EU’s udenrigschef Josep Borell:
“Jeg tror, at ja, vi europæere er nødt til at have vores egen måde at møde Kina på. I
trekanten mellem EU, USA og Kina er vi helt sikkert tættere på Washington, men vi er nødt
til at have vores egen måde, og det arbejder vi på.”
Så selv om også EU anser Kina som en systemisk konkurrent, vil man foreløbigt ikke følge
USA’s blindt. Og det vækker også bekymring i Biden-administrationen.
Det er værd at notere sig, at de hemmelige forhandlinger, der nu pågår mellem Danmark og
USA, intet har at gøre med krigen i Ukraine. Inden Rusland invaderede Ukraine, havde
forhandlingerne allerede stået på i et år. Aftalen handler alene om USA’s egne nationale
geopolitiske, økonomiske og militære interesser.
USA får en række fordele og langt større handlefrihed, som det ikke har i NATO, med det
netværk af base-aftaler, som allerede er indgået, og som Danmark nu også skal være en del
af. De forhandles af USA’s udenrigsminister og betegnes som DCA – Defence Cooperation
Agreement.
Aftalerne er stort set skåret over samme læst. USA-tropper for uhindret adgang til baserne,
eller som det hedder i den norske aftale “aftalte områder”. USA kan oplagre militært materiel,
våben og ammunition. USA får udvidet magtbeføjelse over for civile i nærområdet omkring
basen. Soldater må bære våben på og udenfor basen, og gribe ind mod civile, hvis de”truer”
basen. Baserne, dets personel inklusive personellets familier er omfattet af amerikansk
lovgivning – inklusive straffelov og har fuld immunitet – også hvis den kriminelle handling er
begået uden for basen. Der bliver så at sige oprettet et mini-USA på dansk jord.
Fordelene er blandt andet, at USA slipper for at lade sig begrænse af vetoretten i NATO,
hvor alle militære aktioner skal godkendes enstemmigt. Også i EU er der vetoret, når det
gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Uden snærende bånd fra NATO og EU er der langt flere muligheder for at lægge politisk og
økonomisk pres på de lande der indgår de såkaldte DCA’er med USA.
USA har en lang tradition for at indgå bilaterale militæraftaler/baseaftaler – både med
medlemmer af USA-ledede militære alliancer som eksempelvis NATO og med lande, der
står udenfor.
USA har indgået 23 DCA-aftaler med 23 lande ud af NATO’s 30 medlemslande.
17 EU- lande, der også er med i NATO har indgået DCA-aftaler med USA
På det europæiske kontinent gælder det blandt andre de tre baltiske lande (2017), Polen
(2020), Slovakiet (2022) Ungarn (2019), Rumænien (2005), Tjekkiet (2023), Spanien (1953)
samt (1988), Portugal, Bulgarien (2006) og Norge (2022).
USA forhandler pt. DCA med Sverige, som blev indledt i januar i år og med Finland, indledt i
september 2022.
Desuden har USA netop underskrevet en DCA med Papua Ny Guinea. Desuden har USA
bilaterale militære aftaler med Japan, Colombia, Senegal, Rwanda og Ghana.