Pegida
Siden oktober 2014 har der i Dresden i det østlige Tyskland været arrangeret ugentlige demonstrationer vendt mod islam og den tyske indvandrings- og asylpolitik. Demonstrationerne har bredt sig til flere andre tyske byer. I Danmark har der som bekendt også været Pegida demonstrationer. Først 150 for så at falde til godt og vel 30 demonstranter på trods af stor medieomtale.
Men et lyspunkt er, at modstanden mod de islamfjendtlige manifestationer er vokset. I København for Mangfoldigheds demonstrationer har der været deltagere fra 400 – ca 1000 antiracister. læs om Pegida demonstrationerne
Kalder Pegida-Fænomenet alligevel på en bredere antiracistisk strategi?
Fænomenet Pegida
Siden oktober 2014 har der i Dresden i det østlige Tyskland været arrangeret ugentlige demonstrationer vendt mod islam og den tyske indvandrings- og asylpolitik. Demonstrationerne har bredt sig til flere andre tyske byer. Men også modstanden mod de islamfjendtlige manifestationer er vokset.
Pegida – et tysk initiativ
Pegida er forkortelsen af Patriotische Europäer gegen die Islamisierung des Abendlandes – patriotiske europæere mod islamiseringen af Europa/Vesten.
Én af initiativtagerne til Pegida er Lutz Bachmann, som den 11. oktober 2014 startede med at oprette en facebookgruppe i protest mod en støttedemonstration til det forbudte kurdiske arbejderparti – PKK og dets væbnede kamp mod Islamisk Stat. Senere blev protesten udvidet til at handle om modstand mod islamiseringen af landet og mod religionskrige i gaderne. Der henvistes her til gadekampe mellem kurdere og forskellige islamistiske grupper, som havde fundet sted i Celle og Hamborg et par dage inden. Næste skridt i mobiliseringen var afholdelsen af den første Pegida demonstration den 20. oktober i Dresden. Derefter er der blevet indkaldt til ugentlige ’aftengåture’ gennem Dresden. Forbillede er de såkaldte mandagsdemonstrationer, som blev afholdt i Dresden i 1989/90 før Murens fald. Deltagertallet er steget ved hver demonstration. Den 20. oktober 2014 var der 350 deltagere, og den 12. januar 2015 deltog 25.000. Demonstrationen søndag den 25.1. kunne imidlertid kun mønstre 17.000.
I løbet af december og januar måned har der været gennemført Pegida demonstrationer i andre tyske byer.
Lutz Bachmann, som har en fortid i kriminelle og højreekstreme miljøer, og som har en dom på tre års fængsel, blev Pegidas talsperson. Hans kriminelle fortid forhindrede ham dog hverken i at blive leder eller at kræve kriminelle udlændinge udvist. Men da der den 21.1. blev offentliggjort billeder af Bachmann med Hitler-frisure og -skæg, blev han presset til at træde tilbage som talsperson. Ny talsperson blev Kathrin Oertel, som distancerede sig fra Bachmann og hans udtalelser om asylsøgere, som han bl.a. har kaldt ”skadedyr”, ”rakkerpak” og ”affald”. Racistiske udtalelser, som han nu bliver sigtet for.
Den 28.1. trådte Oertel og resten af ledelsen i Pegida tilbage i protest mod, at Bachmann stadig ønskede indflydelse på Pegida. På baggrund af de massive problemer i ledelsen er der ikke blevet anmeldt en demonstration mandag den 2. februar i Dresden.
Pegida – en blanding af utilfredshed, bekymring og racisme
Fra oprindeligt at være vendt mod islam er grundlaget for demonstrationerne blevet udvidet med modstand mod den politiske elite i Tyskland og EU, mod sociale nedskæringer, mod USA og Vestens krig i Mellemøsten og for fred med Rusland. Der kræves en strammere flygtninge- og asylpolitik, øget grænsekontrol, hårdere straffe mod kriminelle indvandrere samt bevarelse og beskyttelse af den kristelig-jødiske identitet. På demonstrationen den 17. november fik udsagnet ”Det må igen blive normalt offentligt at kunne udtrykke kærlighed til fædrelandet. Mod antipatriotisme” størst bifald.
Pegida har formået at samle en stor gruppe af utilfredse borgere, hvis vrede retter sig mod eliten i det politiske system, som hævdes ikke at tage deres bekymringer alvorlig. Politikerne er blevet kaldt ”folkeforrædere”. Også pressen er blevet mål for deres vrede og kaldt ”løgnepresse”. ’Folkeforrædere’ og ’løgnepresse’ er udtryk, som kan føres direkte tilbage til den tyske fascismes retorik: Propagandaminister Goebbels opfandt udtrykkene og brugte dem mod politiske modstandere, kommunister og jøder.
Men vreden retter sig især mod islam og indvandring fra muslimske lande, som opfattes som en alvorlig samfundstrussel. Pegida genbruger parolen fra Dresden i 1989/90, ’Vi er folket’. Dengang blev parolen brugt mod magthaverne. Nu bruges parolen etnisk ekskluderende – ’vi er folket’ – for at markere, at Pegida ikke anser muslimerne som en del af det tyske folk. Det har fået kansler Merkel til ved flere lejligheder at fordømme Pegidas muslimhad og udtale, at islam er en del af det tyske samfund.
Pegida – inspiration til islamhadere i andre lande
I Danmark arrangerede Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD) under den 5. januar 2015 en demonstration mod islam og indvandring i Haderslev. Max 40 deltog i demonstrationen – 10 gange så mange var mødt op til moddemonstration. Den 19. januar arrangerede pegida.dk under ledelse af tidligere Dansk Folkeparti medlem, Nicolai Sennels antiislam demonstrationer i København og Aarhus. SIAD havde indkaldt til demonstration i Esbjerg. Opbakning fra ’almindelige’ borgere, som Sennels formulerer det, fik demonstrationerne dog ikke. Tværtimod så deltog i København gammelkendte medlemmer fra det højreradikale miljø omkring Danmarks Nationale Front, Danish Defence League og Danskernes Parti. Desuden deltog Mogens Camre, Ulla Dahlerup og racismedømte svenske Dan Park, som alle er kendte for deres bidske udfald mod muslimer.
Den 26.1. blev der igen indkaldt til Pegida demonstration i København og Aarhus. Deltagertallet er faldet markant. I København var der kun ca. 30 deltagere (ugen før var der ca. 130), i Aarhus ca. 10 (ca.70 ugen før). Ved alle demonstrationerne var der større moddemonstrationer.
I Norge gennemførte Pegida Norge under ledelse af Max Hermansen den 12. januar en haddemonstration i Oslo. 190 deltog heriblandt folk fra det højreekstreme miljø, fra Stop Islamiseringen af Norge (SIAN), fra det fallerede Norwegian Defence League (NDL) og Høyres tidligere stortingsrepræsentant Ingvald Godal. Også her var moddemonstranterne i overtal.
Andre lande har oprettet Pegida facebookgrupper, f.eks. i Sverige, Holland, Belgien og Storbritannien.
Pegida – en antimuslimsk bevægelse i Europa?
Pegida grupperne er meget blandet sammensat – fra nazister/hooligans og højreekstremister, som udnytter mobiliseringen til at lufte egne højreekstreme synspunkter, til nationalkonservative og folk, som føler sig pressede socialt og økonomisk. De mobiliseres på frygten for islam og indvandring/asylsøgere, på angsten for globalisering, på bekymringer om den økonomiske og sociale sikkerhed og på vreden over den politiske elite.
Det er endnu forhastet at tale om en bevægelse – hertil er deres interne forskelle for store, og uenighederne er ved at blive ganske synlige. Udover ledelsesproblemerne har Pegida i Dresden taget afstand fra Pegida i Leipzig, hvis positioner opfattes som alt for radikale. Det, som i begyndelsen kunne mobilisere, var forskelligheden, som gav plads til mange. Men samtidig er det også svagheden, der kan få det hele til at falde fra hinanden.
En samlet Pegida bevægelse kræver en organisation, som kan favne og give retning. Nogle har peget på det nye tyske EU- skeptiske parti Alternative für Deutschland (AfD), som har store ligheder med Dansk Folkeparti. Indtil nu har partiet nægtet at samarbejde med Pegida. Men AfD er begyndt at rykke mod højre – således er der blevet sat politisk-strategisk fokus på tre punkter i deres partiprogram: Islamisme, asylpolitik og indre sikkerhed. Denne nye positionering kunne komme til at betyde, at AfD og Pegida nærmer sig hinanden. Derudover har Sachsens indenrigsminister (CDU) haft møde med Pegida, så også i CDU er man ved at vise en åbning. Der skal være delstatsvalg i Sachsen i juni 2015, og kampen om vælgerne er gået i gang. Bliver Pegida en partner i den politiske dialog, vil det med sikkerhed betyde, at vi vil komme til at se en udgrænsning af de mest markante højreekstreme grupper.
Om det tyske Pegida, som det ser ud i dag, og lignende grupper i andre europæiske lande formår at danne en grænseoverskridende bevægelse er tvivlsom. Forudsætningerne er for forskellige, og mange partier – f.eks. Dansk Folkeparti, som nu i årevis har ført en antimuslimsk offentlig debat og haft succes med det, har berøringsangst ift. grupper eller personer, som er åbenlyst højreekstremistiske.
Men med eller uden politisk opbakning fra andre partier eller andre lande så har Pegida både i og udenfor Tyskland formået at få den indre svinehund frem og gjort islam til ”prügelknabe” for egne bekymringer og utilfredsheder. Der sparkes nedad i stedet for opad mod magthaverne.
Et lyspunkt er dog, at modreaktionen er tydelig. Det viser de store demonstrationer mod islamofobi og for tolerance.
Racismens ansigt.
Pegida.dk har ikke tryllet nye ansigter frem i det antimuslimske univers, og deres antimuslimske holdninger er heller ikke nye i en dansk kontekst. Trykkefrihedsselskabet, Den Danske Forening og især Dansk Folkeparti har nu i årevis ikke kun præget den offentlige debat, men også haft indflydelse på store dele af udlændingelovgivningen.
Det nye er, at der er ved at udkrystallisere sig en gruppe til højre for DF, som markerer sig mere synligt, og som er tydeligere antimuslimsk og nationalistisk, men som ikke er nazister – dem vi kender som Danish Defence League, Danmarks Nationale Front eller Danskernes Parti. De grupper tages der klart afstand fra.
Heller ikke SIAD tilhører den kreds af højreekstreme intellektuelle, som får spalteplads på dagblade og taletid i nyhedsprogrammer. De er velformulerede og velforberedte i diskussioner.
Morten Uhrskov Jensen fra Dansk Samling er èn af dem. Han arbejder på, at Dansk Samling kan blive opstillingsberettiget til Folketinget. Det samme gælder Lars Hedegaard. Til DF knopskydningen tæller også Nicolai Sennels.
Denne kreds hævder, at Dansk Folkeparti er rykket ind mod midten i dansk politik, og har svigtet grundideerne. Der er derfor behov for en stramning af udlændingelovgivningen, en hårdere kurs over for muslimer og større fokus på kristendom og nation. Morten Uhrskov Jensen udtrykker sympati og accept af det franske Front National`s retorik – det ”kan forsvares i dag”, udtaler han i Deadline den 24.1. 2015. I samme udsendelse siger han, at han har videnskabeligt belæg for, at der kan være ”genetiske forklaringer på forskelle i befolkningen”. Sådanne raceteorier leger Nicolai Sennels også med: ”Et groft skøn viser, at næsten halvdelen af alle verdens muslimer er indavlede. En stor del af de indavlede muslimer er født af forældre, som selv er indavlede – hvilket øger risikoen for mentale og fysiske skader meget. Massiv indavl indenfor den muslimske kultur de sidste 1400 år kan have gjort katastrofal skade på deres genpulje. Indavl kan være forklaringen på, hvorfor det kun er lykkedes ni muslimer at modtage den prestigefyldte Nobels Fredspris”. (Europenews.dk, 9.8.2010).
Refleksioner over en antiracistisk strategi i DK
Den antimuslimske dagsorden fylder i det offentlige rum og har gjort det længe. Pegida og samlingen af gruppen til højre for Dansk Folkeparti har synliggjort nødvendigheden af at nytænke den antiracistiske modstand. At gå på gaden, når de går på gaden, er godt og vigtigt. Men lige så vigtigt er det at udvide den antiracistiske strategi. Det kunne være med kampagner med oplysninger og afsløringer. Det kunne være i form af plakater, uddeling af løbesedler, infostande på centrale pladser, brug af internet-fora, koncerter, indlæg i aviser og fagblade – med andre ord synliggørelse af os som antiracister. Muligheden byder sig nu op til det kommende Folketingsvalg.
Hvis vi kan få vores antiracistiske samarbejdspartnere i fagbevægelsen, Enhedslisten, SF og andre gode folk, som ønsker at bekæmpe racismen, med i aktiviteterne, så vil vi kunne nå langt ud.
læs også Pegida på gaden
