PET lader hånt om domstolenes kritik af deres fremfærd ved COP 15. Desuden forsøger beretningen at undslå sig for den minimale kritik som PET kommissionens rapport fra 2009 fremkom med i forbindelse med PETs behandling af personsager fra 1945-1989.Politiets Efterretningstjeneste har udsendt sin beretning for perioden 2008-2010. På side 54 i beretningen i afsnittet om “kontraekstremisme” forsøger politiet at renvaske deres voldsomme metoder ved afholdelsen af COP 15 i København. Men her er der fornylig faldet dom, hvor ca 250 personer er blevet tilkendt erstatning.
I beretningen bl.a på side 23 omtales PET kommisionens rapport fra 2009. Beretningen hæfter sig bl.a ved den kritik som kommissionen fremkom med i forbindelse med PETs behandling af personsager. Beretningen forklarer deres misbrug af arbejdskartoteker og deres manglende information af overvågede personer med regler som er indført 10-15 år senere.
Fra s. 23 citeres: “Der er dog visse kritikpunkter i kommissionens beretning. Eksempelvis er Wamberg-udvalget, der fører kontrol med PET’s behandling af personoplysninger, i 20 tilfælde blevet fejlinformeret eller forholdt sager, ligesom PET indtil 1985 opbevarede oplysninger i arbejdskartoteker i strid med reglerne. De tilfælde, hvor PET-kommissionen udtrykker kritik, er efter PET’s vurdering fulgt berettiget. Samtidig er det vigtigt at understrege, at de områder, som PET-Kommissionen kritiserer, i dag er underlagt andre regler end dengang. Det følger af reglerne for PET’s behandling af personoplysninger, at alle sager vedrørende registrering af danske statsborgere og herboende udlændinge uden undtagelse skal forelægges Wamberg-udvalget til godkendelse. Endvidere er Wamberg-udvalgets stikprøvekontrol blevet styrket. Stikprøvekontrollen tilrettelægges således i dag af udvalget i samarbejde med en af udvalget udpeget IT-revisor, og kontrollen foregår gennem IT-baserede løsninger. Allerede i 1985 blev der fastsat retningslinjer for PET’s brug af de såkaldte arbejdskartoteker, der i dag benævnes støttedatabaser. Med de seneste retningslinjer for PET’s behandling af personoplysninger er der sket en yderligere styrkelse af Wamberg-udvalgets kontrol med støttedatabaserne, idet udvalget skal godkende oprettelsen af en støttedatabase, og slettefristen for oplysninger i en støttedatabase kun undtagelsesvist må overstige 5 år.”
Som det kan læses, så undskylder PET sig med at reglerne er ændrede idag. Men det kan under ingen omstændigheder begrunde, at de dengang overtrådte de gældende regler. Det kræver en undskyldning og en erstatning til de personer, der har lidt overlast.