Almene boliger udnævnt som ghettoer
Dansk udgave af rapporten kan bestilles på Demos@Demos.dk.
Du kan læse den danske udgave her:
I et land som Danmark, der bryster sig af at være tolerant, liberalt indstillet og antiracistisk, er det af afgørende betydning at se den kendsgerning i øjnene, at etniske minoriteter møder udbredt diskrimination, herunder også strukturel og institutionel racisme:
- 43 pct. at unge med minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination indenfor det sidste år.
- 80 pct. af lærerne på erhvervsskolerne har oplevet, at arbejdsgivere har en negativ attitude i forhold til elevernes etnicitet
- 25 pct. at unge københavnere med etnisk minoritetsbaggrund har oplevet diskrimination i den kollektive trafik
- 40 pct. af de hadefulde kommentarer på de sociale medier handler om religion og tro
- 65-70 pct højere risiko for at blive anklaget for noget man ikke vil blive dømt for, såfremt man er indvandrer med ikke vestlig baggrund
- 52 pct. flere ansøgninger skal mandlige ansøgere med mellemøstlige navne skal sende.
- 60 pct flere ansøgninger skal kvindelige ansøgere, der bærer tørklæde, sende.
Den alternative rapport om Danmark til FN’s Komite for afskaffelse af racediskrimination (CERD), blev udfærdiget af flg. NGO’ere:
SOS Racisme Danmark
Center for Dansk-Muslimske Relationer (CEDAR), Demos, Refugees Welcome, Kvinder i Dialog, Muslimsk Ungdom i Danmark, Retspolitisk forening, Global Aktion, Almen Modstand (mod ghettopakken), ENAR Danmark (European Network against Racism)
I tidligere rapporter om Danmark, beklagede CERD, manglen på visse data. Dette omfatter data om hvordan gennemførelsen af den danske “anti-ghetto-lov” har haft indflydelse på retten til selv at vælge sin bolig at kunne praktisere sin kultur samt bevare sin kulturelle identitet (art. 5 (d) (i) og (e) (iii) og (vi). [1]Komiteen anbefaler, at Danmark vurderer virkningen på de berørte gruppers rettigheder og deres muligheder for at kunne udøve deres egen kultur, og at det sikrer at loven ikke skaber assimilationseffekter, der resulterer i tab af kulturel identitet i de berørte lokalsamfund.
Komiteen inkluderer, i den kombinerede 22.-24. rapport om Danmark, situationen for etniske og etnisk-religiøse minoriteter. Dette omfatter initiativer, der skal fjerne begrebet “ghetto” fra love og politikområder, der beskriver almen og fælles bosætning for de etniske minoriteter, foranstaltninger der tages, for at sikre adgang til passende boliger og ydelser, der knytter sig hertil, uden diskrimination af etiske minoriteter, samt virkningen af sådanne tiltag.
Denne fra 2020 alternative rapport demonstrerer, at i stedet for at følge op på advarslerne i komiteens afsluttende observationer fra 2010, har Danmark stræbt efter en lovgivningsstrategi der bogstavelig talt søger at assimilere etniske og etno-religiøse grupper, og som tydeligst kommer til udtryk i “ghetto-pakken”. I stedet for at fjerne begrebet “ghetto” og tage initiativer der skal sikre adgang til boliger uden diskrimination, har den danske regering ved at gennemføre “ghetto-pakken” forankret begrebet “ghetto” i lovgivningen, og det medfører, at tusinder af lejere sættes ud af deres boliger i henhold til lovgivningen.
Det har tillige banet vejen for indførelse af diskriminerende straffeforanstaltninger under dække af “stærkere håndhævelse af hvem der kan og hvem der ikke må bo i udsatte boligområder,” samt banet vejen for ”en forøget politiindsats, og strengere straffe for at bekæmpe kriminalitet og skabe mere sikkerhed.” [2]
“Ghettoer” defineres som en tydelig skelnen mellem dem, der har en “vestlig”, og dem, der har en “ikke-vestlig” baggrund.[3] De lande, der omfattes af definitionen på “vestlig”, er lande, der alle har et flertal, der opfattes hvidt. I den politiske diskurs knyttes begrebet “ikke-vestlig” til begreber som kultur og religion, og viser en racialisering af etniske og religiøse minoriteter. Der er altså tale om noget der er arvet: “baggrund” omfatter ikke kun til indvandrere, men også efterkommere og både udenlandske og danske statsborgere. Den planlagte opsigelse af økonomisk dårligt stillede ikke-hvide minoriteters og deres naboers lejemål har til hensigt at fjerne lokalsamfund, der påvirker kulturelle identiteter og understøttende netværk.
Under dække af at ville “integrere”, krænker “ghettopakken” det erklærede formål med det danske samfund, der bygger på “frihed, tolerance og lige rettigheder.”
FN’s komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder (CESCR) har bedømt “ghetto-pakken” og komiteen erklærer i sine afsluttende observationer, at “loven er diskriminerende. Det skyldes, at den introducerer områder, der kategoriseres som “ghettoer”, og defineres ud fra antallet af beboere fra ikke-vestlige lande. Dette er ikke alene et resultat af diskrimination baseret på etnisk oprindelse og nationalitet, men det vil resultere i yderligere marginalisering af dem[1].”
CESCR; FN’s Komite for Økonomiske, Sociale og Kulturelle rettigheder, opfordrer den danske stat til at anvende en rettighedsbaseret tilgang for at bekæmpe den boligmæssige adskillelse og forstærke den sociale sammenhængskraft. Komiteens anbefalinger omfatter desuden fjernelse af begrebet “ghetto”, når der refereres til beboere fra “ikke-vestlige” lande, idet dette benævnes som “en diskrimination på basis af etnisk oprindelse,” og ophævelse af alle bestemmelser, der enten har en direkte eller indirekte diskriminerende effekt på flygtninge, migranter og beboere i “ghettoerne.”
Denne alternative rapport opfordrer Racediskriminationskomiteen (CERD) til at fremsætte lignende afsluttende observationer, samt anerkende de moderne former for racisme, der har været drivkraften i “ghettopakken” og andre handlinger og fejltagelser begået af den danske stat som påpeget i rapporten. Komiteen anmodes tillige om at påpege den danske stats afvisning af at inkludere etnicitet i indsamlingen af data.
Rapporten er oversat til dansk hos Demos. Den indeholder udover artiklerne, links til de originale citater, titler og artikeloverskrifter.
Den engelske udgave
