Sydhavnen for mangfoldighed
Demonstrationen for Racismefri By begyndte kl. 12.00 ved Sjælør Station. Ca. 200 Sydhavnere og antiracister fra andre bydele deltog i demonstrationen.
Fra et slogan på pladsen: “2450 er røvtræt af racisme !”
Ved Sydhavn Station var ca. 10 racister mødt op delvis skjult bag skjolde. Enkelte af dem færdes på Mozarts plads når druk og tågesnak er på dagsordenen. Desuden er bydelen regelmæssigt udsat for opklæbning af klistermærker med racistiske udsagn og reklamer for et nynazistisk parti. Der er også berettet om voldsepisoder og overfald.
Arrangørerne af demonstrationer var Racismefri By ” et netværk af mennesker, som mener det er nødvendigt at sige fra overfor den voksende racisme og islamofobi. Og de skriver i deres folder, endvidere, ” at det er nødvendigt at være opmærksom når de nazistiske miljøer forsøger at vokse.
Ved kommunalvalget iår fik et lille nynazistisk parti 43 vælgere i Sydhavnen, og i hele København 340.
Demonstrationen forløb i en rolig og varm atmosfære på trods af kulden. Der blev serveret varme drikke, æbleskiver og suppe. Talerne varmede op til et fællesskab mod racisme, reggaemusikkens gode tekster mod krig og diskrimination gjorde sit til et dejligt antiracistisk arrangement. Som afslutning sang Annisette for til Nordahl Griegs smukke sang “Kringsatt av fiender” som var en antikrigs sang allerede omkring 2. verdenskrig.