Oprustningens partnerskaber:
”Terma sprænger rammerne for militærteknologi i 30 – årig kontrakt med Forsvaret”
Som de første har Terma underskrevet en særlig kontrakt om levering af et samlet luftværnssystem. Forsvarsvirksomheden vicedirektør fortæller d 13. maj 2023, til Nyhedsmagasinet Ingeniøren, om kontraktens indgåelse.
Han fortæller om kontrakten mellem Forsvaret og industrien, at det ikke er usædvanligt, at der har været mulighed for lange tidshorisonter, men at det ikke tidligere har været formaliseret. At tidshorisonten i kontrakten er 30-årig er derimod usædvanlig. Tidligere har de lange kontrakter typisk haft en varighed på 5-7 år.
Ingeniøren skriver, at aftalen er estimeret til at have en værdi af 5. milliarder kroner.
Den langvarige kontrakt med FMI omfatter luftværnsystemer til radarer, køretøjer, våben om kommunikationsudstyr, der kan forbinde flere enheder. Systemet skal bl.a monteres på Forsvarets pansrede mandskabsvogne, Piranha 5.

Piranha 5 under præsentation i Oksbøl. Foto af Henrik Kastenskov
Ideen med de langvarige aftaler er en ændret rolle- og ansvarsfordeling i forhold til, hvad man gør fra forsvarets og fra industrien side. En form for Partnerskab – et militærindustrielt kompleks dukker frem.
Den første forventede opgave under rammekontrakten omfatter system og integration af et samlet luftværnsystem til Hærens 1. brigade. Luftværns-systemet skal opfylde NATO`s styrkemål til Danmark på området ”Very short Range Air Defence” ”Det kortrækkende luftforsvar”.
Hærens første brigade er den danske hærs primære stående reaktionsstyrke. Denne styrke skal med kort varsel være i stand til at indgå i internationale operationer, både fredsskabende, fredsbevarende, stabiliserende og i støttende roller og er en del af NATO Response Force.
P.S Terma er allerede global leverandør til kampflyet F-35 Joint Strike Fighter og Lockheed Martin i Danmark samarbejder med det dansk forsvar, og firmaet Terma er udpeget som leverandør i et meget stort omfang.
Den første danske F-35 blev rullet ud i 2021 og vil blive leveret til Luke Air Force Base til flyvetræning. Den første levering i landet er planlagt til 2023, og den danske F-35-flåde får base i Skrydstrup. Den danske F-35-flåde forventes at blive erklæret fuldt operationel i 2027.