Krigen i Afghanistan er de sidste 2 årtier udkæmpet mellem et vestligt-støttet regime i hovedstaden Kabul på den ene side og oprørsgruppen Taliban på den anden. Konflikten begyndte, da USA bestemte sig for at invadere Afghanistan i 2001. Invasionen var umiddelbart en reaktion på al-Qaidas terrorangreb mod USA 11. september 2001.
Invasionen blev fulgt op af en international styrke af ” de villiges koalition” inclusive Danmark, en styrke, der blev ledet af Storbritannien, frem til NATO overtog ledelsen i august 2003. Operationen blev afsluttet i 2014.
NATO fulgte op på aftalen med en ændret operation i Afghanistan, “Resolute Support Mission”, fra den 1. januar 2015. Opgaven var nu at bidrage med oplæring, træning og støtte til afghanske styrker med en deadline i 2021.
I 2021 begyndte NATO afviklingen af opdraget og i foråret meddelte USA’s præsident, at han trak USA ud af Afghanistan. Biden planlagde i foråret, at USA skulle være ude af landet før 20 årsdagen for 9.11. 2001
Krigen anslås at have kostet omkring 175.000 menneskeliv siden 2001. Blandt dem er mindst 47 000 civile, ifølge Watson Institute ved Brown University i USA. (www.Globalis). 15/16. august 2021 tyve år senere overtog Taleban igen magten.
Det spørgsmål, der herefter står tilbage, for alle de involverede var og vil fremover være, om krigen med alle de menneskelige og materielle omkostninger, har været forgæves?
I den forbindelse blev Anders Fog Rasmussen, som den på det tidspunkt ansvarlige statsminister i Danmark, interviewet til dansk TV om, hvorvidt krigen havde været meningsløs og resultatløs.
Anders Fogh Rasmussen var den statsminister, der førte Danmark i krig. Han blev belønnet for sin villighed til at lade sig føre af Bushs kamp mod ”Ondskaben” med et lederskab i NATO.
Han gik forrest i Europa med sin fanatiske aktivistiske udenrigspolitik. Hans forklaring var, at Danmark ikke skulle lade stå til, som vi gjorde det i 1940 da tyskerne invaderede Danmark.
Nu skulle Danmark gå med i krig, være aktivister og deltage i korstogene mod en aggressiv guerillabevægelse. Danmark skulle i krig med bombefly rettet mod byer og talebannere, der skjulte sig bag deres civilbefolkning.
På spørgsmålet om, hvorvidt Fogh og Bush måtte se i øjnene, at det havde været en total fejlslagen imperialistisk politik som Vest-magterne havde ført, svarede Fogh:
Nej, der er ingen grund til at kritisere indsatsen. Den varede bare ikke længe nok. Tænk på alt det vi har skabt. Vi skulle bare være blevet længe nok. Det kunne godt have ladet sig gøre at indføre ”vores form” for demokrati i Afghanistan.
- 34% af afghanerne levede i 2012 under fattigdomsgrænsen.
- Verdensbanken anslår, at andelen i dag sommeren 2021 er over 72%.
Herefter fulgte en argumentation og en sammenligning, som viste Foghs mangelfulde historiske
indsigt – hans manglende mod. Han fortsatte:” Se bare på Tyskland og Japan efter 2. verdenskrig. I dag er USA stadig i Tyskland 75 efter krigens afslutning. Vi er bare ikke tålmodige nok”.
Kan man ikke kalde det arrogance, at tro, at man kan komme og belære andre folkeslag om, hvordan deres styreform skal være, spørger intervieweren ?: Tja..jo.. jeg vil gerne være arrogant, hvis det skal til for at undgå at diktatorer, terrorister og bøller tager magten.
Fogh havde intet yderligere i den sag. Han og andre som ham, ved bedst. Man skal tage magten og holde den indtil de har lært det. Den frie verden har i årtier været det nødvendige bolværk mod kommunismen og efter 2001 mod terror.
Vi må med regeringsledere som Fogh spørge danskerne: Hvor længe skal Danmark bidrage til invasioner og krige, drab på civile på NATOs krav og forfejlede krige og missioner – i demokratiets navn.
Om Afghanistan
Beliggende strategisk centralt mellem Øst-og Vest magterne, mellem Mellemøsten og Sydøstasien, blev Afghanistan betydningsfuld i den imperialistiske politik.
Afghanistan var i lange perioder et kongedømme indtil kongehuset imødekom den voksende middelklasses krav om politisk indflydelse. I 1964 fik Afghanistan en demokratisk forfatning med indførelse af parlamentarisme og almindelig valgret.
Frie valg blev afholdt i 1965 og 1969. Den sidste slægtning af kongefamilien blev afsat i 1973 og der blev valgt en præsident, der var understøttet af det folkedemokratiske parti. I Afghanistans byer var en bevidst ungdom vokset op med frihedsidealer, kvinderettigheder etc. Ligesom i den øvrige verden blomstrede revolutionære ideer, og universiteterne blev centrale for udbredelsen af en socialistisk ideologi. Både radikale venstregrupper og radikale islamiske grupper agiterede mod den herskende sociale orden. Regeringen arbejdede på omfordeling af jord og værdier – ideer der ikke var velkomne i de klanstyrede områder.
Modsætningerne voksede i det Afghanistan, der er et bjergland med store højdeforskelle, voldsomme bjergmassiver, gletsjere og isolerede dale, sletter og ørkener. De store dominerende bjergkæder deler landet op i svært tilgængelige enheder. Geografien alene kan forklare opsplitningen i landet i de mange selvstyrende klan-samfund udenfor byerne, krigsherrernes dominans og religionens undertrykkende funktion. Borgerkrig blev en realitet.
Afghanistan i den kolde krig.
Borgerkrigen betød, at Sovjetunionen invaderede Afghanistan i et forsøg på at fastholde den folkedemokratiske regering ved magten. Denne afghansk-sovjetiske krig stod på i perioden 1979-1989, hvor Sovjetunionen blev opløst.
På samme tid fik den afghanske modstandsbevægelse, kendt som Mujahedin, stor international støtte- først og fremmest fra det antikommunistiske USA. De sendte våben, penge og udstyr til afghanerne via Pakistan, der i flere perioder fungerede som base for de vidtgående islamister. USA understøttede således krigen i Afghanistan som en vigtig kampplads under den kolde krig og strategisk som den mulige adgang til Centralasien efter nederlagene i Vietnam.
Fra 1992 og frem til 1996 var det ødelæggelse og kaotiske forhold, der herskede i Afghanistan. Landet lå åbent for Taleban-bevægelsen. En bevægelse, der i 1994 blev hilst velkommen af befolkningen, overvejende fordi de garanterede fred – efter de mange voldsomme krigshandlinger. Resultatet blev, at den tidligere forfatning blev sat ud af kraft, og Afghanistan blev erklæret for en islamisk stat.
Talebans ekstreme kvinde- og uddannelsespolitik og religiøse ensretning skabte efterfølgende både øget intern uvilje og voldsom international kritik.
Specielt “islamiseringsbestræbelserne” i de store byer tiltrak sig negativ opmærksomhed. De betød, at kvinder blev forment ret til arbejde uden for hjemmet, pigeskoler lukkedes, at kvinder skulle være totalt tilslørede og ikke måtte færdes offentligt uden nærtbeslægtet mandlig eskorte. Mænd fik forbud mod at trimme deres skæg og at have vestlige frisurer.
Al Qaida og USA
Da Taleban i 1996 havde overtaget regeringsmagten, tillod de yderligere terrororganisationen al-Qaida at etablere sin hovedbase i Afghanistan.
Al-Qaida var blevet grundlagt i Pakistan og var ledet af Osama Bin Laden, der rekrutterede tidligere Mujahedin-soldater til sin terrororganisation. Osama Bin Laden stod i spidsen af Al-Qaida fra positionen i Afghanistan.
I årene efter blev USA islamisternes nye store fjende. Det skyldtes både USA ´s indblanding og politiske præferencer i de mange konflikter i Afghanistan og generelt i Mellemøsten.
USA havde i samme periode arbejdet på at konstituere sin militære position bl.a ved at skabe et basenetværk i hele randområdet til Sovjetunionen og Kina.
USA’s oliemagnater og militærfolk trængte sig på for at udnytte de store muligheder i området både strategisk, politisk og økonomisk vakte det vrede[1] hos de mange klanherrer, og en islamisk front mod den vestlige dominans blev resultatet.
I februar 1998 udsendte Al-Qaeda manifestet “Verdens islamiske front for jihad mod jøderne og korsfarerne” hvori det blandt andet lød, at det var en muslims pligt at dræbe amerikanere, civile som militære, samt deres allierede over hele verden.
Al-Qaida grupperne stod i de efterfølgende år bag flere terrorangreb mod USA’s tilstedeværelse eks.vis ved ambassader i Kenya og Tanzania i 1998[2]. Men det blev som bekendt d.11. september-angrebet i 2001 mod USA, der udløste en krig mellem USA og Afghanistan.
Krigen mod terror
“War on Terror”. Bush erklærede, at målet for krigen ville være at vælte Taleban regeringen, etablere demokrati i Afghanistan, befri kvinderne, og reducere terrorismen ved at fange Osama bin Laden.
Den USA-ledede besættelsesstyrke baserede samtidig sin magt på de gamle krigsherrer fra [3]Den Nordlige Alliance. De kom efter krigen til at udgøre broderparten af ledelsen af landet. Det blev besættelsesmagtens akilleshæl.
Ondskabens Akse
For at opildne til krigene introducerede Bush doktrinen om at nedkæmpe ”Ondskabens Akse”. En doktrin som britiske Blair og danske Fogh Rasmussen ukritisk tilsluttede sig. Vesten anført af USA skulle frelse verden fra ”det onde”. Denne opdeling af verden i ”det gode” og ”det onde” har siden gennemsyret hele debatten om Danmarks deltagelse i krig – og afsporet den. Danmark havde indtil denne krig ikke deltaget i krige siden 1864.
Afghanistan blev i oktober 2001invaderet på formodningen om at landet var arnestedet for terrorgrupperne. I 2001 efter 9/11 skulle der være krig.
I 2003 udvidedes krigen til at omfatte Iraq. Koalitionen væltede regeringen og dræbte den tidligere regeringschef Saddam Hussein på baggrund af en påstand om udryddelsesvåben og en anklage om at have forgiftet sin egen befolkning
Dansk udenrigspolitik har siden været et halehæng til USA og dermed NATO. Det handler og handlede om ”Vest-magternes” fortsatte magt og kontrol. Taleban, som var een af de islamistiske oprørsgrupper, sad på regeringsmagten i store områder af Afghanistan indtil den USA-ledede invasion i 2001, der havde fået et FNmandat til at fjerne Taleban i Afghanistan. Det sker i efteråret 2001, hvorefter et der vælges en midlertidig regering Hamid Karzai i spidsen. Karzai bliver genvalgt i 2004.
USA og de Vestlige magter ville udbrede demokratiet. Den påstand legitimerede at Vesten kunne angribe uden mandat, invadere landet samt sende bombefly og droner hen over en befolkning. De henrettede en politisk leder uden rettergang, udpegede terrorister uden beviser og sendte mennesker i fangelejre. De udøvede tortur og lemlæstelse af fanger –sendte unavngivne og blindede fanger på hemmelige flytransporter og fratog dem adgang til rettergang.
”De skulle lære det – selv om det ville være over tid. Vi skulle bare være blevet ved” A. Fogh.
2021 kan vi se tilbage på flg:
- USA udførte mere end 13.000 angreb i Afghanistan mellem 2015 og 2020.
- De dræbte op til 10.000 mennesker
- Over 240.000 er blevet dræbt heraf 71.000 civile ud af en befolkning på 38 millioner
- Kun 27 procent af befolkningen har adgang til rent vand
- 2 millioner børn lider af akut fejlernæring
- 68 procent af befolkningen lider af depression
Kilde: The Bureau of Investigative Journalism (en-GB) (thebureauinvestigates.com)
NATOs enerådende dominans er ved at være forbi. Den politiske arrogance og grådighed står afklædt i dag hvor Taliban er tilbage ved magten i Afghanistan. Et land der er ødelagt både fysisk og politisk. Hvor befolkningen har lidt under invasioner, der har handlet om herredømme, økonomi og kontrol. Den aktivistiske udenrigspolitik er en død sild.
Den lære, vi står tilbage med, er lysende klar – for de fleste – bortset fra Bush, Blair og Fogh m.v. I Danmark har vi medvirket de sidste 20 år med at føre befolkningen tilbage til undertrykkelse, sult og afsavn – under påskud af at ville frelse dem og belære dem politisk, økonomisk og strukturelt.
Vi har optrådt, som den imperialisme vi er en del af. “Vi vide bedst”.
Vi var det første land i Europa, der underskrev Atlantpagten (NATO) i 1949.
Lad os få de gamle forbehold tilbage.
Lad os være de første, der opsiger traktaten fra den kolde krig.
noter.
[1] De rettede deres vrede mod USA’s involvering i Golfkrigen I 1991, mod den FN sanktionerede operation “Restore Hope” i Somalia in 1992-1993 samt USA’s tilstedeværelse i Saudi Arabien og Yemen.
[2]. Mere end 200 mennesker blev dræbt i næsten samtidige lastbombeeksplosioner i to østafrikanske byer, den ene ved den amerikanske ambassade i Dar es Salaam, Tanzania, den anden ved den amerikanske ambassade i Nairobi, Kenya.
[3] Den Forenede Islamiske Front for Afghanistans Redning bedst kendt som Den Nordlige Alliance i de vestlige medier, var en militær og politisk paraplyorganisation skabt af den Islamiske Stat Afghanistan i 1996.
