Tidslinie for højreekstreme angrebsmål
Gennem årene har venstrefløjens kontorer og butikker været udsat for hærværk, tyveri og brandstiftelser m.m. Nogle gange kombineret med trusler og graffiti-smørerier. Søllerødgade sagen er den mest alvorlige hændelse i forbindelse med vold mod venstrefløjen.
Denne liste indeholder de overfald og chikanerier vi er bekendt med. Listen er udarbejdet med den hensigt, at give et konkret billede af den stemning der var i det antiracistiske miljø i Danmark i den omtalte periode. Vi afslutter listen i 2007, og vil gerne have den suppleret med viden om overfald og trusler gennem de sidste 4 år.
I 1976-1978 blev der under indbrud stjålet medlemsfortegnelser fra en række venstreorienterede organisationer.
I årene 1988- 1992 øgedes angrebene. Om det var en eller flere gruppers kampagne, eller det var spontane gerninger – eller en kombination heraf- vides ikke.
Det karakteristiske træk er, at ingen af sagerne er opklaret. Hverken af det lokale politi, eller af dette med PET´s diskrete hjælp.
Serien af overgreb faldt tidsmæssigt sammen med de fremmedfjendtlige gruppers forsøg på at manifestere sig, og nogle venstrefløjsgruppers kraftige reaktion herpå.
Afdøde partileder for De Nationale, Albert Larsen påtog sig mere eller mindre direkte ansvaret for et par af aktionerne. DNSB har været i søgelyset for et par af de øvrige. Men som skrevet: Ingen opklaringer eller domfældelser ?
På samme tid var der også en del brandattentater -eller forsøg herpå- på asylcentre. De fleste opklarede, og umiddelbart ser disse ud til at være begået af lokale folk, mere eller mindre spontant.
Informationerne fra 1994- 2007 er en registrering af overfald og trusler m.m. hvor en del er opklaret og en del er ikke.
Maj 1988: Brandattentat mod Socialistisk Arbejderpartis (SAP) hovedkvarter.
Juli 1988: Venstresocialisternes blad, Solidaritet, får raseret kontoret og stjålet abonnementsfortegnelsen.
Aug.1988: Forsøg på ildspåsættelse i Det Humanistiske Partis kontor i København.
Aug. 1988: Forsøg på ildspåsættelse af Venstresocialisternes kontor på Frederiksberg.
Aug. 1988: Indbrud og hærværk på Venstresocialisternes ungdoms landskontor i København.
Nov. 1988: Indbrud på Fælles Kurs kontor i København.
Feb. 1989: En række venstrefløjspartier og grupper modtog trusselsbrev om ”kommende eksplosioner”.
Juni 1990: Medlem af borgerrepræsentationen, Lubna Elahi, overfaldes i København af et par mænd fra Danskernes Broderskab.
Juni 1990: To store butiksruder knust i Demos butik i København. Der brugtes to brosten påmalet ”knus BZ”.
Okt. 1990: Stor butiksrude knust i info – bogbutikken ”Zapatta” i København.
Juni 1991: Fair Play fik sit kontor smadret. Der blev stjålet navne og adresselister og lavet hærværk.
Aug. 1991: Butiksrude blev smadret og der blev forsøgt ildspåsættelse på Venstresocialisterne og Enhedslistens kontorer i København.
Sep. 1991: Igen brandattentat mod Venstresocialisterne og Enhedslisten. Butiksrude smadret og ildspåsættelse, der skadede arkiv materiale og EDB udstyr.
Sep. 1991: Sprængstofsattentat mod Lenin statuen på Tidens Højskole ved Hørsholm.
Okt. 1991: Danskernes Broderskab påtog sig ansvaret for dødstrusler i forbindelse med at ruder blev knust i Arbejdernes Bogbutik og Foreningen af Indvandrere og Danskere i Odense.
16 marts 1992: Bomben springer i Søllerødgade og Henrik Christensen bliver dræbt.
Efterår 1992/Forår 1993: Fremmedfjendsk propaganda og nazistisk graffiti omkring flygtningeskibe på Islands Brygge og Christianshavn.
Nov. 1992: Omfattende hærværk og telefontrussel mod beboerforeningen på Islands Brygge, der aktivt støttede flygtningene på skibene.
Feb. 1993: Forkvinden for Christianhavns Beboerhus blev overfaldet og slået bevidstløs efter at have modtaget telefontrusler. Hun var særdeles aktiv i flygtningearbejde.
Juni 1994: Flygtninge under Jorden fik facadevindue knust om natten efter åbning af nyt kontor.
Feb.1995: Forskellige trusselsbreve vedlagt en lille skarp patron sendes til en række politikere,
indvandrere og antiracister.
4.maj 1995: Klistermærke fra Dansk Front opsat på Demos redaktør Erik Jensens dør.
Okt.1995: En række antiracister, herunder Demos redaktør Erik Jensen, modtog visitkort fra Combat 18 med påskriften ”du bliver overvåget og registreret” ledsaget af en tegning af et dødningehoved.
Dec.1995: White Pride medlemmer truede og chikanerede forsamlede til møde på Sct. Annæ skole, hvor Frede Farmand holdt oplæg. Der blev sparket til stole og borde og trues med tæsk.
Feb.1996: Den Danske Forening holdt møde på cykelbanen i Roskilde, og gik med indkaldt tæskehold løs på pressen. Radio og Tv – hold fik ødelagt en del udstyr. Også her sås medlemmer fra Dansk Ungdom.
Maj 1996: Nazister smed sten efter kamerahold fra dokumentarfilmfirmaet Local Eyes, der kørte og filmede på vejen udenfor nazi – borgen i Greve.
Jan.1997: Flere medlemmer af Combat 18 anholdes. I september 1997 dømmes tre fra denne gruppe for at have fremstillet og afsendt tre videobomber. Hovedmanden Thomas Nakaba idømmes 8 års fængsel og to medhjælpere fik hver 3 år.
Jan. 1997: Telefontrussel til Demos. Mandsstemme sagde: ”Dansk Front… Vi kommer ned nu. I Dumme svin”. Under truslen blev der nævnt navne på antiracister.
Mar.1997: Foreningen Demos, SOS mod racisme og Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination (DRC), modtog enslydende trusselsbreve hvori det blandt andet hed: ”Vi kan ikke ændre jeres holdninger. Men et skal i vide, hver gang vi hører om jeres aktiviteter, så kommer et antal af jeres udlændinge til at betale en pris.”
Apr. 1997: Brand hos Lighed og Broderskabsforeningen i Brabrand ved Århus. Tre overnattende personer slap ud. Politiet fandt spor af brændbare væsker ved bygningens sydlige side.
Apr. 1997: En række personer, blandt andet Søren Søndergaard, MF For Enhedslisten, Elisabeth Arnold, MF for de Radikale Venstre og Demos redaktør Erik Jensen modtog en hilsen ”Aktionsgruppen Olaf Rye, tilsluttet det Hvide Broderskab”. I disse breve lå der også små skarpe patroner.
Apr. 1997: Under taxakonflikten i Århus modtog flere af de strejkende chauffører anonyme dødstrusler. Talsmanden for de strejkende omringedes i Tirstrup Lufthavn af strejkebrydere, og blev truet med at han praktisk talt var en død mand. I flokken sås tidligere formand for Dansk Ungdom.
Midt 1997: Dansk Forums ”Faktagruppen” offentliggjorde på internettet navnene på omkring 100 grupper, organisationer og enkeltpersoner, som de anså for at være ”ekstremistgrupper”. Her sås blandt andet adresser på flere beboerhuse, Det Danske menneskerettigheder, Dansk Zionist Forbund og Demos. Flere personer fik udstillet deres privatadresser på hjemmesiden.
Okt. 1997: En gruppe yngre mænd mødte op ved Rød Ungdoms møde i Holstebro og truede mødedeltagerne med bank. Tidligere formand for Dansk Ungdom, nu Dansk Forums talsmand i Århus, var atter på holdet.
Okt.1997: Første konstaterede overvågning af venstrefløjen i Århus. White Pride står i udkanten af fredsdemonstration, mens White Pride leder og fotograf grå rundt i demonstrationen.
Apr.1998: Blood and Honour i Helsingborg distribuerede videoen ”Kriegsberichter IV”, der opfordrede til likvidering af navngivne og afbillede danske anti – racister.
Aug.1998: Bestyrelsesmedlem fra UNG-sam, Foreningen af Unge Etniske Minoriteter, fik knust siderude i bilen og ridset ukvemsord i lakken. Bilen holdt uden for foreningens lokaler i København.
Sep.1998: Det daværende Børnehus i Sankt Pederstræde modtog en stinkbombe, pakket ind i en video kassette, med posten. Det medfølgende brev var underskrevet Combat 18.
Okt. 1998: Fire store ruder knuses sent om aftenen i Demos butik. En beboer så en ca. 25- årig nazi – type i sort bomberjakke løbe bort. I november – nummeret (nr.5) af Blood and Honour Scandinavias engelsksprogede blad nævnes episoden.
Okt.1998: Dødstrusler mod Demos redaktør Erik Jensen lagt på White Prides hjemmeside: ”Til Erik Jensen. Du står øverst på vores dødsliste…” Underskrevet AGF 88 Combat 18.
Jun. 1999: Dansk Forum medlem vedstod i en retssag, at han havde meldt sig ind i ungdoms-organisationen Rebel som spion for Fakta-gruppen i Dansk forum.
Jun. 1999: Hærværk mod præst Leif Bork Hansens hus i Lyngby. Præsten var tidligere blevet dømt for at have skjult serbere, der var udvist af Danmark. Han fik en brosten gennem vinduet og påmalet hagekors og skældsord på sit hus.
Aug.1999: Demos – redaktør Erik Jensen udsat for chikane. Hans gadedør og muren under hans lejlighed blev om natten bemalet med store nazi – graffiti.
Sep.1999: Daværende DNSB leder blev idømt fængsel for at have svunget og truet med økse i Nørresundby.
Okt.1999: En række af Blood and Honours politiske modstandere på Sydfyn og i København fik til sendt trusselsbreve med deres foto på.
Okt.1999: Lars Bonnevie, forfatter og kommentator ved Weekendavisen fik et trusselsbrev fra ”Aktionsgruppe Schallburg, tilsluttet det Hvide Broderskab”. Den anonyme forfatter truede med at Bonnevie ville blive slået til invalid, ville få let antændelig væske ind ad brevsprækken, og få tilsendt en brevbombe som ved Søllerødgade.
Nov.1999: To ruder til Rød Ungdoms lokaler i Randers blev knust og nazi- mærkater blev sat op på døren.
Nov.1999: Trusselsbrev fra ”Danmarks Nationale Retsråd” til en række antiracister og flygtningevenner, blandt andet Erik Tinor – Centi, daværende leder af Dokumentations – og Rådgivningscentret om Racediskrimination, Gunna Starck fra Enhedslisten og filmmanden Ib Markwarth.
Nov.1999: Kendte højreekstremister i Århus blev taget på fersk gerning af politiet, da de var ved at overfalde en indvandrer. Politiet var allerede på jagt efter dem med et vidne, der havde set dem knuse ruderne i Enhedslistens lokaler. Forinden overværede et andet vidne at der blev kastet et vejskilt gennem ruderne til Arbejdernes Bogcafé. Begge steder var ruderne knust flere gange før og det skete også ved senere lejligheder.
Dec.1999: Tre eller flere nazister forsøgte at bryde ind i Demos redaktør Erik Jensens lejlighed på Vesterbro. De flygtende gerningsmænd råbte ”Danmark for danskerne” og tilhørte miljøet omkring Blood and Honour i Sydhavnen/København.
Dec.1999: DNSB leder Jonni Hansen påkørte syv fagforeningsfolk og sårede dem ganske alvorligt. Han blev idømt 1 år og 6 måneders fængsel.
Feb./mar 2000: Flere Røde Kors asylcentre modtog trusselsbreve om ”operation Danmark fri for muhamedanere og landsforrædere. Det hed bl.a.: ”Det anbefales at man skaffer alt i våben, lige fra skydevåben, sprængstof, slag – og stikvåben, store kabelbindere som trækkes halvt igennem, de er velegnet til hurtig og lydløs kvælning. Dræb hellere for mange end for lidt…”
Mar.2000: Politiet beslaglagde et større antal ulovlige slagvåben, økser og gasspray hos nazisterne i den daværende naziborg i Nørresundby.
Sommer 2000: Blood and Honour tilhænger modtog en betinget dom efter trusler på livet mod 13 personer på Langeland og Sydfyn.
Okt. 2000: 15 – 25 nazister forsøgte at storme borgermøde i Svendborg. De kastede flasker mod mødedeltagerne. Tre blev anholdt. Den ene fik 40 dages ubetinget fængsel for overfald på en kvindelig journalist.
Nov. 2000: I Risskov blev Molotovcocktail kastet ind Somali Organisations lokaler.
Feb. 2001: Lederen af DRC, Dokumentations og Rådgivnings Centeret mod racediskrimination, modtog et trusselsbrev fra ”Det Hvide Broderskab”.
Maj 2001: Bombetrussel mod antiracistisk koncert i Århus.
Maj 2001: Nuværende leder af DNSB modtog bøde for at chikanere den sydafrikanske præsident Thabo Mbeki under dennes besøg i Danmark.
Aug. 2001: Tre maskerede mænd trængte ind i kollektiv i Baldersgade og angreb tre beboere med tunge stavlygter og et brækjern. En måtte på hospitalet med flænge i kraniet.
Okt. 2001: Ruder blev knust i Arbejderens Bogbutik i Århus.
Nov. 2001: Ruder blev knust to gange i Arbejderen Bogbutik i Århus.
Nov. 2001: En provst fra Århus med udtalte anti – racistiske holdninger fik knust ruderne i sin bil. Nogle dage før var adskillige ruder knust i hans sognekirke i Gjellerup.
Feb.2003: White Pride blev holdt i skak af politiet til foredrag af Naser Khader MF i Holme.
Juli 2003: To journalister fra Århus Stifttidende blev truet og hængt ud med navns nævnelse, fødselsdato og adresse på Dansk Fronts lukkede chatroom efter de havde skrevet kritiske artikler om White Pride. Opfordringen lød. ”Husk alle må kaste sten gennem deres ruder”.
Sept. 2003: SFs politikers entredør blev påmalet ”you are next”.
Dec. 2003: Ung mand blev overfaldet på Fredens Torv i Århus af en gruppe fra White Pride. De 15 – 20 personer faldt over ham og råbte ”der er det røde svin. Efter spark og slag med flasker måtte den unge mand på hospitalet.
Jan. 2004: Demos – redaktør Erik Jensen modtog et trusselsbrev fra ”Aktionsgruppe Absalon”. Der stod: ”Dit landsforræderiske virke er registreret og taget ”ad notam”. R.I.P…”
Mar.2004: Efter en demonstration mod Dansk Folkepartis landsmøde søgte Dansk Front konfrontation mod anti – racister, da de angreb Ungdommens Hus i Fredericia. De kastede flasker og knuste ruder.
Efterår 2004: Anonyme dødstrusler mod bl.a. folketingsmedlemmerne Naser Khader og Pernille Rosenkrantz – Theil, samt folketingskandidat Abdul Wahid Pedersen.
Nov. 2004: Bogcaféen i Horsens havde igennem adskillige måneder fået påklistret nazistiske og andre højreekstremistiske mærkater. Efterfølgende blev 6 ruder knuder knust.
Feb. 2005: MF for Enhedslisten Pernille Rosenkrantz – Theil modtog telefontrussel: ”Vi følger dig. Vi skærer halsen over på dig. Vi tæver din familie én for én. Din familie kommer til at dø inden for de næste to dage”. Folketingskandidat Abdul Wahid Pedersen fik nogenlunde samtidig lignende besked. Politiet fandt frem til gerningsmændene, en 24 – årig og 29 – årig fra Sjælland. BT skrev, at den 29 – årige var nazi – sympatisør.
Maj 2005: Omkring 10 – 12 højreekstremister truede unge 1.maj deltagere i Århus.
Nov. 2005: To nazister overfaldt byrådskandidat for Enhedslisten i Svendborg Emil Cronjäger.
Nov. 2005: Til møde På café Oscar i Århus opdagede Antiracistisk Netværk en højreekstrem ”observatør”, hvor efter han sprayede med tåregas på mødedeltagerne og åbnede døren for 10-15 tilløbende Dansk Front folk. De slog folk ned og smadrede inventaret.
Dec.2005: Omkring 15 nazister angreb Cafe Oscar i Århus og knuste forrude og indgangsdør til lokalet, hvor Rød Ungdom holdt til. Imens råbte de: ”Kom her ud nu. Så slår vi jer ihjel.”
Marts 2006: 24årig kvinde med tilknytning til Dansk Frontidømt otte måneders fængsel for bombetrussel
April 2006: Tre store ruder knust i DEMOS-butikken. Efterfølgende kastes maling gennem de ituslåede vinduer
Maj 2006: Dansk Fronts talsmand Julius Børgesen arresteres. Senere idømmes han otte måneders fængsel for anonyme trusler mod daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, og for ulovlig våbenbesiddelse
Juni 2006: Den århusianske Cafe Oscar angribes med flasker og mursten
Juli 2006: Syv unge fra Dansk Front anholdes for knusning af ruder i Ungdommens Hus i Fredericia. De syv angreb også to socialarbejdere.
August 2006: Et medlem af Dansk Front overfalder en indvandrer i Holte. Overfaldsmanden idømmes senere tre måneders fængsel
August 2006: Erik Jensens bopæl angribes om natten. 3 unge forsøger at sprænge døren med en form for rambuk. Sagen opklares ikke selvom, der peges på grupper der har fremsat voldsomme trusler.
November 2006: I selskab med andre fans af den århusianske fodboldklub AGF overfalder medlemmer af White Pride tre indvandrere i Sorø
Marts 2007: I selskab med en tysk ligesindet bliver tremedlemmer af Dansk Front anholdt på Sjælland for ulovlig våbenbesiddelse
Marts 2007: Cafe Oscar får igen knust ruder.
April 2007: En gruppe yngre DF-medlemmer angriber en bryllupsfest i et beboerhus i Århus.
Ikke opdateret fra 2007 til i 2016.
højreekstrem hærværk og vold
Højreekstremistisk hærværk mod Enhedslistens lokale i Århus. Modkraft
02- 02-12 Danish Defence leder fængslet for grov vold. Modkraft.
Hærværk mod Demosbutikken
- Natten til i den 4. april blev der forøvet hærværk mod Demos-butikken på Skt. Hans Torv på Nørrebro i København. Tre butiksruder blev smadret med medbragte sten og lyserød maling kastet ind i lokalet. Samme nat blev også Ungdomshuset – ligeledes på Nørrebro – udsat for hærværk idet lyserød maling blev kastet på facade og sideparti. I følge politiet er det samme type maling der er brugt begge steder.
20-01-12 DNF leder tiltales ikke for fremstilling af bomber. bt 14-05-2012
11-08-11 Atter vold mod antiracister i Århus
Højrefløjens bøller
- 02-08-11 Højrefløjens bøller BT
- Politiker banket af Nazisympatisør på åben gade i Århus.Tiltalefrafald i Århus cafè Oskar-sagenMedlem af Antiracistisk netværk i Århus slået voldsomt ned af nynazister.Politiker Sarah Victoria Bruun banket af nazi-sympatisørTo jugoslaviske unge mænd trukket ud af deres bil, og tæsket af unge mænd, hvor een af dem er kendt fra nynazistiske kredse.De to unge holdt på vejen da de tre unge fyre passerede forbi. De knuste bilruden og de to jugoslavere steg ud, da de blev overfaldet med stik i låret og slag i hovedte med flasker. De tre blev anholdt, og forklaringen på overfaldet var at de havde “set anderledes ud”. Den ene af angriberne har fast bopæl hos nazistformanden i Greve. Sagen foregik april 1995.I april 2007 planlagde Jonni Hansen formand for DNSB en protestdemonstration foran bankchefen for BG Banks private bolig, fordi banken ville lukke nazisternes konto hos dem.White Pride tilhænger anholdt for ualmindelig råt overfald
- En 18-årig tilhænger af White Pride i Århus blev fremstillet i grundlovsforhør tirsdag. Han menes at være en af de fem-seks mænd, der trampede og hoppede på en 20-årig mand natten til lørdag på Skt. Clemens Torv i Århus Midtby. Adskillige White Pride medlemmer har voldsdomme eller er sigtet for overfald på fodboldtilhængere, antiracister og indvandrere og flygtninge.
Nyt voldeligt overfald i Århus
En bryllupsfest i Århus blev natten til lørdag 14. april angrebet af 15 højreekstremister fra Dansk Front og White Pride, der knuste ruder i festlokalet og angreb gæsterne med flasker og sten. Efter angrebet stak ekstremisterne af, skarpt forfulgt af bryllupsgæsterne. Ifølge øjenvidner var en af de mest aggressive Dansk Fronts Simon Jacobsen.
12. septemper 2008
Syv medlemmer af Socialistisk Ungdoms Front blev torsdag aften overfaldet af nazister på Dæmningen i Vejle. Fire måtte på skadestuen. To nazister blev anholdt og efterfølgende løsladt.
DF’er amok. Henret moské bygherre. www.ekstrabladet.dk
DF’er amok. Henret moské bygherre. www.ekstrabladet.dk
14. november 2008
- Retten i Århus idømte i dag Simon Hvas 1 års fængsel for fire voldelige overfald. Simon Hvas blev kendt skyldig i et gruppeoverfald på værtshuset Bridgewater, i et overfald på en venstrefløjsaktivist under et 1.maj-arrangement, for vold mod en vagt på Risvang Stadion i Århus og for et overfald på en civil betjent. Fem andre White Pride medlemmer sidder fortsat varetægtsfængslet for et andet overfald på en venstrefløjsaktivist. Muligvis bliver nogle af sagerne fremrykket til domsforhandling onsdag.
Højreekstremister fra Danmark og Berlin overfalder aktivister på Nørrebro
Højreekstremisterne fotograferede, filmede og løb rundt i mindre grupper i sidegaderne og overfaldt aktivister. Samtidig undersøger de pressens billeder, og tager ud for at se om der er nogen de kan genkende for at give dem bank. Pressetalsmand for Københavns Politi, Flemming Steen Munch, bekræfter overfor nyhedsavisen(05.03.07) at han har hørt om episoder, men at politiet ikke kan dokumentere det. De to er genkendt fra Svendborg 10.juni 2006 og Rådhuspladsen 25.marts 2006.