USA i dyb krise.
USA har gennem Trumps regeringstid været præget uro og misinformations-kampagner, hvor grundløse postulater og myter er skyllet hen over alle slags medier.
I kølvandet her på er QAnonbevægelsen trådt ud af skyggerne. QAnon er en on- line konspirationsteori, som er vokset sig stærk under corona-pandemien. Medlemmer af bevægelsen ser præsident Donald Trump som en slags frelser, der skal redde USA. Men han modarbejdes ifølge teorien af en global elite, der styres af pædofile. Eliten står bag menneske handel og har været planlæggeren bag ”Hollywoodbøssernes” forsøg på at vælte præsident Trump.
Ifølge mediet Business Insider/ Ritzau har Donald Trump, siden han tabte præsidentvalget til Joe Biden, fået flere af sine påstande og historier om valgsvindel direkte fra konspirationsbevægelsen. En bevægelse, der kalder den indre svinehund på gaden. Hvem behøver sandheden, den kan vi selv konstruere, vi bliver bare ved at gentage løgnen.
USA’s føderale politi, FBI, har betegnet QAnon som en potentiel indenlandsk terrortrussel. I går d. 6. januar stormede en meget broget demonstration, inclusive QAnon, Kongressen i Washington for at hindre den formelle godkendelse af Joe Biden som præsident og indsættelse efter Trumps afgang d. 20. januar.
Trump havde opfordret demonstranterne til en march mod Kongressen nogle timer før. Donald Trumps tilstedeværelse ved optøjerne sammen med andre QAnon-tilhængere kommer, efter en periode hvor bevægelsen er blevet beskyldt for at hjælpe med at gøre præsident Donald Trumps påstande om valgsvindel populære.
Mange QAnon-kontoer på sociale medier fejrede onsdagens optøjer og kaldte dem begyndelsen på en borgerkrig.
Trump var udelukket fra Twitter, men fik lånt en profil. Den brugte han på at gentage, at han elsker de folk, at de elsker deres land, at de, ligesom han selv, er blevet frastjålet en ”jordskredssejr”.
Optøjerne betød at 5 personer blev dræbt, flere blev sårede, og Kongressen blev raseret.
Trump har tabt, han træder af om 14 dage, Men han efterlader et USA klædt af til skindet. Et USA hvor demokratiet hænger i laser og sandheden er til salg. USA er blevet et åbenlyst dysfunktionelt demokrati, som ofte regeres gennem Højesteret, Centralbanken og præsidentielle dekreter. USA’s forenede stater er under opløsning præget af racisme, hadtale, mistillid og religiøse konspirationsteorier.
USA er ikke ”Great again”. Højrepopulismen har grebet om sig.
Tiden er inde for meningsdannerne, til at genoverveje holdbarheden af fortællingen om USA som krigshelte og ”det sande demokratis vogter”.
De må igen forholde sig kritisk til det USA, hvor ca. 40 % af borgerne stadig støtter op om Trumps politik og hans falske fortællinger. Han efterlader et samfund, hvor desinformation er udbredt og uligheden er kolossal både økonomisk og socialt.
Læs også artiklerne ” The Boogaloo Bois og de danske konspirationsmagere
Bogen Hellig Racekrig giver et billede af udviklingen af populistiske og den bevæbnede del af højrefløjen i USA og Europa.