Våbenleverancer til Ukraine

Våbenleverancer til Ukraine pr. 30. april 2022, oversat til dansk til vores orientering.

Kilde: Forum Arms Trade – https://www.forumarmstrade.org/ukrainearms.html

SIPRI (Stockholm International Peace Research Institute) angiver, at de vigtigste leverandører af våben til Ukraine i perioden 2016-2021 er Tjekkiet, Frankrig, Litauen, Polen, Tyrkiet og USA. Indtil invasionen var Ukraine globalt den 14. største våbeneksportør.

Fortegnelse over våbenleverancer, der enten er blevet leveret, eller givet tilsagn om:

Australien: Missiler og våben – 360 mio kr.
Belgien: 200 anti-tankvåben og 5.000 automatrifler/maskingeværer
Canada: 4.500 raketaffyringsramper og 7.500 håndgranater, samt 7 mio kr. til køb af satellitter, maskingeværer og for 1,5 mio ammunition, pistoler, snigskytterifler og relevant udstyr til en værdi af ca. 50 mio kr., samt for 140 mio kr. militært hjælpeudstyr og for 175 mio kr. avanceret computerudstyr.
Danmark: 2.700 anti-tankvåben, 300 Stinger-missiler og beskyttelsesveste
Estland: Avancerede Javelin anti-tankvåben, 9 haubitzer (feltkanon)
England: 10.000 anti-tank missiler, pansrede køretøjer – 200 mio kr.
EU: Uspecificerede våben, bl.a. kampfly – 3,5 mia kr.
Finland: 2.500 angrebsrifler og ammunition, 1.500 anti-tankvåben samt diverse udstyr
Frankrig: “Yderligere forsvarsudstyr”
Tyskland: 56 pansrede mandskabsvogne, 1.000 anti-tankvåben og 500 Stinger-missiler, luftforsvarssystemer, samt tilladelse til, at andre lande kan sende tyskproducerede våben til Ukraine
Grækenland: Lette morterkastere, ammunition og Kalashnikov-rifler
Irland: 200 stk. beskyttelsesudstyr, medicinske forsyninger, olie og ikke-dræbende udstyr
Italien: Regeringsgodkendelse afventer til overførsel af Stinger-jord-til-luft-missiler, anti-tankvåben, tunge og lette maskingeværer og minerydningsudstyr
Japan: Skudsikre veste, hjelme samt andet ikke-dræbende udstyr
Kroatien: Rifler og maskingeværer, beskyttelsesudstyr – ca.100 mio kr.
Letland: Planlægger at sende Stinger-jord-til-luft-missiler
Litauen: Stinger-jord-til-luft-missiler og ammunition
Luxembourg: 100 lette anti-tankvåben, jeeps, 15 militærtelte samt ikke-dræbende udstyr
Holland: 200 Stinger-missiler, 3.000 hjelme og 2.000 fragmentationsveste, 100 snigskytte-rifler og ammunition, 400 affyringsramper til propeldrevne granater (med tysk tilladelse).
Nordmakedonien: Uspecificeret militært udstyr
Norge: 4.000 anti-tankvåben, hjelme, skudsikre veste samt andet beskyttelsesudstyr
Polen: Skulderbårent luftforsvarssystemer og ammunition. Forsvarsministeriet erklærer sig villig til at levere store mængder ammunition til maskingeværer, artilleriet, luftforsvaret, lette morterer og opklaringsdroner.
Portugal: Granater og ammunition, automatrifler samt andet ikke-dræbende udstyr
Rumænien: Brændstof, skudsikre veste, hjelme, ammunition, militært og medicinsk udstyr
Slovakiet: Luftforsvarssystemer
Slovenien: Ukendt antal Kalashnikov-rifler, hjelme og ammunition
Spanien: 1.370 anti-tank våben, ammunition til 700.000 rifler og lette og tunge maskin-geværer, 20 tons medicinsk udstyr, forsvars- og beskyttelsesudstyr (hjelme, skudsikre veste og beskyttelsesudstyr mod atomare, biologiske og kemiske våben.)
Sverige: 10.000 anti-tankvåben, hjelme og skudsikre veste.
Tjekkiet: For ca. 100 mio kr. tunge våben, herunder 160 panserværnsraketter, 20 lette maskingeværer, 7.132 angrebsrifler, 3.070 maskingeværer, 4.000 morterkastere, 30.000 pistoler, 1 mio patroner, handsker og andet udstyr – ca. 64 mio kr.
Tyrkiet: Medproducent af avancerede, armerede Bakar droner
USA: Laserstyrede raketsystemer, droner, tinger og Javelin-missiler, anti-panservåben, håndvåben, ammunition, beskyttelsesudstyr, 5 helikoptere, 70 alt-mulig-køretøjer – i alt mere end 21 mia kr. i de sidste tre år.

Lande, der ikke har sendt våben til Ukraine: Schweiz, Ungarn, Albanien, Serbien og Montenegro

Fortegnelse over hvornår våbnene er blevet leveret til Ukraine.

April:

Den 13. april godkendte USA’s senat, at sende for yderligere 5,6 mia kr. sikkerhedsudstyr til Ukraine. Det bringer det samlede amerikanske bidrag op på mere end 21 mia kr

Den 8. april meddelte Slovakiet, at det havde forsynet Ukraine med et luftforsvarssystem.

Den 5. april meddelte USA at for 700 mio kr. anti-tankvåben ville blive leveret, hvilket bringer den samlede våbenhjælp, siden Biden blev præsident, op over 17 mia kr.

Den 1. april meddelte det amerikanske forsvarsministerium, at det ville sende for 2,1 mia kr. udstyr til Ukraine, herunder laserstyrede raketsystemer, droner mv.

USA vil agere som mellemmand for at overføre sovjetisk-produceret panservogne til Ukraine fra lande, der tilbage i 80’erne købte eller fik doneret sovjetiske våben. Tyskland godkender salg af dusinvis af armerede pansrede mandskabsvogne, der tidligere tilhørte DDR.

Marts

Den 31. marts meddelte den norske regering, at den ville levere 2.000 lette og anti-tankvåben, en opfølgning på en tidligere forsendelse af lignende våben.

Den 30 marts meddelte præsident Biden, at USA ville sende 3,5 mia kr. som finansiel støtte til Ukraine, og som Ukraines regering kunne bruge til militære formål. Desuden ville USA levere yderligere 2.000 Javelin- og 800 Stinger-missiler, en opfølgning af en tidligere leverance på 2.600 Javelin- og 600 Stinger-missiler.

Den 26. marts meddelte USA, at det vil forsyne Ukraine med for 700 mio kr. civilt sikkerhedsudstyr, samt pansrede køretøjer og feltudrustning.

marts annoncerede England leverance af 6.000 missiler, herunder anti-tankvåben, spræng-stoffer og 200 mio kr. i økonomisk støtte til det ukrainske militær. Sverige sendte samme dag 5.000 anti-tankvåben.

Den 17. marts blev USA’s og Slovakiets forsvarsministre enige om, at sende strategiske luftforsvarssystemer til Ukraine på betingelse af. at vestlige allierede forsynede Slovakiet med en “passende erstatning” for at undgå, at der opstod et sikkerhedshul indenfor NATO.

Den 16. marts fulgt præsident Biden op på en henvendelse fra præsident Zelensky, og gav tilsagn om yderligere våbenleverancer for 5,6 mia kr. Det omfatter 800 Stinger-antiluftskytssytemer, 2.000 Javelin-missiler, 1.000 lette anti-tankvåben og 6.000 skulderbårne anti-tankvåben samt 4 helikoptere og 70 Humvee-terrængående køretøjer, droner mv.

Den 14. marts godkendte Irlands forsvarsminister afsendelsen af 10 tons feltrationer, 200 skud-sikre veste, medicinsk udstyr, brændstof samt andet ikke-dræbende udstyr, i overensstemmelse med den irske politik om militær neutralitet.

Den 12. marts godkendte USA overførsel af yderligere for 1,4 mia kr. våben, bl.a. Javelin-missiler, og Stinger jord-til-luft-missiler.

Den 9. marts erklærede en talsmand for USA’s krigsministerium, at overførsel af kampfly til Ukraine, ikke kan komme på tale.

Den 8. marts tilbød Polen, at donere dets russiskbyggede MIG-jagerfly, hvilket USA dog har modsat sig som “urealistisk”. Den japanske udenrigsminister indgik aftale med Ukraine om at levere skudsikre veste, hjelme samt andet ikke-dræbende militært udstyr.

Den 7. marts skrev formanden for udenrigsudvalget i USA’ senat, Bob Menendez, til Joe Biden, og opfordrede til at gøre det lettere for europæiske lande, at sende kampfly til Ukraine. Dagen før havde amerikanske embedsmænd ladet forstå, at det var i orden, hvis Polen tog et sådant initiativ.

Den 6. marts gav USA’s udenrigsminister, Anthony Blinken, Polen grønt lys til at sende kampfly til Ukraine. FN-ambassadør, Linda Thomas-Greenfield erklærede, at spørgsmålet ikke var afklaret.

Den 5. marts holdt Zelensky tale til USA’s kongres via en Zoom-forbindelse, hvor han bl.a. bad om endnu mere våbenhjælp, samt etablering af en flyforbuds-zone over Ukraine.

Den 3. marts sagde den hollandske forsvarsminister, Kajsa Ollongren, at Holland ikke længere vil offentliggøre detaljer om hvilke våben, der sendes til Ukraine. Det engelske Underhus udsendte en rapport, der beskrev landenes militære assistance til Ukraine. Canada meddelte, at man ville sende 4.500 morterkastere, op til 7.500 håndgranater, samt 7 mio kr. til køb af kommercielle satellitter. Tjekkiet har sendt 90 maskingeværer, 132 angrebsrifler, ammunition samt andet udstyr til en værdi af ca. 5 mio kr.

Den 2. marts skrev Ukraines krigsminister på Facebook, at “tyrkiske droner var ankommet, og allerede indsat, og at der ventes flere Javelin- og Singer-missiler.” Spanien annoncerede, at man vil sende 1.370 anti-tankgranater, 700.000 rifler og ammunition til maskingeværer.

Østrig meddelte den 1. marts, at der ville blive sendt for 500 mio kr. angrebsvåben og missiler. Nye erklæringer fra flere embedsmænd, rejste tvivl om EU vil sende kampfly til Ukraine. Ved en høring i forsvarsudvalget i USA’s senat, blev det bekræftet, at Stinger-missiler og andre våben er sendt til Ukraine siden september 2021.

Februar

Den 28. februar erklærede Finland, at det vil sende 2.500 angrebsrifler og tilhørende 150.000 magasiner, 1.500 anti-tankvåben, samt 70.000 feltforplejninger. Norge donerer op til 2.000 anti-tankvåben, og den italienske regering anbefaler at sende Stinger-jord-til-luft-missiler, anti-tankvåben, tunge og lette maskingeværer. Kroatien vil sende rifler og maskingeværer, samt beskyttelsesudstyr til 4 brigader, til en værdi af ca. 100 mio kr.

Canada har givet tilsagn om for 175 mio kr. uspecificeret militært udstyr. Luxembourg vil forsyne Ukraine med bl.a. 100 lette anti-tankvåben, jeeps, militære telte samt logistisk og finansiel støtte. Nordmakedonien sender uspecificeret militært udstyr.

Den 27. februar gav EU tilsagn om, at ville sende våben for ca. 3,5 mia kr..EU’s udenrigschef, Josip Borrell, erklærede, at det var i overensstemmelse med den europæiske Fredsfacilitet…og omfatte våben og endog kampfly. Vi taler ikke kun om ammunition, vi sender også de vigtigste våben. Ukraines udenrigsminister, Kuleba, har bedt om den type kampfly, som den ukrainske hær kan betjene. Det er fly vi kender, og nogle af EU-landene er i besiddelse af dem.”

Den belgiske premierminister fortæller, at landet vil sende yderligere 3.000 automatrifler og 200 anti-tankvåben, foruden de 2.000 maskingeværer, der allerede er givet tilsagn om.

Danmark sender 2.700 anti-tankvåben samt 300 Stinger-missiler. Sverige vil sende 5.000 anti-tankvåben, hjelme og skudsikre veste, mens Norge sender 1.500 skudsikre veste, 5.000 hjelme inklusiv hvad der allerede er leveret.

Den græske regering har sendt morterkastere, ammunition og Kalashnikov- rifler.

Tjekkiet vil sende for ca. 120 mio kr. panserværnsvåben, foruden allerede sendt udstyr: 4.000 morterkastere, 30.000 pistoler, 7.000 angrebsrifler, 3.000 maskingeværer, snigskytterifler, samt en mio kugler til en værdi af ca. 60 mio kr.

Spanien har sendt 20 tons medicinsk udstyr, forsvars og beskyttelsesudstyr til beskyttelse mod atomare, biologiske og kemiske våben.

Portugal har givet tilsagn om, at levere militært udstyr, fx skudsikre veste, hjelme, natkikkerter, granater og ammunition, radioudstyr, automatvåben samt hospitalsudstyr.

Rumænien sender for ca. 20 mio kr. brændstof, skudsikre veste, hjelme, medicin mv.

Den 26. februar lod Tyskland forstå, at man vil sende dræbende militært udstyr til Ukraine, omfat-tende 1.000 anti-tankmissiler og 500 Stinger luftforsvarsmissiler, samt tilladelse til at Holland kan sende 400 tyskproducerede propeldrevne granater, og at Estland kunne sende haubitzere. Særskilt blev det meddelt, at Holland sendte 200 Stinger-missiler. Belgien gav samme dag tilsagn om 200 maskingeværer. Frankrig vil kun fortælle, at der sendtes “yderligere forsvarsudstyr samt brændstof.” I Danmark meddelte regeringen, at lastbiler var sendt af sted med 2.000 beskyttelses-veste og lignende udstyr.

Den 25. februar afsatte Joe Biden ca. 2,4 mia kr. til sikkerheds assistance, og dermed har USA indtil nu bevilget over 7 mia kr. Pentagon supplerede med, at “det omfatter anti-tankvåben, håndvåben og ammunition, skudsikre veste og lignende. Hertil kommer Stinger og luftforsvarsmissiler.

Den 24. februar invaderede Rusland Ukraine, og kaldte det for en “særlig militær operation”.

Dagen før, den 23. februar, havde Ukraine modtaget en canadisk våbenforsendelse.

Den 22. februar erklærede Letland, at man planlagde at levere Stinger-missiler og luftforsvars-missiler. Samme dag afviste Belgien, at sende hjelme og andet udstyr. Slovenien sendte et ikke nærmere angivet antal Kalashnikov-rifler, hjelme og ammunition.

Den 18. februar sendte Estland Javelin anti-tankmissiler. Hollænderne sendte 3.000 hjelme og 2.000 skudsikre veste, metaldetektorer, minerydningsudstyr, overvågningsradarer samt 100 snigskytterifler med ammunition.

Den canadiske premierminister Trudeau meddelte 14. februar, at Ukraine ville få våben og ammunition for ca. 60 mio kr.

Litauen sendte den 12. og 13. februar Stinger-missiler og luftforsvarssystemer, som led i det løbende våbenforsynings program.

I begyndelsen af februar aftalte Ukraine og Tyrkiet, at samproducere de avancerede droner, Bayraktar, og at oplære soldater i at bruge dem. Ukraine har brugt dronerne i Donbas siden 2019.

Den 1. februar godkendte den polske regering leverance af anti-tankvåben og ammunition, og at man er rede til at levere store mængder ammunition og artillerigranater, luftforsvarssystemer, morterkastere og droner. Polen fungerer som et logistisk “nav” hvortil våben fra de bidragende lande samles, og derfra fordeles til Ukraine.

Januar

Den 25. januar meddelte Canada, at man ville sende ikke-dræbende militært udstyr til Ukraine.

Den 20. januar udsendte USA’s udenrigsministerium en revideret oversigt over allerede leveret sikkerhedsudstyr til Ukraine, og omfattede bl.a. udstyr for 1,4 mia kr. Siden 2014 har USA bevilget ca. 19 mia kr. til træning og udstyr, 360 Javelin-missiler, samt patruljebåde. Der blev desuden givet tilladelse til at amerikanskproduceret udstyr, kunne overføres fra regionale allierede.

Den tyske forsvarsminister hævder, at landet ønsker at nedtrappe krisen, og vil ikke levere våben til Ukraine, men vil i stedet medfinansiere ca. 40 mio kr. til felthospitaler. Sammen med Tyskland vil estiske soldater organisere et 13-dages træningskursus for Ukraines militære lægekorps.

Midt i januar sendte England 2.000 kortdistance anti-tankmissiler, pansrede mandskabsvogne, samt våbeninstruktører til Ukraine.

I december 2021 afsendte Litauen den første leverance af militært udstyr, bl.a. skudsikre veste.

Udvalgte kilder: