FIR minder os om den antifascistiske general strejke i Frankrig i 1934
På samme måde som det skete i flere europæiske lande, udviklede der sig også i Frankrig i begyndelsen af 30’erne bevægelser som Croix de Feu (Ildkorset) og Action Francais.
Inspireret af fascisternes magtovertagelse i Tyskland og Italien, gjorde de krav på selv at overtage magten.
Den 6. februar 1934 – for 85 år siden – forsøgte det yderste højres militante styrker, at besejre republikken gennem en voldelig demonstration og et angreb på parlamentet. Omkring 30.000 fascister marcherede til parlamentsbygningen, Palais Bourbon. I de tidlige aftentimer udkæmpedes gadekampe mod politiet, og der blev brugt skydevåben. Over 15 blev dræbt, og mere end 2.000 såret.
Den daværende premierminister, Edouard Daladier, trådte tilbage dagen efter. Præsident, Albert Lebrun, benyttede lejligheden til at udpege en regering, der drejede Frankrig mod højre (Union nationale). Selv om politiet havde bremset det fascistiske kup i starten, så var der stadig fare for en politisk udvikling mod højre, idet en stor del af politiet og militæret var på oprørernes side.
Stillet overfor fascisternes krav på magten, reagerede de borgerlige partier og store dele af eliten med deres egen udvikling af loven.
Det franske kommunistparti indledte den politiske modstand til forsvar for den demokratiske frihed med en massedemonstration d. 9. februar. De opfordrede til generalstrejke, der fandt sted den 12. februar i 24 timer, og blev støttet af alle venstrefløjens partier og -organisationer samt fagforeningerne.
Arbejderklassens vilje til anti-fascistisk enhed førte til, at de forskellige venstrefløjspartiers demonstrationer forenedes i et massemøde med 150.000 deltagere, der samledes om sloganet “Enhed ! Enhed!”
85 år efter denne begivenhed, minder FIR om denne historiske erfaring. Den viser, at arbejderklassens og alle demokraters fælles modstand, kan være stærkere end højrefløjens anstrengelser for at dreje udviklingen til højre, eller til et fascistisk kupforsøg.
Vi minder også om, at den antifascistiske enhed i Frankrig udviklede sig til Resistance, én af de største modstandsbevægelser under den nazistiske besættelse og Vichy-regeringens kollaboratørregering, og som kunne befri Paris d. 25. august 1944.
Ingen må glemme disse historiske erfaringer, thi også i dag er anti-fascistisk enhed påtrængende nødvendig.
f. FIR Danmark
Som reaktion på højreekstremistiske optøjer 6.2.1934 indgik socialister og kommunister i juli 1934 en aftale om aktionsenhed mod fascismen.
Folkefronten i Frankrig, Front populaire, omfattede det kommunistiske, det socialistiske og det radikale parti foruden fagforbund og andre organisationer. Billedet er fra dannelsen af Folkefronten i 1936.
Defile des socialistes et communistes apres la victoire du Front Populaire aux elections legislatives de mai 1936, Paris — Parade of socialists and communists after victory of the Front Populaire at the legislative elections, may 1936, Paris
© Suddeutsche Zeitung/Rue des Archives *** Local Caption *** Parade of socialists and communists after victory of the Front Populaire at the legislative elections, may 1936, Paris. Foto fra L`Humanitè.
