Demos har modtaget flg:
Udtalelse fra den internationale antifascistiske modstands organisation januar/februar 2023:
For 90 år siden blev magten overdraget til tyske fascister
Over hele verden markeres den 27. januar som dagen, hvor den Røde Hær befriede jøderne i udryddelseslejren Auschwitz. En dag, hvor vi mindes ofrene for det nazistiske barbari.
I Tyskland erklærede de anti-fascistiske sammenslutninger for over 25 år, at ”De, der mindes den 27. januar 1945, må også erindre den 30. januar 1933. Årsager og oprindelse til fascismen, er nødvendige kompo-nenter i enhver erindringsproces….Når ofrene mindes, må disse forbindes med erindringen om hvem gerningsmændene var. Det betyder, at de skyldige og de, der støttede etableringen af det nazistiske styre i Tyskland, og som slap krigen løs, skal navngives.”
På den baggrund minder FIR os om, magtoverdragelsen til Hitlers regering den 30. januar 1933, der skabte betingelserne for at oprette et fascistisk styre i Tyskland. En handling, der kulminerede med de fascistiske ekspansionskrige og mordet på millioner af indsatte i kz- og udryddelseslejrene, og hvor Auschwitz blot var én af flere dødslejre.
I de tidlige år, blev Hitler overfladisk anset for at være ”historiens driftsuheld,” og begrebet ”magtovertagelse” signalerede, at den 30. januar var en ”uundgåelig skæbne,” der overgik landet.
Derved undertryktes, at det reelt drejede sig om at de sociale kræfter, der havde en interesse i at etablere et fascistisk styre, fik magten i landet.. Det var indflydelsesrige grupper fra den sociale elite – højrefløjspartier, store erhvervsfolk og jordbesiddere, banker, akademikere, kirkerne, repræsentanter for militæret – der alle ønskede at omdanne Weimar Republikken til et autoritært, anti-demokratisk regime. Disse magtgrupper havde valgt den mest reaktionære variant af det borgerlige styre, og den blev realiseret med udnævnelsen af Hitlers regering den 30. januar 1933.
Magtoverdragelsen satte kursens for fasciststyrets etablering. Rigspræsident Paul von Hindenburg udstedte ”nødretsdekreter”, der beredte vejen for forsamlingsforbud, forbud mod aviser og anholdelse af politiske modstandere. Den 4. februar blev Rigsdagen opløst, og indtil der kunne afholdes nye – ulovlige – valg, fungerede Hitlers regering uden parlamentarisk kontrol. SA, SS og Stahlhelm-militser (der bl.a. bestod af veteraner fra 1. verdenskrig) blev brugt som ”hjælpepoliti.”
Udvidelsen af statens forfølgelses-apparat i de første uger efter magtovertagelsen, skabte de instrumenter, der blev brugt til terror og forfølgelse af politiske modstandere. Især arbejderbevægelsen – dens partier, fagforeninger og kulturelle organisationer – blev forfulgt. Massearrestationer af over 10.000 politiske modstandere blev iværksat efter Rigsdagsbranden den 27. februar 1933. Rigsdagsbranden blev brugt som påskud til at etablere terrorregimet i Tyskland. Den 1. april fandt de første statsorganiserede boykotaktioner mod jøderne, sted.
FIR gør imidlertid opmærksom på den kendsgerning, at tyske anti-fascister allerede før 1933 advarede mod det fascistiske barbari. Til trods for forfølgelserne fra 1933 til 1945 risikerede mange kvinder og mænd deres frihed, helbred, ja endog deres liv, for at kæmpe for deres anti-fascistiske overbevisning. De blev forfulgt af politiske eller racemæssige årsager, og de kæmpede mod krigsforberedelserne. De lyser op i den tyske historie.
De, der i dag, mindes magtoverdragelsen til den nazistiske regering, markerer ikke kun den historiske begivenhed. Det er også en dag, hvor spørgsmålet om hvordan vi politisk og økonomisk omgås parlamentariske principper aktualiseres.
Alternativ für Deutschlands fremvækst og partiets forsøg på at relativisere nazismens forbrydelser, gør det tydeligt, at erindringen om den 30. januar 1933 ikke kun er et historisk emne. Forsvaret for demokratiet og de sociale friheder i Tyskland og Europa såvel som social modstand mod udviklingen på højrefløjen, anti-demokratiske og racistiske tendenser og politiske kræfter, der propaganderer for fascistisk krisestyring og regler er fortsat aktuel. Tyske antifascister formulerede for flere år siden et klart slogan: ”Fascisme er ikke et valg, men en forbrydelse.”
I den ånd som de overlevende fra kz-lejren Buchenwald efterlod, arbejder FIR og dets medlemsorganisationer – 90 år efter starten på det fascistiske styre i Tyskland – fortsat for ”ødelæggelsen af nazismen ved dets rødder,” og for ”at opbygge en ny verden af fred og frihed.”